Intrada udsender soundtrack fra TROLL

Det amerikanske pladeselskab Intrada (der også er en filmmusik-butik) udsender i dag Richard Bands musik til John Buechlers TROLL. Jeg har aldrig set filmen, der mange steder beskrives som et GREMLINS-plagiat, men nu er Richard Bands musik generelt meget underholdende og opfindsom. Han huskes især for sine soundtracks til RE-ANIMATOR og FROM BEYOND (begge udgivet på La-La Land Records, hvis man skulle være interesseret). TROLL udkommer i et oplag på 1200 eksemplarer.

På kanten af genren

Her til aften ryddede jeg op i køkkenet til Danny Elfmans musik fra Sam Raimis DARKMAN, en slags makaber superheltefilm med horror-elementer. Og for et par dage siden kiggede jeg på en hjemmeside om Godzilla-soundtracks, igen noget på kanten af genren. Nu kan man blive så træt i hovedet af at diskutere genre-definitioner, men netop horror er en vanskelig størrelse at få styr på.

Jeg er meget enig med forfatteren Douglas Winter, der definerer horror som en følelse, ikke som en genre, der hører hjemme på en bestemt hylde hos boghandleren eller i dvd-butikken. Dermed bliver horror til en elastisk størrelse, der flyder ind over andre genrer. Og sådan er det så med de titler, jeg ikke helt kan placere i en genre-kasse. Blandt dem er DARKMAN, GODZILLA-filmene, ALIEN-serien, VAN HELSING, JURASSIC PARK, de nye THE MUMMY-film samt komedier som GREMLINS og lignende. Ikke at det er så vigtigt, men nu kom jeg lige til at tænke over det.

Mainstream-nonsens

Ehren Kruger er en af Hollywoods hotte manuskript-forfattere. Desværre er de film, han skriver, ikke ret hotte. En af de mere heldige er thrilleren ARLINGTON ROAD og han slap også ganske godt fra den amerikanske udgave af THE RING. Så er SCREAM 3, REINDEER GAMES og RING TWO til gengæld i den mere slappe ende. Det samme må man sige om THE SKELETON KEY! Filmen handler om den unge Caroline, der i Louisiana får arbejde i et gammelt hus ude i sumpen. Her skal hun passe den døende Ben, fordi hans kone Violet ikke kan magte opgaven. Efterhånden begynder det at gå op for Caroline, at huset gemmer på mange hemmeligheder - og at det mystiske loftsrum måske kan afsløre en del af dem.

På papiret er det et spændende plot, men instruktøren Iain Softley kan bare ikke få det til at fungere. Filmen bliver aldrig særlig spændende, ikke mindst fordi den er lavet som en thriller. Først i de sidste scener slippes horror-elementerne løs, og så er det for sent. At slutningen så også er ganske latterlig, hjælper heller ikke på det hele. Alt i alt: En film man sagtens kan vente med at se på TV.

THE SKELETON KEY, USA, 2005. Instruktion: Iain Softley. Medvirkende: Kate Hudson, Gena Rowlands, John Hurt, Peter Sarsgaard, Joy Bryant. Musik: Edward Shearmur.

Bunkerne bliver mindre

Jeg har set mange film på det seneste. Faktisk er jeg nu kommet igennem alle mine "gamle" film, altså film jeg har haft stående på hylden i lang tid (i enkelte tilfælde i flere år). Nu mangler jeg blot at se en håndfuld nyere indkøb. Det drejer sig om følgende titler:

ARMY OF DARKNESS
EVIL DEAD II
HOUSE OF 1000 CORPSES
MANGIATI VIVI! (aka EATEN ALIVE)
SKELETON KEY

Køb musikken fra DARK SHADOWS

Jeg må indrømme at jeg aldrig har set noget fra ABCs berømte gyser-TV-serie DARK SHADOWS, der løb over skærmen i 1966-71. En del af fascinationen ved serien skulle bl.a. være Robert Coberts musik (som jeg så heller ikke har hørt). I USA er det selskabet MPI Home Video, der udgiver serien på dvd. Nu går de helt amok med en stor soundtrack-udgivelse med al musikken fra serien. Hele otte cd'er samlet i en æske med det komplette musik-bibliotek fra DARK SHADOWS. Prisen er 60 dollar, hvilket er ganske fair for en så omfattende udgivelse.

Public domain-uhygge

Jeg har fået denne box, HORROR CLASSICS, af min gode ven Nicolas. Da han forærede mig den bemærkede han, at jeg med garanti aldrig havde set en eneste af filmene før. Det havde han faktisk ret i, men nu er jeg kommet igennem dem alle. Boxen indeholder:

BOWERY AT MIDNIGHT fra 1942, instrueret af Wallace Fox med bl.a. Bela Lugosi.
BEAST FROM HAUNTED CAVE fra 1959, instrueret af Monte Hellman.
CONDEMNED TO LIVE fra 1935, instrueret af Frank R. Strayer.
CREATURE FROM THE HAUNTED SEA fra 1961, instrueret af Roger Corman.
THE BEAST OF YUCCA FLATS fra 1961, instrueret af Coleman Francis med bl.a. Tor Johnson.
THE CORPSE VANISHES fra 1942, instrueret af Wallace Fox med bl.a. Bela Lugosi.
GIANT FROM THE UNKNOWN fra 1958, instrueret af Richard E. Cunha.
THE MONSTER MAKER fra 1944, instrueret af Sam Newfield.

Som man kan se er der tale om film fra den billige ende af genren. Generelt er man dog godt underholdt, som f.eks. med BEAST FROM HAUNTED CAVE og GIANT FROM THE UNKNOWN. Rædselsfulde indslag som THE BEAST FROM YUCCA FLATS er næsten ikke til at holde ud (filmen er lavet som en slags stumfilm, hvor en fortæller må hjælpe publikum igennem handlingen). Boxen byder også på en perle i form af THE CORPSE VANISHES, en sort lille sag med Bela Lugosi som en ond doktor, der får unge piger til at falde om ved deres bryllupper, så han kan bruge deres lig til sine egne dystre formål.

Alle filmene er i sort-hvid og i 4:3-format. Den tekniske kvalitet er meget svingende. Da titlerne formentlig alle er i public domain har udgiveren bare taget de kopier, der nu engang var til rådighed. Jeg aner ikke om denne box stadig kan fås, men der findes et hav af disse billige udgivelser med "klassiske" gyserfilm, og den ene er formentlig ikke bedre end den anden.

Blade pakkes i en box

I begyndelsen af januar udgiver SF Film de tre BLADE-film i en box med titlen BLADE TRILOGY. Prisen skulle være omkring 150,- kroner. Det er uklart hvor mange discs, der rent faktisk er i æsken.

Udenlandske udgaver indeholder fem discs, inkl. den unratede udgave af BLADE: TRINITY, men den lave pris kunne tyde på at den danske version bliver mere skrabet.

Ulækre levende lig

At Lucio Fulcis ZOMBI 2 nu er ude på dansk dvd er lidt af en milepæl, men vi har efterhånden har vænnet os til at Another World Entertainment sender den slags ulækre overraskelser på markedet. Som sædvanlig præsenteres filmen uklippet, i det korrekte format og i optimal billedkvalitet. Som noget nyt indeholder dvd'en også noget ekstramateriale, hvilket er interessant nok, men for mig er det først og fremmest filmen, det drejer sig om.

Det er mange år siden jeg sidst så ZOMBI 2 (med den skønne danske titel RÆDSLERNES GRØNNE Ø), men den holder overraskende godt. Filmen udkom i Italien som en slags officiel sequel til George A. Romeros DAWN OF THE DEAD, men de to film har ikke meget med hinanden at gøre. Hovedparten af Fulcis film foregår i Caribien, hvor Anne Bowles sammen med journalisten Peter West forsøger at finde sin forsvundne far. De får et lift af turisterne Brian og Susan og når frem til øen Matul, hvor Annes far skulle være. I stedet finder de dr. Menard, der forsøger at finde en kur mod den plage af levende døde, der hærger øen.

Filmen er kendt for sine stemningsfulde scener med rådne zombier, der stavrer igennem den tropiske landsby. Fulci svælger virkelig i de ulækre nærbilleder, hvilket er særdeles effektivt. Mest berømt er selvfølgelig scenen hvor en zombie griber fat i Olga Karlatos og trækker hendes hoved hen imod en enorm træsplint, og man skånes ikke for billedet af splinten, der går direkte igennem hendes øje. Et andet højdepunkt er scenen med en sværm af zombier, der står op fra graven, mens orme og maddiker drysser ud af øjnene på dem.

Fulci fortæller på sin sædvanlige fragmenterende måde, men alligevel virker ZOMBI 2 mere sammenhængende og "mainstream" end hans senere horror-værker. Det er formentlig min favorit blandt hans produktioner. Selv musikken (af Fabio Frizzi og Giorgio Tucci) virker forrygende. ZOMBI 2 vil næppe kunne finde plads på en top 100-liste over horror-genrens bedste film, men den vil komme højt op på en liste over genrens mest indflydelsesrige film.

Som nævnt indeholder dvd'en noget ekstramateriale, bl.a. et interview med makeup-eksperten Rosario Prestopino samt en dokumentar med en stribe af de personer, Fulci arbejdede sammen med. Det er OK uden at være specielt oplysende. De to programmer er på italiensk med engelske undertekster. Selve filmen har undertekster på de skandinaviske sprog, og her har man åbenbart købt billigt ind. De danske undertekster er virkelig under al kritik! De har ikke meget med dansk at gøre. Men alt i alt er der tale om en vigtig udgivelse, der er dejlig at have i samlingen. Nu venter vi bare på den næste zombie-dvd fra AWE!

ZOMBI 2, Italien, 1979. Instruktion: Lucio Fulci. Medvirkende: Tisa Farrow, Ian McCulloch, Richard Johnson, Al Cliver, Auretta Gay. Musik: Fabio Frizzi, Giorgio Tucci.

Zombier i indkøbsposen

Så lykkedes det endelig at komme hjem med noget fra en regnvåd tur i de lokale butikker. Lucio Fulcis ZOMBI 2 er nu på gaden og jeg ragede straks et eksemplar til mig. Jeg er bagud med de fremragende udgivelser fra Another World Entertainment (bortset fra et par titler, jeg ikke er interesseret i), men ZOMBI 2 skulle bare hjem på hylden. Jeg glæder mig til at se den!

Vamle vampyrer i Mexico

Blandt filmnørder er det lidt smart at kunne lide Quentin Tarantino, og hans film udkommer i stadig større boxsæt, hvor selv det mindste fingeraftryk fra manden selv signalerer en form for cool kvalitet. Efter min mening har Tarantino lavet nogle solide film, men så er den heller ikke længere. Blandt de mere heldige er FROM DUSK TILL DAWN, instrueret af den dynamiske Robert Rodriguez efter manuskript af Tarantino.

Her er virkelig tale om en cool film: Smart, overraskende, brutal og hæsblæsende. George Clooney leverer den sejeste præstation som grum forbryder med en stribe fantastiske replikker. Harvey Keitel er altid god og selv Tarantino er værd at se. Og så er det morsomt at opleve makeup-mesteren Tom Savini som barsk vampyr-dræber. Filmen er længe om at nå frem til de vilde scener med de vamle vampyrer, men hele forhistorien er interessant og man keder sig ikke undervejs.

Når jeg nu alligevel var i gang med at se FROM DUSK TILL DAWN snuppede jeg også de to knap så heldige sequels. FROM DUSK TILL DAWN 2: TEXAS BLOOD MONEY er en tynd kop te om nogle banditter, der vil begå et kup mod en bank i Mexico. Undervejs forvandles de fleste af dem til vampyrer, hvilket på ingen måde hæver filmens niveau.

FROM DUSK TILL DAWN 3: THE HANGMAN'S DAUGHTER er en prequel, der bedst kan beskrives som en western med blodsugere. Den er lidt bedre end 2'eren, men vi er stadig på et "direkte til video"-niveau. Alt i alt er det en underholdende trilogi, men 1'erens kvalitet burde have inspireret til nogle bedre sequels. Men skidtet sælger formentlig, ikke mindst fordi Tarantinos navn står på omslagene.

Et tip til kult-samlere

Jeg varmer op til at se nogle flere film fra 50'erne og har derfor bl.a. lyttet til dette soundtrack: THE RETURN OF DRACULA. Komponisten er Gerald Fried, der især vil være kendt af STAR TREK-fans for hans musik til en håndfuld af de klassiske episoder.

Denne dobbelt-cd indeholder scores fra fire horrorfilm, nemlig THE RETURN OF DRACULA (1958), I BURY THE LIVING (1958), THE CABINET OF CALIGARI (1962) og MARK OF THE VAMPIRE (1957). Desværre har jeg ingen af disse film, men musikken er ganske underholdende. Tonerne er dog meget typiske for denne periode, og det endda i den mere støjende ende. THE RETURN OF DRACULA er dog interessent, fordi den er bygget op omkring Dies Irae, mens THE CABINET OF CALIGARI generelt har en romantisk stemning.

Men det er virkelig en cd for hardcore-fans, og man skal være hårdhudet for at komme igennem den samlede spilletid på mere end to timer. Film Score Monthly udgav soundtracket i 1999, og jeg nævner det først og fremmest, fordi det nu er ved at være udsolgt. Skulle man være interesseret kan det bl.a. købes hos Screen Archives.

Besvim i biffen

Fik en e-mail fra Cinemaxx om deres kommende Midnight Movie Madness-forevisning af SAW III. Som en lille advarsel skriver de: "Bemærk: På premiereaftenen i England, viste det sig at denne film var så skrap kost, at der flere steder i landet måtte rekvireres ambulancer til de besvimende gæster." Uha! I praksis er der tale om en fire-fem sager. Tre af dem var dog samme aften i en biograf i Stevenage. Der skulle også have været episoder med biografgængere, der er flygtet skrigende fra forestillingerne.

Tyndt udvalg i butikkerne

En del af det at være fan og at samle på noget er at falde over spændende ting i butikkerne. Selv om internettet har gjort det nemmere (og i mange tilfælde også nødvendigt) når man skal have fat i de seje sager, er det noget ganske særligt at finde en god film eller et soundtrack i en butik. Det lykkedes så ikke lige i dag, hvor jeg gik en regnvejrstur her på Østerbro. Jeg havde håbet at finde Lucio Fulcis ZOMBI 2 fra Another World Entertainment, men den er åbenbart ikke dukket op endnu. Noget andet spændende blev det så heller ikke til i denne omgang. Måske skulle man shoppe lidt på internettet - hvor man også kan slippe for regnvejret.

Klassiske gyser-toner

Det er nok gået op for de fleste, at jeg holder meget af soundtracks fra gyserfilm - så meget at jeg ganske enkelt er nødt til at anbefale denne cd, som jeg har hørt hele formiddagen. Titlen er CAT PEOPLE: CLASSIC MUSIC FOR THE VAL LEWTON FILMS og musikken er komponeret af Roy Webb, en af den gyldne Hollywood-tids mere ukendte komponister. På cd'en finder man udvalgte toner fra CAT PEOPLE, BEDLAM, THE SEVENTH VICTIM, THE BODY SNATCHER og I WALKED WITH A ZOMBIE.

Webbs musik har stil og er præget af stor variation, selv om man sagtens kan høre hvilken æra, de stammer fra. Man skal altså være en ægte fan for at få noget ud af det, men så får man også fuld valuta for pengene. Især er den romantiske musik fra CAT PEOPLE fremragende, men generelt er hele skiven i topklasse. Kun den lidt underlige musik fra I WALKED WITH A ZOMBIE (med voodoo-kor og det hele) er måske en anelse for speciel. Det er makkerparret John Morgan og William T. Stromberg fra pladeselskabet Marco Polo, der har bragt musikken til live og Slovak Radio Symphony Orchestra leverer en autentisk klang. CD'en udkom i år 2000, men kan sagtens fås endnu. Læg i øvrigt mærke til det fantastiske cover.

"You gotta be fucking kidding"

Fans vil genkende citatet fra John Carpenters THE THING (selv om netop denne sætning formentlig er blevet udtalt i masser af film). Nu får man selv lyst til at udbryde noget lignende, nu hvor det officelt er blevet meddelt, at man vil lave et remake af THE THING (der i sig selv var et remake). Har vi virkelig brug for at se den film ... eller er det bare mig?

Kryb og monstre i en box

Jeg kommer godt ned i dvd-bunkerne for tiden. For et par år siden fik jeg en engelsk box med titlen BUGS & MONSTERS, som jeg nu har fået set færdig. Den indeholder fire film af tvivlsom kvalitet, og tre af dem har endda fået en alternativ titel i forhold til den oprindelige. Kryb og monstre dækker indholdet ganske fint, selv de primært kommer til live i kraft af billige computer-effekter.

Manuskripterne er ret uopfindsomme og underlægningsmusikken er noget primitivt synthesizer-snask. Og så må man ikke glemme ”skuespillerne”, hvoraf flere af dem faktisk er ganske kendte. Man må sige at mange vil gå langt for at få næste måneds husleje hjem – uanset hvor berømte de er. Resten er formentlig bare med, fordi det er ”cool” at være med i en gyserfilm. Boxen er ikke det store sus og jeg kommer næppe til at se nogle af filmene igen – men den er da sjov at have stående. Og hvis man ikke kan undvære den, er det sikkert muligt at opspore den til en fornuftig pris. Indholdet er som følger:

PYTHON fra 2000, instrueret af Richard Clabaugh med bl.a. Robert Englund og Casper Van Dien.

UNSEEN EVIL (aka THE UNBELIEVABLE) fra 1999, instrueret af Jay Woelfel med bl.a. Tim Thomerson

BUG BUSTER (aka SOME THINGS NEVER DIE) fra 1998, instrueret af Lorenzo Doumani med bl.a. Randy Quaid og STAR TREK-skuespillerne James Doohan og George Takei.

BENEATH LOCH NESS (aka THE EVIL BENEATH LOCH NESS) fra 2001, instrueret af Chuck Comisky med bl.a. Patrick Bergin.

Gode gamle FANGORIA

Det amerikanske magasin FANGORIA har været på banen i mange år. Som et mainstream-blad er der grænser for hvilke emner, man kaster sig over, men generelt magter redaktionen at komme hele vejen rundt - også i forhold til ældre film. Kvaliteten har været svingende gennem årene og i en periode var bladet særdeles barnligt. I sin nuværende form er FANGORIA et ganske solidt produkt og jeg har læst de seneste par numre med stor fornøjelse. Alt i alt har jeg ikke mere end 60-70 numre stående på hylden (Fango er nået til nr. 258), så det er på ingen måde en imponerende samling. Jeg er dog begyndt at gennemlæse de gamle numre fra en ende af. Det er morsomt at læse artiklerne fra begyndelsen af 80'erne, hvor mange af klassikerne blev skabt. Jeg har f.eks. fået lyst til at se POLTERGEIST igen.

Varulve i vanskeligheder

Enkelte film kan få en til at udbryde: Hvad pokker skete der lige der? Det kan være en god oplevelse (som da jeg f.eks. første gang så EVIL DEAD II). Det kan også være en dårlig oplevelse, som f.eks. Wes Cravens CURSED, der har snurret i min dvd-afspiller her til aften. Stort set intet i den film fungerer! Man skulle tro at Wes Craven kunne få noget ud af endnu et samarbejde med Kevin Williamson, men det virker ikke denne gang.

Filmen har ganske vist morsomme øjeblikke, der kan minde lidt om SCREAM - bare helt uden at nå det samme niveau. Det gør skuespillerne heller ikke, dialogen er akavet, klipningen er popsmart og gysene er ynkelige. Og så ligner varulvene noget fra en Disney-film! Virkelig nedtur. Det gør heller ikke det samlede indtryk bedre, at den danske dvd-udgave er lig med den amerikanske PG-13-biograf-udgave, altså en temmelig blodfattig affære. Man kan også få en unrated version fra USA, men det vil næppe gøre den store forskel. Bedre held næste gang, Mr. Craven!

CURSED, USA-Tyskland, 2005. Instruktion: Wes Craven. Medvirkende: Christina Ricci, Joshua Jackson, Shannon Elizabeth, Portia de Rossi, Jesse Eisenberg. Musik: Marco Beltrami.

Zombie-reklame

Mogens Skaaning Høegsberg fra Sleazehound gør mig opmærksom på deres seneste opdatering, et meget omfattende zombie-tema med anmeldelser og omtaler af bl.a. film, bøger og spil med de levende døde. [Opdatering pr. 6. juni 2009. Sleazehound har ændret navn til Planet Pulp].

En anelse går tabt i oversættelsen

Jeg er bagud med at se remakes, men i går nåede jeg til den amerikanske version af DARK WATER. Hideo Nakata lavede i 2002 den japanske udgave efter Kôji Suzukis historie HONOGURAI MIZU NO SOKO KARA. Det er en fremragende og meget uhyggelig film, der virkelig leger med publikums følelser. Naturligvis skulle den også oversættes til amerikansk, nu hvor de asiatiske film har været med til at sparke liv i store dele af genren. Underligt nok valgte man så den brasilianske instruktør Walter Salles til at stå bag kameraet, så der er efterhånden tale om en særdeles global affære. At en anelse går tabt i oversættelsen er så en anden sag, selv om det er en virkelig god film.

Jeg tror aldrig at jeg har set en så god brug af en location i en amerikansk film. Det meste af handlingen foregår på Roosevelt Island, der ligger i East River mellem Manhattan og Queens. De mange billeder af de trøstesløse etageejendomme er både betagende og skræmmende. Samtidig er det også en film, der udstiller helt almindelige menneskers problemer med at få et liv til at hænge sammen i det amerikanske samfund. Hvad har det så med horror at gøre? Ikke så meget, men det gør personerne ekstremt nærværende og ægte - og derfor kan vi i høj grad relatere os til dem i det øjeblik rædslerne slippes løs. Skuespillerne er også gode: Jennifer Connelly, John C. Reilly, Tim Roth, Dougray Scott, Pete Postlethwaite, Camryn Manheim og Ariel Gade - så kan det vist ikke blive meget bedre.

På trods af alt dette, så kniber det alvorligt med en meget vigtig ingrediens, nemlig gyset. Man er lidt handicappet, hvis man har set den japanske udgave, fordi man kan forudse enkelte skræmmende øjeblikke. Men ellers står det lidt sløjt til med uhyggen. Jeg vil dog alligevel anbefale filmen, fordi den har så mange stærke elementer, der trækker op i den samlede vurdering.

DARK WATER, USA, 2005. Instruktion: Walter Salles. Medvirkende: Jennifer Connelly, John C. Reilly, Tim Roth, Dougray Scott, Pete Postlethwaite. Musik: Angelo Badalamenti.

Uhyggelige steder at bo

Jeg holder meget af film med hjemsøgte huse. Genren har budt på utallige eksempler på dette, men to film skiller sig ud, nemlig THE HAUNTING fra 1963 af Robert Wise og THE LEGEND OF HELL HOUSE fra 1973 af John Hough.

Det særlige ved disse to film er, at selve huset nærmest kan betragtes som en af de medvirkende. Nok er det spøgelser og ånder, der står bag de uhyggelige hændelser, men Hill House i THE HAUNTING og The Belasco House i THE LEGEND OF HELL HOUSE har deres helt eget liv som en organisk, truende ting, der prøver at tage livet af alle, der træder ind i deres indre. Er man bare det mindste fascineret af "haunted house"-genren (eller genren i det hele taget) er det helt sikkert film, man skal se! Hvis man altså tør...

Gys i øret

Musik til gyserfilm er en vanskelig genre. Ikke alene kan det drive både konen, barnet og katten til vanvid - man skal også selv have en god tålmodighed for at komme igennem de nervepirrende toner. For ikke så længe siden fik jeg foræret en ny MP3-afspiller og har brugt den seneste uges tid på at konvertere en masse horror-musik. Nu har jeg 80 soundtracks liggende på den lille dims og har haft stor glæde af det. Her til formiddag har jeg f.eks. hørt CASTLE FREAK af Richard Band, et skønt lille soundtrack med masser af energi. Og hverken konen, barnet eller katten blev forstyrret af det.

Loppefund

Jeg opsøger ikke bevidst loppemarkeder, men besøger dem gerne når jeg kommer forbi et - mest for at lede efter spændende bøger til min datter. I denne weekend er der loppemarked i Remisen på Østerbro. Spændende bøger blev det ikke til i denne omgang, men jeg fandt et splinternyt eksemplar af Wes Cravens CURSED på dvd til 25,- kroner. Efter anmeldelserne at dømme er den næppe mere værd, men det var en OK ting at komme hjem med.

Solid zombie-underholdning

Jeg har ikke tjekket det ud, men mon ikke George A. Romeros originale DEAD-film er et af de få eksempler på en trilogi, hvor alle tre film også findes som et remake? Anyway, i går genså jeg Tom Savinis NIGHT OF THE LIVING DEAD fra 1990, og den var endnu bedre end jeg umiddelbart huskede den. Der er tale om en forholdsvis straight genindspilning, men enkelte personer og situationer har fået et fint twist, der giver filmen sit helt eget liv.

Tony Todd er måske lidt for dominerende i rollen som Ben, og Tom Towles har ikke meget at gøre med som den irriterende mr. Cooper. Mange har kritiseret den for ikke at være blodig nok, ikke mindst fordi det er Mr. Splatter, der står bag kameraet, men til gengæld er stemningen ganske intens og nervepirrende. Filmen kan fås på dvd fra England og USA. Amerikanerne kan i øvrigt gå i biffen i dag og se endnu en variant af NIGHT OF THE LIVING DEAD - denne gang i 3-D.

NIGHT OF THE LIVING DEAD, USA, 1990. Instruktion: Tom Savini. Medvirkende: Patricia Tallman, Tony Todd, Tom Towles, McKee Anderson, William Butler. Musik: Paul McCollough.

Herlige 50'er-gys

Jeg har netop set WAR OF THE COLOSSAL BEAST fra 1958, Bert I. Gordons sequel til sin egen THE AMAZING COLOSSAL MAN fra året før. Den originale film er ikke til at opdrive, mens fortsættelsen er udkommet i serien The Arkoff Film Library, navngivet efter den berømte producent Samuel Z. Arkoff. I serien er udgivet både gysere og teenage-film, og jeg har nu samlet og set alle horror-titlerne. Det kræver en del tålmodighed at komme igennem disse B-film, men de er generelt særdeles underholdende. Skulle man selv have lyst til at kaste sig over dem, kan de findes i TP Musik-butikkerne på hylderne med rest-tilbud. En komplet samling ser således ud:

The Arkoff Film Library
BLOOD OF DRACULA. Herbert L. Strock, USA, 1957
THE BRAIN EATERS. Bruno VeSota, USA, 1958
DAY THE WORLD ENDED. Roger Corman, USA, 1956
EARTH VS. THE SPIDER (aka THE SPIDER). Bert I. Gordon, USA, 1958
HOW TO MAKE A MONSTER. Herbert L. Strock, USA, 1958
THE SHE-CREATURE. Edward L. Cahn, USA, 1956
THE UNDEAD. Roger Corman, USA, 1957
VOODOO WOMAN. Edward L. Cahn, USA, 1957
WAR OF THE COLOSSAL BEAST. Bert I. Gordon, USA, 1958

Ruggero Deodato vil lave ny kannibalfilm

I disse tider hvor voldsomme film med grum tortur og makaber splatter er på mode igen er det måske ikke så underligt, at titlerne fra 70'erne og 80'erne bliver støvet af i form af remakes og sequels. En af de mere overraskende nyheder kommer fra Bloody Disgusting, der har talt med Ruggero Deodato. Han har en cameo i Eli Roths kommende HOSTEL 2, og efter at have oplevet den brutale stemning i filmen og efter at have sparret lidt med Roth selv, har Deodato nu fået mod på at lave... CANNIBAL HOLOCAUST 2! Gisp!

Billig film fra 70'erne

Når man køber billige film, får man ofte en billig oplevelse! Har netop set THE LEGACY, som Midget Entertainment har ude på det danske marked til lavpris.

Det er en typisk 70'er-gyser (1978 for at være helt præcis) med en okkult historie og masser af dødsfald. Plottet er tyndt, filmen præsenteres i fullscreen og det hele krydres med skrækkelig elevator-musik af Michael J. Lewis. Alt i alt en særdeles billig omgang - men jeg havde nok heller ikke forventet mere.

Svenske blodsugere

Man skulle tro at det var forbudt at suge blod i Sverige, men sådan er det ikke i Anders Bankes FROSTBITEN, der med et budget på omkring 21 millioner svenske kroner er et af de mest ambitiøse skandinaviske genre-projekter i lang tid. Filmen havde premiere i februar og er nu ude på dansk dvd - og det endda til discount-pris.

Lægen Annika og hendes datter Saga flytter til en by i Nordsverige, fordi Annika skal arbejde på det lokale sygehus. Polarnatten har lagt sin mørke og klamme hånd på det lille samfund, så solen vil ikke dukke op den første måneds tid. I skolen bliver Saga kontaktet af den dynamiske Vega, der inviterer hende med til en vild fest. Imens er nogle af Annikas kolleger på sygehuset kommet på sporet af et mystisk eksperiment, som den berømte professor Gerhard Beckert har gang i. Og snart vrimler det med blodsugere i den evige nat.

FROSTBITEN er en ekstremt underholdende film med en humoristisk undertone. Der er masser af blod og flotte effekter, og den stemningsfulde musik af Anthony Lledo er en fryd at lytte til. Desværre er manuskriptet lidt slapt, og især slutningen er en rodet affære. Uhyggelig bliver filmen aldrig, og man savner også et par saftige sexscener. Men det er måske også forbudt i Sverige? Men den er værd at bruge halvanden time på, især i kraft af de meget imponerende effekter og så det faktum, at skandinaviske genrefilm er en usædvanlig begivenhed. Mere af den slags, tak!

FROSTBITEN, Sverige-Rusland, 2006. Instruktion: Anders Banke. Medvirkende: Petra Nielsen, Carl-Åke Eriksson, Grete Havnesköld, Emma Åberg, Jonas Lawes. Musik: Anthony Lledo.

Halloween med Frankenstein

Vi havde en hyggelig Halloween i aftes. Årets græskarmand blev lavet allerede i efterårsferien og efterladt i sommerhuset, men en Halloween-guirlande og snesevis af sorte edderkopper satte sit creepy præg på stuen. Vores gode ven Nicolas kom til middag, og senere på aftenen så vi FRANKENSTEIN AND THE MONSTER FROM HELL. Den havde Nicolas købt i den flotte tyske udgave fra Anolis, der kun er klippet med ca. 1,5 sekund. Det er ikke verdenshistoriens bedste Frankenstein-film, men nu er det altid en fornøjelse at se noget fra Hammer. I dag var jeg faktisk fristet til at købe THE CURSE OF THE MUMMY'S TOMB i min lokale TP Musik - men så faldt jeg over THE LEGEND OF HELL HOUSE til 50,- kroner. Den havde også været passende til en Halloween-aften.