Hvis du lige går og synes, at der kommer alt for få zombiefilm ud på markedet, så kan du da glæde dig til denne her: ZOMBIE MASSACRE rammer det amerikanske dvd- og Blu-ray-marked i næste uge, og det er da en ganske sej titel. Det tror jeg desværre ikke, at filmen er. Den har nemlig Uwe Boll som producent, og han spiller selv en af rollerne i filmen, der er instrueret af Luca Boni og Marco Ristori. I øjeblikket har den en score på 2.2 ud af 10 mulige på IMDb, så det er næppe det store sus, med mindre man er helt pjattet med de levende døde.
Hvis man hellere vil have ZOMBIE MASSACRE på en tysk dvd eller Blu-ray, så må man vente til den 30. august...
...men man kan selvfølgelig også bare bestille den engelske dvd, der har været på markedet siden den 1. juli. Her er titlen sjovt nok APOCALYPSE Z. Hmm....
tirsdag den 30. juli 2013
lørdag den 27. juli 2013
THE WICKER MAN: Nu i tre forskellige udgaver
Engelske StudioCanal har længe været på jagt efter det originale negativ til Robin Hardys kult-klassiker THE WICKER MAN fra 1973. Det er dog ikke lykkedes dem at finde det, men Harvard-arkiverne i USA lå inde med en version, der er længere end den første biografudgave, men ikke lig med det, der nu er kendt som The Director's Cut. Det er den såkaldte "middle version", man har fundet.
Alt dette samles nu i en dvd- og Blu-ray-udgivelse fra Studio Canal den 13. oktober, hvor man får en udgave, der fremover vil være kendt som The Final Cut. Med følger så også den engelske biograf-udgave samt The Director's Cut. Endelig er soundtracket inkluderet. Blu-ray-udgaven indeholder tre skiver, mens der er fire skiver i dvd-æsken - og så er forsiden i øvrigt ekstremt cool. Du kan læse mere om de forskellige udgaver af THE WICKER MAN her.

fredag den 26. juli 2013
PIN på dvd... og så en hel masse Blu-ray-horror
Ja, ja, ja... det er da fint nok, at Arrow Films i dag har meldt ud, at de blandt deres kommende udgivelser har en 3-disc-version af THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE 2 (med tidlige Tobe Hooper-film som en bonus og en 100 sider booklet) en steelbook-udgave af Lucio Fulcis THE BEYOND og en deluxe-udgave af Brian De Palmas THE FURY. Men det hele er stort set Blu-ray... så jeg vil især glæde mig til, at de også udgiver Sandor Sterns PIN på dvd i deres ArrowDrome-serie. Den har jeg aldrig fået set, så det skal blive spændende at få den hjem.
Scream Factory må droppe SCHIZOID
Jeg har tidligere nævnt, at amerikanske Scream Factory arbejder på en ny dvd-serie kaldet All Night Horror Marathon. Den første skulle udkomme den 20. august med bl.a. Lucio Fulcis UNA LUCERTOLA CON LA PELLE DI DONNA (aka SCHIZOID) på programmet, men den er nu droppet på grund af nogle juridiske problemer. Derfor er udgivelsesdatoen rykket til den 8. oktober, og SCHIZOID erstattes af Curtis Harringtons WHAT'S THE MATTER WITH HELEN? fra 1971.
torsdag den 25. juli 2013
Richard Stanley filmatiserer H.P. Lovecraft
Det er ikke nemt at filmatisere H.P. Lovecraft, men måske har DUST DEVIL-instruktøren Richard Stanley held med at få noget fornuftigt ud af den sære forfatters mærkværdige skriverier. Stanley er på vej med en filmudgave af novellen "The Colour Out of Space". Den er blevet filmatiseret flere gange før. bl.a. som DIE, MONSTER, DIE!, hvor Boris Karloff havde hovedrollen. Du kan følge med på denne officielle hjemmeside.
Uhyggelige børn i THE CRYING DEAD
En gruppe på seks unge filmmagere bryder ind i det forladte Ettersburgh Psychiatric Hospital. Her agter de at lave et paranormal research-program, og de er under hårdt pres fra studiet, der gerne ser, at de leverer varen. Og det varer ikke længe, før hospitalets hemmeligheder afslører sig for dem. Det her lyder fuldstændig som plottet til GRAVE ENCOUNTERS, men det er altså THE CRYING DEAD, der udkommer på dvd i USA den 17. september. Hunter G. Williams har instrueret. Dvd-forsiden er nu ganske stemningsfuld og det er altid godt med uhyggelige børn, så måske er filmen værd at se. Kilde: Dread Central
onsdag den 24. juli 2013
Oplev EVIL DEAD i CinemaxX
Meget tyder på, at Blodig Weekend-festivalen den 26. til den 29. september kommer til at åbne med et brag, nemlig med en visning af den nye EVIL DEAD i CinemaxX i København og Aarhus. Kino.dk lister i hvert fald filmen torsdag den 26. september kl. 19.00 i de to byer - begge steder i sal 1. Spændende, må man sige.
Søger man videre på Blodig Weekend, så dukker endnu en CinemaxX-forestilling op i København og Aarhus, nemlig torsdag den 22. august. Her er filmen YOU'RE NEXT, der ellers først får premiere den 19. september. Kan det mon være en tyvstart på festivalen? Vi får se...

tirsdag den 23. juli 2013
Dario Argento-musik i et meget lille oplag
Selv om TV-filmen TI PIACE HITCHCOCK? (eller DO YOU LIKE HITCHCOCK?) er en af Dario Argentos mindre produktioner, så er det alligevel overraskende, at det har taget otte år, før nogle ville udgive et soundtrack fra filmen. Det er trods alt en Argento-film, og det er trods alt Pino Donaggio, der har leveret musikken.
Men nu kommer der altså en cd fra Quartet Records i begyndelsen af august med det komplette score, herunder Donaggios hyldest til VERTIGO, der hedder "Homage to Hitchcock". Oplaget er på bare 500 eksemplarer, så man skal nok bestille den hurtigt, hvis man er interesseret. Her i Damark er filmen udgivet på dvd af Another World Entertainment.

mandag den 22. juli 2013
EVIL DEAD: Hvad med det der director's cut?
I sidste uge udkom den nye EVIL DEAD på dvd og Blu-ray i USA. Den 12. august er det så englændernes tur, mens den udkommer i Danmark den 10. september. Mange fans har brokket sig over (eller undret sig over), at udgivelsen indeholder den samme R-ratede version af filmen, der også gik i biograferne. Her er hvad instruktøren Fede Alvarez har at sige om den sag i et interview med Dread Central:
"People are always asking me about the director's cut of the film. Honestly though, the version out right now IS the director's cut. I feel it is the best cut of the movie and it's also my favorite. We really didn't cut much as the MPAA had us make only minimal trims, like when Jane cut her tongue in half, we could only show that for two seconds instead of three. They didn't want us to over-expose the film's violence so if you only see things like that for a couple of seconds then you most likely won't become a homicidal maniac and go on a rampage."
Så instruktøren selv er altså meget tilfreds med den version, vi alle har mulighed for at købe hjem til samlingen. Nu kan man selvfølgelig ikke afvise, at filmselskabet på et senere tidspunkt finder på at udgive en unrated udgave, men nu får vi se...

søndag den 21. juli 2013
THE CONJURING er et skræmmende stort hit
James Wans THE CONJURING har haft premiere i USA i denne weekend, og de foreløbige beregninger viser, at den satte sig solidt på førstepladsen på hitlisten over de mest sete film. Hele 41,5 millioner dollar omsatte den for i ca. 2900 biografer. Anmeldelserne har også været gode, og filmen har pt. en score på 85 pct. hos Rotten Tomatoes. Også brugerne hos IMDb er vilde med THE CONJURING, hvor den lige nu får 8.0/10. Mere end 3000 brugere har været inde og stemme.
Det er stadig forholdsvis få lande, der haft premiere på THE CONJURING, så den kan stadig nå at skrabe mange penge sammen, og det kan de kun være tilfredse med hos New Line Cinema - filmen har nemlig kostet i omegnen af 20 millioner dollar at lave. En sequel er derfor allerede under udvikling. THE CONJURING kommer til Danmark den 12. september under titlen NATTENS DÆMONER. Kilde: BoxOffice

THE ABCS OF DEATH har mistet fire bogstaver
Antologi-gyseren THE ABCS OF DEATH har denne tagline: "26 directors. 26 ways to die". Men hvis man nu køber filmen på dvd i Tyskland, så har den pludselig fået titlen 22 WAYS TO DIE. Selv om den har en 18 års aldergrænse, så har de tyske censur-myndigheder ment, at nogle af historierne er for barske, så filmen har ganske enkelt fået klippet fire episoder ud, nemlig dem, der dækker bogstaverne L, V, X og Y.
Tyske fans har dog mulighed for at slå kløerne i den østrigske udgave, der er ucensureret. Herhjemme har vi også fået den komplette udgave, nemlig fra Another World Entertainment.
Tyske fans har dog mulighed for at slå kløerne i den østrigske udgave, der er ucensureret. Herhjemme har vi også fået den komplette udgave, nemlig fra Another World Entertainment.
lørdag den 20. juli 2013
Scream Factory udgiver NIGHTBREED: THE CABAL CUT på Blu-ray
Fans har på festivaler rundt om i verden haft mulighed for at se NIGHTBREED: THE CABAL CUT, som er noget nær det tætteste man kan komme på et director's cut af Clive Barkers monster-gyser fra 1990. Denne version af filmen varer 144 minutter og skulle i høj grad være tro mod manuskriptet og romanen CABAL.
Scream Factory har nu afsløret, at de til næste år udgiver NIGHTBREED: THE CABAL CUT på Blu-ray (og formentlig også dvd). En udgivelsesdato er ikke meldt ud, da Scream Factory vurderer, at det vil kræve en del arbejde at restaurere filmen. Kilde: Fangoria

fredag den 19. juli 2013
Dyregysere med hajer, hajer og atter hajer
Hajer er blandt de mest populære og sejlivede dyr i horror-genren, og vi har set dem i utallige størrelser og varianter - senest i den opsigtvækkende SHARKNADO. Her er lige en hel masse haj-gysere fra de senere år.
Kan du anbefale nogle af dem? Eller er der andre, der er værd at se?
Kan du anbefale nogle af dem? Eller er der andre, der er værd at se?
torsdag den 18. juli 2013
Godzilla kommer trampende
I denne weekend er der Comic-Con i San Diego, så det vil sprøjte ud med nyheder om og billeder fra nye film og TV-serier. Her er f.eks. lige en fantastisk GODZILLA-plakat. Kilde: Twitter
onsdag den 17. juli 2013
SHARKNADO følges op af en 2'er
Det er helt absurd hvor absurde projekter, der realiseres indenfor dyregyseners verden - ikke mindst, når det gælder den uendelige stribe af haj-film. Her virker det som om, at ingen ide for tåbelig. For et par dage læste jeg f.eks. om GHOST SHARK, der handler om en spøgelses-haj. Men det er SHARKNADO, alle taler om i disse uger. Filmen foregår i Los Angeles, hvor en voldsom storm har suget tusinder af hajer op fra havet, så de kan regne ned over storbyen. Det lyder helt gak...
SHARKNADO er produceret af lavpris-selskabet over dem alle, The Asylum, og er netop blevet vist på Syfy. På rollelisten finder man navne som Ian Ziering, Tara Reid og John Heard. Nu skulle man tro, at sådan en film bare ville forsvinde ud i udsalgs-kasserne med billige dvd'er og blive vist igen og igen sent på natten på de kommercielle TV-kanaler - men SHARKNADO er allerede et så stort hit, at Syfy har meldt ud, at der kommer en 2'er. Næste gang skal hajerne dale ned over New York.
SHARKNADO udkommer på dvd og Blu-ray i USA den 3. september. Hvornår den eventuelt kommer til Danmark, aner jeg ikke - men jeg kunne under alle omstændigheder forestille mig, at vi herhjemme vil få den med originaltitlen på omslaget. En dansk titel som HAJNADO vil måske være passende til en absurd film som denne, men det er nok for fjollet. Kilde: Shock Till You Drop

Zombie-gave fra London
Min datter har været et smut i London, og hun havde gaver med hjem fra Forbidden Planet. Jeg fik bogen EVERYTHING YOU EVER WANTED TO KNOW ABOUT ZOMBIES af Matt Mogk. Den ser ret cool ud.
tirsdag den 16. juli 2013
TRUE BLOOD får også en sæson 7
I øjeblikket kører den sjette sæson af TRUE BLOOD i USA på kabel-TV-kanalen HBO, hvor man kan opleve verdens frækkeste vampyrer slå sig løs sammen med alverdens andre underlige og makabre væsener. Det afsnit, der fløj over skærmen i søndags, havde titlen "Fuck the Pain Away", så serien ser ud til at køre videre i sit sædvanlige grænseoverskridende spor (selv er jeg bagud, da jeg indtil videre har fået set tre sæsoner). Og lige en parentes-bemærkning mere (...man kan selvfølgelig følge med i serien stort set parallelt med den amerikanske premiere via f.eks. HBO Nordic på de platforme, man måtte ønske det).
HBO og seerne er så vilde med TRUE BLOOD, at kanalen nu har meldt ud, at det også bliver til en sæson 7, der får premiere i USA til næste sommer. Kilde: The Hollywood Reporter
HBO og seerne er så vilde med TRUE BLOOD, at kanalen nu har meldt ud, at det også bliver til en sæson 7, der får premiere i USA til næste sommer. Kilde: The Hollywood Reporter
Etiketter:
Nyheder,
True Blood,
TV,
Vampyrer,
Varulve
Motionsløb... nu også med zombier
Hvis du er motionsløber, så kunne du måske tænke dig at krydre din løbetur med en ekstra udfordring. Hvad siger du f.eks. til at styrte gennem en skov fyldt med frådende zombier, der vil forsøge at æde dig? Kan du klare turen uden at miste livet eller dør du af skræk undervejs?
Zombie Løbet 2013 finder sted den 15. september i Vallensbæk Mose, hvor 400 løbere får mulighed for at deltage i et fem kilometer langt terrænløb, hvor man ikke alene risikerer at blive våd og beskidt - det vrimler også med zombier i området. Det lyder ret vildt. Læs meget mere på denne hjemmeside og se løbets seje trailer her.

mandag den 15. juli 2013
WORLD WAR Z: God underholdning og ikke helt så hjernedød, som man skulle tro
Så er der godt nok dømt popcorn-film og sommer-blockbuster - og det endda med zombier i hovedrollen. Marc Forsters længe ventede WORLD WAR Z - baseret på Max Brooks' populære roman - byder på mainstream-action og underholdning i verdensklasse, og det uden at være helt så hjernedød som andre store Hollywood-baskere.
WORLD WAR Z har haft en lang og besværlig vej fra roman til film. Hele fire manuskriptforfattere har været inde over projektet, og undervejs smed man den oprindelige slutning ud og måtte skyde nye scener. Det fik budgettet til at svulme. Mange beløb har været nævnt, men filmen har kostet mindst 190 millioner dollar at lave - og måske er tallet markant højere end det. Hele fem forskellige logoer for filmselskaber kører over lærredet i de første minutter, så allerede her får man en fornemmelse af, at der har været mange kokke i køkkenet.
Selv om WORLD WAR Z starter som død og helvede, så kan den ikke holde dette tempo hele vejen igennem. Den lange slutningssekvens virker som om, at den egentlig hører til en anden film, men man kan dog leve med den, fordi vi her for alvor lærer noget om den type zombier, der er blevet menneskehedens fjender i denne fortælling. Nu har vi snart set mange varianter af de levende døde, men disse her er som akrobatiske 100 meter-sprintere - pumpet med espresso og energidrik. Det ser vildt ud, når de i nogle ganske storslåede action-sekvenser hærger rundt i byerne. Vildt.
Blod, indvolde og udsplattet hjernemasse må man spejde forgæves efter i denne film. Samtidig er den mere intens og nervepirrende end egentlig uhyggelig, og derfor er det lidt af en harmløs omgang - set med horror-briller. Men underholdende er den, og vi får ting at se, der ikke før har været præsenteret i en zombiefilm. Læg dertil en fin Brad Pitt i hovedrollen og et medrivende og pulserende score af Marco Beltrami, så ender vi op med en action-gyser langt over middel. Så kan man leve med det ujævne manuskript, den kejtede finale og fraværet af zombie-splatter.
Jeg så WORLD WAR Z i 2-D-udgaven i biografen. Man kan også se den i 3-D, men da filmen ikke er skudt i det format, men er blevet konverteret i postproduktionen, så kan jeg ikke forestille mig, at det er den store oplevelse.
WORLD WAR Z, USA-Malta, 2013. Instruktion: Marc Forster. Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz, Ludi Boeken, Fana Mokoena. Musik: Marco Beltrami.
Nu har vi snart set mange varianter af de levende døde, men disse her er som akrobatiske 100 meter-sprintere - pumpet med espresso og energidrikAllerede i det første kvarter ryger filmen op i højeste gear. Den tidligere FN-medarbejder Gerry Lane fanges sammen med sin kone Karin og deres to døtre midt i myldretidstrafikken i Philadelphia, da en horde af zombier går til angreb. Via sin tidligere arbejdsgiver lykkedes det for Gerry at få sin familie reddet ud på et krigsskib, der fungerer som kommandocentral i kampen mod hæren af levende døde. Her bliver Gerry overtalt til at rykke i felten for at finde svaret på, hvor zombierne kommer fra, og hvordan man kan bekæmpe dem.
WORLD WAR Z har haft en lang og besværlig vej fra roman til film. Hele fire manuskriptforfattere har været inde over projektet, og undervejs smed man den oprindelige slutning ud og måtte skyde nye scener. Det fik budgettet til at svulme. Mange beløb har været nævnt, men filmen har kostet mindst 190 millioner dollar at lave - og måske er tallet markant højere end det. Hele fem forskellige logoer for filmselskaber kører over lærredet i de første minutter, så allerede her får man en fornemmelse af, at der har været mange kokke i køkkenet.
Selv om WORLD WAR Z starter som død og helvede, så kan den ikke holde dette tempo hele vejen igennem. Den lange slutningssekvens virker som om, at den egentlig hører til en anden film, men man kan dog leve med den, fordi vi her for alvor lærer noget om den type zombier, der er blevet menneskehedens fjender i denne fortælling. Nu har vi snart set mange varianter af de levende døde, men disse her er som akrobatiske 100 meter-sprintere - pumpet med espresso og energidrik. Det ser vildt ud, når de i nogle ganske storslåede action-sekvenser hærger rundt i byerne. Vildt.
Blod, indvolde og udsplattet hjernemasse må man spejde forgæves efter i denne film. Samtidig er den mere intens og nervepirrende end egentlig uhyggelig, og derfor er det lidt af en harmløs omgang - set med horror-briller. Men underholdende er den, og vi får ting at se, der ikke før har været præsenteret i en zombiefilm. Læg dertil en fin Brad Pitt i hovedrollen og et medrivende og pulserende score af Marco Beltrami, så ender vi op med en action-gyser langt over middel. Så kan man leve med det ujævne manuskript, den kejtede finale og fraværet af zombie-splatter.
Jeg så WORLD WAR Z i 2-D-udgaven i biografen. Man kan også se den i 3-D, men da filmen ikke er skudt i det format, men er blevet konverteret i postproduktionen, så kan jeg ikke forestille mig, at det er den store oplevelse.
WORLD WAR Z, USA-Malta, 2013. Instruktion: Marc Forster. Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz, Ludi Boeken, Fana Mokoena. Musik: Marco Beltrami.
søndag den 14. juli 2013
THE RIVER popper op på dansk TV
Det er meget underligt, når danske TV-kanaler køber gyser-serier hjem og så gemmer dem væk i sendefladen, så de færreste seere opdager dem. Nu skal kanalerne selvfølgelig også sende noget om sommeren, men det er f.eks. mærkeligt, at 6'eren de kommende fire dage sender hele første sæson af adventure-gyser-serien THE RIVER, der bl.a. er skabt af Oren (PARANORMAL ACTIVITY) Peli. Mandag til og med torsdag fra kl. 22.00 kan du hver aften se to afsnit - og da sæsonen kun er på otte afsnit, så bliver den hurtigt brændt af.
Måske er det fint for seerne, at man kan se det hele på relativt kort tid (og hvis man går glip af de første visninger, så er der nogle genudsendelser hen over weekenden), men det betyder så også, at serien lynhurtigt forsvinder fra sendefladen igen. Det kan godt være, at gys på skærmen ikke giver de store seertal, men alligevel...

lørdag den 13. juli 2013
Blodsuger i sommervarmen
Jeg har fået en galning med posten
Her er den engelske dvd-udgave af det nye MANIAC-remake, som jeg lige har fået med posten. Det er en film, jeg glæder mig meget til at se. Mener faktisk, at den engelske dvd skulle være komplet og uklippet, så det er jo ikke tosset.
torsdag den 11. juli 2013
En hel box fuld af Chucky
Når den nye CURSE OF CHUCKY-film bliver udgivet på dvd og Blu-ray i USA den 8. oktober, så får man også muligheden for at købe samtlige seks film i serien i en box - og det bliver også på dvd og Blu-ray. Her kan du ses forsiden på CHUCKY: THE COMPLETE COLLECTION. Kilde: Horror-Movies.ca
onsdag den 10. juli 2013
Så for pokker... nu kommer der endnu et remake af George A. Romeros DAY OF THE DEAD
Zombie-genren ville have set meget anderledes ud, hvis det ikke var for George A. Romero, men jeg kan godt undre mig over, hvordan han selv har det med det monster, han har været til at skabe. Ikke alene ser vi utallige variationer af Romeros zombier i film, bøger og spil - vi skal også trækkes med diverse mere eller mindre autoriserede remakes af hans værker.
Den seneste nyhed på den front er, at producenterne Lati Grobman og Christa Campbell har købt rettighederne til at lave en genindspilning af Romeros DAY OF THE DEAD fra 1985. Det var det sidste kapitel i Romeros originale zombie-trilogi - siden har han lavet tre film mere. Anyway, i 2008 kom et jammerligt remake af DAY OF THE DEAD, instrueret af Steve Miner. Med på rollelisten var Christa Campbell, der nu også gør sig som producent, og som sammen med Lati Grobman var en af de mange bag den nye TEXAS CHAINSAW 3D.
"Zombie movies are really popular right now, and we feel we could do this right,” siger Christa Campbell til Los Angeles Times, og hun understreger, at "We want to keep it as close to the Romero version as possible, to make sure that his fans are happy". Nu får vi se. Den nye DAY OF THE DEAD skal efter planen have premiere til næste år.

EVIL DEAD kan ses til Blodig Weekend-festivalen
Da den nye EVIL DEAD blev droppet af det danske distributionsselskab - og dermed ikke fik en landsdækkende biograf-premiere - kom det frem, at Blodig Weekend-festivalen arbejdede på at kunne vise filmen. Nu bekræfter festivalen på deres nye Facebook-side en Heaven of Horror-historie om, at EVIL kan ses både i København og Aarhus i forbindelse med festivalen, der finder sted i perioden den 26. til og med den 29. september. Spændende, at Aarhus kommer med på vognen. Om det så kun gælder EVIL DEAD, ved jeg ikke, men det komplette Blodig Weekend-program offentliggøres den 8. august. Så bliver vi nok klogere på det punkt.
tirsdag den 9. juli 2013
WORLD WAR Zzzzzz
Jeg tvivler på, at jeg når at få læst Max Brooks' WORLD WAR Z før den danske biograf-premiere på filmen. Er på side 84, og jeg synes godt nok, at det er en dræbende kedelig bog. Zzzzzz!
Forudbestil den nye FRIDAY THE 13TH-dokumentar
Jeg har tidligere nævnt den nye syv timer lange FRIDAY THE 13TH-dokumentar af Daniel Farrands, nemlig CRYSTAL LAKE MEMORIES: THE COMPLETE HISTORY OF FRIDAY THE 13TH. Nu kan man forudbestille den fra denne hjemmeside, hvor man kan få en ekstra bonus-dvd med. Dokumentaren udkommer fredag den 13. september.
Dræber-dukken Chucky vender tilbage
Kom med et hurtigt bud: Hvor mange film om dræber-dukken Chucky er der lavet? To? Tre? Fire? Det rigtige svar er fem. At de første tre af dem hedder noget med CHILD'S PLAY, mens de andre har fået dukkens navn med i titlen, gør det selvfølgelig lidt ekstra tricky at holde styr på dem, men vi har altså indtil videre fået CHILD'S PLAY, CHILD'S PLAY 2, CHILD'S PLAY 3, BRIDE OF CHUCKY og SEED OF CHUCKY.
Og nu kommer endnu et kapitel i den sejlivede serie, nemlig CURSE OF CHUCKY, der har Don Mancini bag roret og selvfølgelig med Brad Dourif som dukkens stemme. Filmen udkommer på dvd og Blu-ray i USA den 8. oktober fra Universal. Her er den første trailer.
Og du skal da også lige have et kig på Blu-ray-forsiden.

mandag den 8. juli 2013
Læser du danske horror-bøger? Ja, tjah eller nej?
Jeg har i en afstemning spurgt ind til denne blogs læse- og købe-vaner, når det gælder dansk horror-litteratur. 62 læsere havde lyst til at være med, og det gav følgende resultat:
For mit eget vedkommende, så er det primært mangel på tid, der har indflydelse på hvor mange horror-bøger, jeg får læst - uanset om de er danske eller udenlandske. Og jeg når ikke ret mange. Men det er godt at se, at der er nogle, der holder af genren og støtter litteraturen ... selv om der så også er en gruppe, der ikke vil have noget med horror-bøger at gøre.
- Jeg køber og læser så mange danske horror-bøger som muligt: 6 stemmer.
- Jeg låner dem på biblioteket: 10 stemmer.
- Jeg har læst et par stykker, men har ikke fået gjort mere ved det: 19 stemmer.
- Danske horror-bøger er noget bras: 2 stemmer.
- Jeg foretrækker at læse udenlandsk horror-litteratur: 11 stemmer.
- Jeg gider ikke at læse horror-bøger: 14 stemmer.
For mit eget vedkommende, så er det primært mangel på tid, der har indflydelse på hvor mange horror-bøger, jeg får læst - uanset om de er danske eller udenlandske. Og jeg når ikke ret mange. Men det er godt at se, at der er nogle, der holder af genren og støtter litteraturen ... selv om der så også er en gruppe, der ikke vil have noget med horror-bøger at gøre.
fredag den 5. juli 2013
Varm op til WORLD WAR Z
Horror-genren oversvømmes i disse år af en ildelugtende og menneskekøds-hungrende hær af levende døde. Zombierne er bare alle vegne. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, selv om der bliver lavet alt for mange found footage-film af wannabe-instruktører, der har overtalt deres venner til at stavre rundt på en pløjemark i deres bedsteforældres aflagte tøj og med akvarelfarve i ansigtet.
Men der laves også masser af god zombie-horror. I aftes genså jeg f.eks. Zack Snyders remake af George A. Romeros DAWN OF THE DEAD. Det er efter min mening en fantastisk film. Tempoet er ujævnt som bare pokker, men der spares ikke på intensiteten og de blodige effekter. Og så er indledningen et orgie i visuel fortælleglæde - det kan næppe gøres mere dynamisk. Musikken af Tyler Bates er også cool. Det var en fint gensyn med en god zombiefilm og den er sikkert en passende opvarmning til den kommende WORLD WAR Z.

onsdag den 3. juli 2013
THE WALKING DEAD sætter farten op
Mange trofaste THE WALKING FANS, der køber de månedlige tegneseriehæfter, klager over, at de skal vente så længe på at kunne komme videre med at læse historien. Disse fans - og alle andre zombie-freaks for den sags skyld - kan nu glæde sig over, at Robert Kirkman og hans hold sætter farten op fra oktober og et halvt års tid frem.
Her lanceres et 12 nummer langt kapitel af den uendelige zombie-saga, der får titlen "All Out War", og det skulle efter sigende blive en blodig affære. Og for at sætte ekstra gang i tingene, så vil THE WALKING DEAD-hæftet i den periode udkomme to gange om måneden i stedet for en. Charlie Adlard tegner fortsat serien, men Stefano Gaudiano er blevet kaldt ind som rentegner, mens Dave Stewart vil give en hånd med at lægge farver på forsiderne. "All Out War" begynder i THE WALKING DEAD nr. 115, der udkommer den 9. oktober. Kilde: The Walking Dead

Tegneserier,
The Walking Dead,
Zombier
tirsdag den 2. juli 2013
Ny bog om found footage-horror
Det måtte jo komme; en bog, der går tæt på found footage-horror som vi f.eks. har set det i THE BLAIR WITCH PROJECT, PARANORMAL ACTIVITY og CLOVERFIELD. Titlen bliver FOUND FOOTAGE HORROR FILMS: FEAR AND THE APPEARANCE OF REALITY, og er skrevet af Alexandra Heller-Nicholas fra Swinburne University of Technology i Melbourne, Australien. Jeg ved ikke om det er den første samlede bog om fænomenet, men den lyder under alle omstændigheder interessant. Bogen udkommer til december fra McFarland.
mandag den 1. juli 2013
Så skal der smadres storbyer igen...
En særlig variant af genren er filmene om gigantiske monstre, der smadrer den ene storby efter den anden - ofte mens de slås mod militæret eller andre monstre. Godzilla-filmene er nok det bedste eksempel på dette. Filmene kaldes også Kaiju-film efter det japanske ord for mærkværdigt væsen. Jeg holder meget af Godzilla-filmene og kan kun glæde mig over, at man nu er ved at indspille endnu en af slagsen. Til gengæld synes jeg, at Guillermo del Toros kommende PACIFIC RIM ser noget tam og ligegyldig ud - også selv om monstrene i den eksplicit kaldes for Kaiju. Det er måske de Transformers-agtige robotter, der også er med, som er med til at trække forventningerne i den forkerte retning.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)