Jeg kan ikke huske hvornår jeg så Steve Miners horror-komedie HOUSE for første gang, men det har været i en periode, hvor jeg var enten rastløs eller søvnløs. Klokken har været omkring 6 om morgenen, da jeg i sin tid smækkede VHS-båndet i maskinen og satte mig ned for at se filmen. Gemte vist 2'eren til dagen efter, men har ingen erindring om det var på samme tidlige tidspunkt, at jeg så den.
Husker dog, at jeg var ganske godt underholdt af HOUSE, mens HOUSE II: THE SECOND STORY efter min mening var en kende for letbenet. Siden udkom HOUSE III: THE HORROR SHOW (der i virkeligheden blot hed THE HORROR SHOW, men som i dele af verden blev markedsført som en HOUSE-film) samt HOUSE IV.
Jeg har dem alle stående på hylden i de danske dvd-udgaver fra On-Air-Video, men de har nok mest værdi for nostalgiske samlere. Smed dog lige den første film i afspilleren, og billedet ser nu ganske hæderligt ud på en stor fladskærm. Det er bestemt ikke alle de gamle On-Air-Video-udgivelser, der er lige pæne.
Men nu er hele bunken på vej fra Arrow Video i en limited edition med bunker af ekstramateriale og en 60 siders bog om hele HOUSE-fænomenet. Og boksen indeholder både dvd'er og Blu-rays. Absolut fristende på trods af filmenes svingende kvalitet. Udgivelsesdatoen er den 27. marts 2017.
onsdag den 28. december 2016
fredag den 16. december 2016
Forrygende horror-aften i Cinemateket
Sådan ser man ud, når man har en god aften i biografen. I aftes var jeg i Cinemateket, hvor der blev disket op med et vidunderligt dobbelt-program ved et af de såkaldte Psych-Out!-arrangementer, nemlig Stuart Gordons FROM BEYOND og James M. Muros STREET TRASH. Temaet var på en måde "smeltende mand", men der er så meget mere på spil i disse to film, der begge har deres styrker og svagheder ... men for pokker hvor var det herligt at se dem på det store lærred.
De to film blev vist på 35mm, og begge kopier var meget flotte - ikke mindst STREET TRASH, hvor man virkelig kunne nyde de bizarre og kulørte special effects. En absolut perfekt aften i Cinemateket, og jeg er glad for, at jeg nu har oplevet Stuart Gordons to gennembruds-film, RE-ANIMATOR og FROM BEYOND, på 35mm. Wow! Arrangementet i aftes var meget velbesøgt, og der blev klappet, da rulleteksterne til STREET TRASH kørte over lærredet. Herligt. Efter sådan en biograf-tur kan man godt holde til et par dage mere med juletravlhed.
De to film blev vist på 35mm, og begge kopier var meget flotte - ikke mindst STREET TRASH, hvor man virkelig kunne nyde de bizarre og kulørte special effects. En absolut perfekt aften i Cinemateket, og jeg er glad for, at jeg nu har oplevet Stuart Gordons to gennembruds-film, RE-ANIMATOR og FROM BEYOND, på 35mm. Wow! Arrangementet i aftes var meget velbesøgt, og der blev klappet, da rulleteksterne til STREET TRASH kørte over lærredet. Herligt. Efter sådan en biograf-tur kan man godt holde til et par dage mere med juletravlhed.
onsdag den 14. december 2016
Støt din lokale horror-hjemmeside ... Dread Central beder sine fans om hjælp
Selv om horror-genren står stærkt i disse år, så går det ikke lige godt for alle medier, der dækker den skræmmende genre. Det legendariske blad FANGORIA har for eksempel stadig ikke fundet sig selv igen efter en lang krise, hvor redaktører har forladt kommandobroen og hvor der har været bøvl med tekniske dele af produktionen. Fysiske blade ser vi ikke noget til længere, og de digitale numre udkommer kun sporadisk.
Nu er det den store amerikanske horror-hjemmeside Dread Central, der beder sine fans om hjælp. Dread Central har eksisteret siden 2006, og drives bl.a. af Steve Barton, også kendt som Uncle Creepy. Selv om det tilsyneladende går fint med trafikken, så kommer der stadigt færre annonce-kroner ind. Og da hjemmesiden så vidt som muligt gerne vil bevare sin uafhængighed, så er det donationer fra sidens læsere, der bliver vejen frem.
For blot en enkelt dollar om måneden kan man støtte Dread Central, men der findes selvfølgelig også muligheden for at donere større beløb. I en meget personlig og gribende YouTube-video fortæller Steve Barton om projektet, der er døbt Help #SaveDreadCentral. Og så medvirker et hav af skuespillere og instruktører, der alle giver deres støtte. Her fornemmer man virkelig, at genren består af mennesker, der hjælper hinanden og holder sammen. Og så handler det om kærligheden til gyset.
Jeg har selv benyttet mig af en form for crowdfunding for en del år siden. Da jeg i 1989 startede horror-nyhedsbrevet EVIL MAIL (der blot bestod af et eller flere fotokopierede A4-ark), så opfordrede jeg folk til at sende mig frimærker, så jeg kunne sende flere eksemplarer ud. Her på bloggen har jeg aldrig haft annoncer - mest fordi de formentlig vil virke forstyrrende og så mange penge tror jeg heller ikke, der kommer hjem, når man bare er en lille horror-blog på dansk.
Jeg kunne selvfølgelig have en lille "giv en skærv, så jeg kan købe nogle flere gyserfilm"-knap her på siden, men så længe der ikke er minus på min lommepenge-konto, så giver det ikke rigtig mening. Men det giver mening at støtte en fremragende horror-hjemmeside som Dread Central, så fremover sender jeg hver måned en dollar til Steve Barton og de andre skribenter - det manglede da bare.
Nu er det den store amerikanske horror-hjemmeside Dread Central, der beder sine fans om hjælp. Dread Central har eksisteret siden 2006, og drives bl.a. af Steve Barton, også kendt som Uncle Creepy. Selv om det tilsyneladende går fint med trafikken, så kommer der stadigt færre annonce-kroner ind. Og da hjemmesiden så vidt som muligt gerne vil bevare sin uafhængighed, så er det donationer fra sidens læsere, der bliver vejen frem.
For blot en enkelt dollar om måneden kan man støtte Dread Central, men der findes selvfølgelig også muligheden for at donere større beløb. I en meget personlig og gribende YouTube-video fortæller Steve Barton om projektet, der er døbt Help #SaveDreadCentral. Og så medvirker et hav af skuespillere og instruktører, der alle giver deres støtte. Her fornemmer man virkelig, at genren består af mennesker, der hjælper hinanden og holder sammen. Og så handler det om kærligheden til gyset.
Jeg har selv benyttet mig af en form for crowdfunding for en del år siden. Da jeg i 1989 startede horror-nyhedsbrevet EVIL MAIL (der blot bestod af et eller flere fotokopierede A4-ark), så opfordrede jeg folk til at sende mig frimærker, så jeg kunne sende flere eksemplarer ud. Her på bloggen har jeg aldrig haft annoncer - mest fordi de formentlig vil virke forstyrrende og så mange penge tror jeg heller ikke, der kommer hjem, når man bare er en lille horror-blog på dansk.
Jeg kunne selvfølgelig have en lille "giv en skærv, så jeg kan købe nogle flere gyserfilm"-knap her på siden, men så længe der ikke er minus på min lommepenge-konto, så giver det ikke rigtig mening. Men det giver mening at støtte en fremragende horror-hjemmeside som Dread Central, så fremover sender jeg hver måned en dollar til Steve Barton og de andre skribenter - det manglede da bare.
torsdag den 8. december 2016
Hov, der var jo lige GÅSEHUD nr. 11
Jeg var inde i mit lokale antikvariat, og tog den hurtige rundtur blandt westerns, krimier, sci-fi- og fantasy-paperbacks samt børnebøgerne. Blandt sidstnævnte fandt jeg bind 11 i R.L. Stines GÅSEHUD-serie med titlen "Den forheksede maske". Da jeg for lidt over et år siden deltog i Collectors Market på Blodig Weekend-festivalen, havde jeg en lille håndfuld R.L. Stine-bøger med. De blev købt af en fan, der fortalte, at han havde samtlige GÅSEHUD-bøger, bortset fra nr. 11.
Det huskede jeg tilfældigvis, da jeg stod i antikvariatet, og slog derfor kløerne i bogen. Nu havde den pågældende fan i mellemtiden selv opstøvet "Den forheksede maske", men det er cool nok. Det er sjovt at have GÅSEHUD-bøger stående på hylden, og hvis jeg endnu engang deltager i Collectors Market, så skal jeg jo have nogle varer med. Det kunne måske være GÅSEHUD nr. 11.
I øvrigt var jeg for en uges tid siden inde i boghandel, hvor en mor og hendes søn kiggede på bøger. Han skulle for alvor i gang med at læse selv, og ekspedienten forslog et eller andet i en serie, jeg aldrig havde hørt om. Jeg tillod mig at foreslå GÅSEHUD og fortalte, at min datter havde slugt en hel masse af dem, da hun var yngre. Det vakte en smule interesse, men jeg tror, at det endte med at være første bind af en action-fantasy-serie, der blev købt. Men jeg prøvede da ...
Det huskede jeg tilfældigvis, da jeg stod i antikvariatet, og slog derfor kløerne i bogen. Nu havde den pågældende fan i mellemtiden selv opstøvet "Den forheksede maske", men det er cool nok. Det er sjovt at have GÅSEHUD-bøger stående på hylden, og hvis jeg endnu engang deltager i Collectors Market, så skal jeg jo have nogle varer med. Det kunne måske være GÅSEHUD nr. 11.
I øvrigt var jeg for en uges tid siden inde i boghandel, hvor en mor og hendes søn kiggede på bøger. Han skulle for alvor i gang med at læse selv, og ekspedienten forslog et eller andet i en serie, jeg aldrig havde hørt om. Jeg tillod mig at foreslå GÅSEHUD og fortalte, at min datter havde slugt en hel masse af dem, da hun var yngre. Det vakte en smule interesse, men jeg tror, at det endte med at være første bind af en action-fantasy-serie, der blev købt. Men jeg prøvede da ...
onsdag den 7. december 2016
Mere Skræk og Rædsel i radioen
For nogle uger siden besøgte jeg radio-programmet P1 EFTERMIDDAG for at tale om, hvordan man overlever zombie-apokalypsen. I går satte jeg mig så igen op på jernhesten for at sætte kurs mod DR Byen og det samme program. Denne gang var emnet julegysere, og undervejs kommer jeg ind på bl.a. SILENT NIGHT, DEADLY NIGHT, BLACK CHRISTMAS og KRAMPUS. Du kan høre indslaget lige her. OBS: Hvis du klikker på linket via en telefon, så er det ikke sikkert, at den hopper direkte til indslaget - du skal frem til 12:08.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)








