Når man taler om horror-legender, så er der ingen tvivl om, at George A. Romero var en af de største og mest indflydelsesrige. Uden ham ville vi næppe have fået Robert Kirkmans tegneserie og efterfølgende TV-serie THE WALKING DEAD, og vi ville nok heller ikke have fået Dennis Jürgensens populære ungdomsroman KADAVERMARCH. Den moderne zombie-fortælling trækker så meget på Romeros banebrydende værker NIGHT OF THE LIVING DEAD, DAWN OF THE DEAD og DAY OF THE DEAD, at man måske kan hævde, at han har skabt en hel genre selv.
Fingeraftrykket er under alle omstændigheder så stort, at man i dag ikke kan se en levende død stavre hen over lærredet eller TV-skærmen i sin evige jagt efter mennesker at æde, uden at man er nødt til at sende en venlig tak til Bedstefar Zombie, George A. Romero. Nu er han død, 77 år gammel. Romero gik bort, mens han lyttede til musikken fra en af sine yndlingsfilm THE QUIET MAN fra 1952, og han havde sin kone Suzanne Desrocher Romero og datteren Tina Romero ved sin side.
Mit første møde med en George A. Romero-film har været i 1980, hvor DAWN OF THE DEAD nåede til landet. Titlen blev herhjemme til ZOMBIE - RÆDSLERNES MORGEN. På det tidspunkt boede jeg i Odense, og filmen blev vist i Grand, der var en af byens bedste biografer. DAWN OF THE DEAD havde formentlig premiere en mandag, og jeg sad klar i et af sæderne uden helt at vide hvad det var, jeg var gået ind til.
Og det var en særdeles voldsom oplevelse at se den ekstremt blodige film, der bød på en perlerække af makabre effekter. Men jeg var ikke mere i chok end at jeg blot to dage senere gik ind og så den igen. NIGHT OF THE LIVING DEAD kendte jeg ikke rigtig til, så det var først igennem nogle artikler og interviews i amerikanske magasiner, at jeg fandt ud af, at Romero havde en trilogi i tankerne, og at der senere skulle komme endnu en film. Det var jeg voldsomt fascineret af, så jeg satte mig til skrivemaskinen for at skrive en kronik om fænomenet til Fyens Stiftstidende. Den blev jeg aldrig færdig med, og de to A4-ark med tætskrevet tekst er for længst blevet smidt ud.
Først mange år senere fik jeg set NIGHT OF THE LIVING DEAD og så selvfølgelig DAY OF THE DEAD fra 1985, men navnet George A. Romero havde bidt sig fast i min bevidsthed. Da hans antologi-samarbejde med Stephen King, CREEPSHOW, kom op i de danske biografer i 1983, var jeg så begejstret for filmen, at jeg var inde og se den to gange - og det er stadig en af mine personlige favoritter. Faktisk kunne jeg sætte mig ned lige nu og se CREEPSHOW.
Selv om zombierne på en måde blev Romeros skæbne, så havde han også andre gode film i sig, som f.eks. den unikke vampyrfortælling MARTIN, den nervepirrende horror-thriller MONKEY SHINES og den intense Stephen King-filmatisering THE DARK HALF. I en anden genre var især KNIGHTRIDERS et hit, mens han ikke gjorde det store væsen af sig i det mærkværdige Dario Argento-samarbejde DUE OCCHI DIABOLICI.
Også de senere zombie-film, LAND OF THE DEAD, DAIRY OF THE DEAD og SURVIVAL OF THE DEAD, havde ikke den samme nerve og energi som de første tre kapitler, men nu var Romero jo også oppe imod de utallige filmskabere, der enten var blevet inspireret af hans arbejde eller direkte kopierede det. Anderledes positivt var antologierne BOOK OF THE DEAD og STILL DEAD: BOOK OF THE DEAD 2, der blev redigeret af John Skipp og Craig Spector. Hertil bidrog en stribe forfattere med noveller, der var mere eller mindre inspireret af Romeros zombie-univers.
Gennem årene har George A. Romero givet utallige interviews, og han har næsten været fast inventar i mange af de dokumentarer, der er blevet lavet om genren. Her sad han altid og fortalte om sine oplevelser og sine holdninger - tit med et glimt i øjet og næsten altid med sine gigantiske briller på, der blev noget nær et varemærke for ham. Strengt taget havde han ikke brug for dem til sidst, fordi hans syn ændrede sig med alderen, men de endte med at blive ikoniske.
Nu er hans øjne lukket, og vi ved, at han ikke vender tilbage - også selv om han det meste af sit liv fortalte historier om noget andet. Men jeg vil runde af med et George A. Romero-citat fra dokumentaren THE AMERICAN NIGHTMARE, hvor han siger "we know we're gonna die, right, so ... we're the living dead". Hvil i fred.
