Så kompakt kan det gøres. Der er nu kommet fem film i den actionfyldte UNDERWORLD-serie, og de findes alle i den Blu-ray-boks, der ses øverst på dette billede. Den har jeg købt for 249,- kroner i Bilka, og det er jo en meget god deal, fordi alle filmene er med, inklusive den nyeste: UNDERWORLD: BLOOD WARS. Og den fylder jo ikke ret meget på hylden i forhold til fem dvd-film.
Nu har jeg "snydt lidt" på billedet, fordi der faktisk er to dvd-udgaver af den første film - jeg har nemlig også den længere director's cut-udgave, og Blu-ray'en byder på biografversionen. Så den dvd ender jeg nok med at beholde; især fordi den også har en del ekstramateriale. Men det kan være, at de andre bliver ekspederet videre på et tidspunkt.
søndag den 30. april 2017
torsdag den 27. april 2017
Flot biograf-visning af ALIEN krydret med blodige klip fra ALIEN: COVENANT
![]() |
| Forestillingen i CinemaxX var velbesøgt. |
![]() |
| Peter Albrechtsen introducerer ALIEN. |
Forestillingen var ganske velbesøgt, men jeg så nu kun få, jeg kendte. Men der var nogle stykker med T-shirts med referencer til ALIEN-universet, og så var der et par gutter, der havde nogle facehugger-tøjdyr med. Sejt. Muligvis var det aftenens sidste indslag, der havde lokket ekstra mange af huse, fordi efter rulleteksterne på ALIEN fik vi nogle pænt lange klip fra den kommende ALIEN: COVENANT.
![]() |
| I biografen kan ingen høre dig skrige. |
tirsdag den 25. april 2017
88 Films lancerer ny serie, hvor I DRINK YOUR BLOOD og STREET TRASH er på programmet
Man må sige, at de har travlt hos engelske 88 Films. Deres Slasher Classics Collection er allerede legendarisk, og det rykker for vildt for deres Italian Collection. Sidstnævnte er dog genre-mæssigt en blandet landhandel, men en solid portion af de titler, der er kommet ud eller er på vej, er horror. Det samme gælder for deres forholdsvis nye Asia Collection, hvor antallet af udgivelser indtil videre er til at overse. Men det er nok meget godt, hvis man ikke skal have tømt sin lommepenge-konto.
88 Films er dog ude efter vores penge, så nu lancerer de endnu en serie, nemlig 88 Vault. Her vil de koncentrere sig om 42nd Street-klassikere, obskure titler fra VHS-båndets gyldne æra og andre af den slags film, der gør det så herligt at være samler; især når nu de bliver tilgængelige på Blu-ray. Heller ikke alt i Vault-serien vil være horror, men - igen - det er måske meget godt. Ingen datoer ligger fast, men første titel bliver David E. Durstons I DRINK YOUR BLOOD fra 1970.
Senere kan vi blandt andet glæde os til Marc Lawrences PIGS (eller DADDY'S DEAD DARLING) fra 1972, David DeCoteaus CREEPOZOIDS fra 1987 og kult-klassikeren over dem alle, nemlig Jim Muros vanvittige STREET TRASH fra 1987. Den er allerede udkommet i en fænomenal dvd-udgave fra Arrow Video, men nu begynder selskaber ude i verden at byde ind med den på Blu-ray, så det er meget passende, at 88 Films nu også hopper med på vognen og får den ud i det format.

mandag den 24. april 2017
SCREAM: Et engelsk horror-magasin med succes
Print is definitely not dead! Sådan kan man læse på det engelske horror-magasin SCREAM's hjemmeside, og man må sige, at bladet har lidt af en pointe. Jeg har netop læst nr. 41, marts-april-nummeret, igennem, og i redaktør Rich Coopers introduktion fremgår det, at bladet sælger bedre end nogensinde før. I England forhandles det blandt i HMV, Fopp og WHSmith, mens amerikanere kan finde det i Barnes & Noble. På det seneste er Canada også kommet med, så SCREAM kan købes i Chapters-butikkerne.
Og selv om mere end 300.000 mennesker følger SCREAM på Facebook, og selv om bladet hjemmeside er populær, så er det trykte blad blevet et hit. Egentlige oplagstal kender jeg ikke til, men det er nu meget godt gået af et magasin, der har syv år på bagen. At FANGORIA i mellemtiden er forsvundet fra det fysiske marked er nok også en faktor, men det viser bare, at mange fans gerne vil have en trykt blad mellem hænderne som supplement til det, man kan finde på nettet.
Nu kan det være svært at vurdere et blad ud fra et enkelt nummer, men SCREAM er nu ganske solidt. Af gode ting er der interviews med Sissy Spacek og Piper Laurie (om arbejdet på CARRIE), en gennemgang af Mario Bavas skrækfilm (part 2; første del har været i nr. 40, som jeg ikke har set), en snak med Robert Englund om et af hans seneste projekter, NIGHTWORLD, et nostalgisk kig på gamle gys på VHS samt et interview med Greg McLean om THE BELKO EXPERIMENT.
Andre af de kortere nyheds-interviews er også helt OK, mens jeg stod helt af på en seks sider lang analyse (kan vi vist godt kalde det) af THE COMPANY OF WOLVES. Og når det gælder korte nyheder samt anmeldelser af bøger og film, så er bladet en lidt tynd affære. Det kan man selvfølgelig finde mere af på bladets hjemmeside, men jeg synes, at der er for lidt af det i mixet og stoffet virker her lidt for tilfældigt udvalgt. Men SCREAM er da et hæderligt magasin, som jeg gerne læser flere numre af. Man kan få et abonnement til Europa for 30 engelske pund - det dækker seks numre af bladet, der udkommer hver anden måned.

søndag den 23. april 2017
En phantasmisk filmoplevelse i biffen
![]() |
| Det er her, det sker! |
Her bød The Prince Charles Cinema nemlig på en visning af Don Coscarellis PHANTASM fra 1979. Den har jeg tidligere set på VHS og dvd, men en biograf-oplevelse manglede i bogen, og nu skulle det altså være, mens konen og datteren var inde og se musical-succesen LES MISÉRABLES. Nu kan The Prince Charles Cinema sagtens vise 35mm-film (og endda også 70mm-film), men i dette tilfælde blev PHANTASM vist i den nyrestaurerede digitale 4K-udgave, som er kommet i stand takket være et samarbejde mellem Don Coscarelli og J.J. Abrams' produktionsselskab Bad Robot. Og det var Arrow Video, der lagde navn til visningen i deres såkaldte Arrow Video Club.
The Prince Charles Cinema ligger tæt på Leicester Square i Londons West End. Biografen byder på et bredt repertoire, der appellerer til film-freaks, kult-fans og andre, der vil se noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Der er to sale; en i kælderen med 285 sæder og en på første sal med 104 sæder. PHANTASM blev vist på første sal, og jeg fik at vide i billetsalget, at forestillingen var udsolgt. Heldigvis havde jeg købt min billet hjemmefra.
![]() |
| Dagens program i The Prince Charles Cinema, hvor også THE LOVE WITCH blev vist. |
Da dørene gik op, viste det sig, at man lige skulle op af en trappe, og så gik man direkte ind i salen. Så er der ikke et område foran salen, hvor man kunne samles og snakke. Og da jeg ikke lige var faldet i snak med nogle nede ved billetsalget, så var chancen for at udveksle erfaringer med engelske fans ligesom forpasset, idet ingen af dem, jeg umiddelbart sad ved siden af, var specielt snakkesaglige. Men så ved jeg til en anden gang, at man skal fange folk nede ved billetsalget eller ude foran, hvis filmen, man skal ind og se, vises på første sal.
En enkelt fan havde ellers gjort meget ud af det. Han mødte simpelthen op i en høj hat, hvor der på en lille propel var monteret tre af PHANTASM-filmenes dødbringende sølvkugler, som snurrede omkring hovedet på ham. Han tog dog hurtigt hatten af efter at have sat sig, og han var ude af døren i samme sekund, filmen var slut, så ham fik jeg desværre ikke snakket med.
![]() |
| Der vises reklamer før filmen. Nu snyder kameraet lidt, men som man fornemmer, så kunne stolerækkerne godt have en lidt mere stejl hældning. |
Det var ellers en sand nydelse at se PHANTASM i det store format. Billedet stod helt vildt flot, og den mystiske og drømmende stemning, der præger filmen, skinnende klart igennem. Wow, det var fedt. Og så var det selvfølgelig herligt at se Angus Scrimm folde sig ud i rollen som verdens mest uhyggelige bedemand.
Nogle mennesker har den dårlige vane, at de opfatter alle film, der har fået et "kult"-stempel, som komedier. Så der blev grinet en del undervejs, ikke mindst under den klassiske scene med den dræbende sølvkugle. Det var lidt irriterende. Man måtte så også leve med lidt støj nede fra gaden; så godt er biografen heller ikke isoleret. Men det var småting i forhold til at have oplevet PHANTASM på det store lærred i en superflot kopi.
Dagen før, jeg var inde og se PHANTASM, viste BFI Southbank (et engelsk svar på Cinemateket) Wes Cravens THE SERPENT AND THE RAINBOW, men den kunne jeg ikke passe ind i kalenderen. Det kunne nu også have været cool, men det må blive en anden gang.
fredag den 21. april 2017
Jamen dog, horror-listen vokser
I aftes så jeg John Russos MIDNIGHT fra 1982. Russo er især kendt for at have været med til at lave NIGHT OF THE LIVING DEAD, som han senere selv ødelagde i den forfærdelige 30 års jubilæums-udgave, der indeholdt nye scener. Nogle romaner er det også blevet til, og det er en af dem, der danner grundlag for MIDNIGHT. Filmen er en frygtelig omgang amatørteater, men i det mindste har den John Amplas fra MARTIN på rollelisten.
Men nu fik jeg den altså set, og det gav endnu et kryds på min liste over de gysere, jeg har liggende på dvd og Blu-ray. Listen er blevet temmelig lang efter Blodig Weekend og vores London-tur, så faktisk rummer den nu 120 titler. Mange af dem har jeg ganske vist set før, men nogle af dem har jeg opgraderet fra dvd til Blu-ray, og de skal jo også tjekkes ud. Det vil kræve en målrettet indsats at komme igennem de alle, men den foreløbige plan er at få høvlet nogle af de titler af, jeg har haft liggende længst. MIDNIGHT købte jeg i november 2014, så den har samlet lidt støv. Fremad mod nye skræmmende eventyr.

torsdag den 20. april 2017
ALENA: Et mobbe-offer får nok ... og så bliver det virkelig blodigt
Mens hun stadig er knuget af sorgen over tabet af veninden Josefine, der døde i en ulykke, begynder Alena på den fine kostskole Ekensberg. Her går ellers kun børn af velhavende forældre, der har råd til at betale et betragtelig beløb hvert år, men Alena er kommet ind på særlige vilkår. Alting på skolen drejer sig om lacrosse-holdet, der styres med hård hånd af den arrogante Filippa.
Hun opdager hurtigt, at Alena er et oplagt mobbe-offer, og de andre følger trop. Alana forsøger at trække sig, men hun har da heldigvis en at snakke med, nemlig Josefine. At Josefine så har været død i et års tid betyder ikke så meget - bortset fra, at Josefine gerne vil blande sig i Alenas konflikter, og hun lægger ikke bånd på sig selv, når hun forsøger at løse problemerne.
Tegneserien ALENA er skabt af svenske Kim W. Andersson, der især er kendt for den romantiske horror-serie LOVE HURTS. Den kender jeg desværre ikke, men jeg må sige, at ALENA er et spændende, intenst og nervepirrende bekendtskab. Stemningen er rigtig god hele vejen igennem, og Anderssons tegninger er helt i top. De har et 50'er-look over sig, mens de samtidig også er meget moderne. Og når volden slippes løs, så bliver det virkelig makabert; blodet driver simpelthen ned af papiret.
Selv om plottet ikke er vildt originalt - historien ender stort set præcis der, hvor man kunne forvente - så er man alligevel spændt på, hvor vi skal hen. Man kan godt forstå, at ALENA er blevet en stor succes, og i august sidste år havde en filmversion endda premiere, instrueret af Daniel di Grado. Denne kunne bestemt også værd interessant at se. Men nu har vi altså den originale tegneserie ude på dansk, og det endda i en lækker hardcover. Absolut værd at læse!
ALENA er venligst stillet til rådighed af forlaget Forlæns.

mandag den 17. april 2017
Shop-amok i London: På jagt efter horror
![]() |
| Foran HMV på Oxford Street i London. |
Ganske vist er mange dvd-butikker lukket i London de senere år, men der er enkelte, der stadig holder fanen højt - og når man kommer fra Danmark, hvor næsten alt er væk, er det lidt af et slaraffenland at shoppe film i den engelske hovedstad. Udvalget er ganske vist begrænset i forhold til det, man kan bestille hjem fra Amazon og andre online-butikker, men følelsen af at have tingene mellem hænderne er helt unik. Det gælder også, hvis man er på udkig efter bøger eller tegneserier.
![]() |
| I HVM's kælder: Alt det her er horror på dvd og Blu-ray. |
![]() |
| Et nærmere kig på HMV's horror-hylder. |
![]() |
| Her starter vi med A i Blu-ray-sektionen. |
![]() |
| En del titler var selvfølgelig på tilbud. |
Nu kunne man sagtens via sin smartphone sammenligne priserne med Amazons, men det gjorde jeg ikke. Når man er på ferie, så har man lov til at forkæle sig selv. Enkelte Arrow Video-titler ville de dog have 20 pund for, så dem lod jeg stå. Ellers var det meget noget med to titler for 25 pund (eller 15 pund stykket) og 5 styk for 30 pund. Sidstnævnte tilbud var skruet sådan sammen, at man også kunne tage 3 styk for 20 pund eller bare en enkelt titel til 9 pund. Og så var der selvfølgelig diverse titler med individuelle priser.
![]() |
| Disse to smalle boxsæt indeholder hele 12 film. |
![]() |
| Fopp har en ganske diskret indgang. |
![]() |
| Masser af horror på dvd hos Fopp. |
![]() |
| Alt det her er Arrow-udgivelser. |
![]() |
| Her er Fopps hylder med horror-Blu-rays. |
Snakkede lidt med en engelsk fan nede ved horror-hylderne. Han var også på jagt efter italienske udgivelser fra 88 Films, og han kunne blandt fortælle om "gamle dage" i England, hvor man var nødt til at købe THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE i dyre domme som piratkopi. Nu er det meste tilgængeligt, men vi talte om, at f.eks. Lucio Fulcis THE NEW YORK RIPPER stadig skal klippes, når den udkommer i England. Det var rigtig hyggeligt at møde en fan.
![]() |
| Jo, der findes stadig rigtige horror-magasiner. |
![]() |
| Foran Forbidden Planets vinduer. |
![]() |
| ALIENS-figurer i alle varianter hos Forbidden Planet. |
![]() |
| Flotte Frankenstein-figurer. |
![]() |
| Selvfølgelig kan man også finde Freddy Krueger. |
![]() |
| Glenn fra THE WALKING DEAD kan også komme hjem på hylden. |
![]() |
| Der er ikke meget horror at hente på dvd hos Forbidden Planet. |
![]() |
| Alt det her er horror-fiktion ... og der er lige så meget på den anden side. |
![]() |
| H.P. Lovecraft er en populær vare. |
![]() |
| Nye THE WALKING DEAD-hæfter. |
![]() |
| Hylden med horror-fagbøger. |
![]() |
| Jeg glæder mig meget til at læse disse her. |
![]() |
| Endnu et horror-magasin kom med i tasken. |
søndag den 9. april 2017
Nu kan du holde din egen Blodig Weekend
Blodig Weekend-festivalen er slut for denne gang, men det betyder ikke, at filmene forsvinder. Hvis du ikke havde mulighed for at deltage i festivalen eller hvis du har har lyst til at gense nogle af filmene, så er flere af dem til at leje on demand - og en af dem udkommer på dvd og Blu-ray i dag. Det drejer sig om THE AUTOPSY OF JANE DOE, der udgives af SF Film. Ved samme lejlighed kommer der ud på Blockbuster, mens den har været tilgængelig i et stykke tid på dansk iTunes.
Også den finske BODOM har været til at leje online i et stykke tid, men den blev altså vist på festivalen. Af de helt nye film kom THE VOID ud på Blockbuster i fredags, men man fra i dag kan leje/købe PREVENGE og EYES OF MY MOTHER. Begge kommer på Blockbuster, mens sidstnævnte også kan fanges på dansk iTunes. I øvrigt findes der på Blockbuster et særligt Blodig Weekend-område med de nævnte film og en stribe andre nye titler.

Så er Blodig Weekend slut for i år
![]() |
| Gyyyssssss!!! Jeg prøver at efterligne årets plakat. |
![]() |
| Så bliver der quizzet. |
Måtte dog haste ned i kælderen, hvor FROM DUSK TILL DAWN kørte over lærredet. Det var i en god gammel 35mm-kopi med danske undertekster, og den pågældende strimmel havde faktisk ikke rullet siden dengang, den kørte i biograferne. Den stod virkelig flot, og det var herligt at se filmen i det store format. Derefter cyklede jeg hjem, for der var ting, der skulle gøres klar til lørdag.
![]() |
| Et af de få billeder, jeg nåede at tage af markedet. |
![]() |
| Christian Povlsen læser det nummer af INFERNO, han købte. |
Var ganske smadret efter markedet, så det blev ikke til nogle film lørdag. Men søndagen stod i vampyrens tegn, nemlig med visningen af SUBSPECIES fra 1991, der har danske Anders Hove i hovedrollen. Den har aldrig været vist i en dansk biograf, så det var cool at se den - og især fordi stjernen selv stillede op til en Q&A efter filmen.
![]() |
| Anders Hove i Q&A med Elias Eliot. |
![]() |
| Folk havde mange cool ting med. |
![]() |
| Så bliver der signeret. |
![]() |
| Man skulle selvfølgelig også lige have et billede sammen med stjernen. |
![]() |
| Flere autografer. |
![]() |
| Her kommer der en signatur på en sjælden thailandsk plakat. |
fredag den 7. april 2017
Dette års udgave af Blodig Weekend sparket i gang med en blodig dag på kontoret
Sidste år måtte danske horror-freaks undvære Blodig Weekend-festivalen, men nu er vi i gang igen. Blodig Weekend 2017 er den femte udgave af det makabre film-træf, og i aftes blev løjerne sparket i gang i Cinemateket. Åbningsfilmen var THE BELKO EXPERIMENT med manuskript af James (SLITHER, DAWN OF THE DEAD-remake) Gunn og instruktion af Greg (WOLF CREEK) McLean. Det lød som et passende kickoff, så det var bare med at komme derind.
Folkene bag festivalen diskede op med kolde dåseøl, og der var en god stemning fra starten af. Jeg mødte mange kendte ansigter fra horror- og film-miljøet, og det er herligt at se de samme mennesker vende tilbage til en ny omgang skræk og rædsel.
Salen var godt fyldt op, da arrangørerne stillede sig op foran lærredet og præsenterede sig selv og festivalen. De er selvfølgelig ærgerlige over, at gæste-stjernen Fred Williamson har været nødt til at melde afbud på grund af filmarbejde, men de løftede sløret for, at der kan være en lille chance for, at han kunne kigge forbi Danmark lidt senere på året. Og så gik vi ellers i gang med filmen.
THE BELKO EXPERIMENT var en ganske underholdende sag. 80 ansatte i Belko Industries i Bogatá, Columbia, spærres inde i den afsidesliggende kontorbygning, de arbejder i. En stemme over højttaleranlægget fortæller dem, at to af dem skal være døde indenfor 30 minutter - og de må selv finde ud af hvordan. Da opgaven ikke bliver løst efter "stemmens" instrukser, straffes flere af dem, og så får de ellers en ny - og meget værre - opgave.
Filmen var en slags BATTLE ROYALE i et kontorlandskab, krydret med lidt OFFICE SPACE, THE HUNGER GAMES og SAW. Tonen var sorthumoristisk uden at kamme over i lagkage-komik, og drabene var sine steder ganske blodige. En fin lille film med et godt tempo. Og så er Blodig Weekend altså i gang. Jeg snakkede med nogle, der havde købt billetter til 12 forestillinger, men det kommer jeg slet ikke op på. Har en del ting om ørerne de kommende dage, så jeg tager festivalen lidt ad hoc. Og så har jeg en bod på Collector's Market, og det er noget, der kræver en del energi. Men jeg regner med at være derinde alle dagene. Vi ses i mørket.

Abonner på:
Kommentarer (Atom)