søndag den 28. maj 2017

Når man drømmer om horror

Ens drømme påvirkes ofte af det, man oplever i løbet af sin hverdag, og i mit tilfælde er det ikke så underligt, at der af og til også kommer en solid sjat horror med. Det kan udløse nogle ganske interessant billeder på nat-biografen, men der er også andre sjove eksempler. Jeg har f.eks. en tilbagevendende drøm, hvor jeg besøger et antikvariat, hvor det vrimler med horror på hylderne: Tegneserier, romaner, fanzines ... you name it. Og vi taler om bunker af sjældne ting, og formentlig også noget, der slet ikke findes i virkeligheden.

Antikvariatet er aldrig det samme, men hver gang er det sådan, at udbuddet er enormt. Forleden drømte jeg, at der stod hele fire rækker horror-romaner i ekstremt god stand, heriblandt nogle Guy N. Smith-titler. Om det lige var BLOODSHOW, som jeg har brugt som illustration til dette indlæg, kan jeg ikke huske, men det er i hvert fald en bog, jeg ikke har.

Nu oplever man sjældent den slags ting i den virkelige verden, og især ikke nu, hvor der er skåret kraftigt ned i bestanden af antikvariater og byttebørser. Men jeg har dog prøvet at komme ind i Fantask, da de stadig solgte brugte bøger, at finde omkring 30 Guy N. Smith-romaner i afsindig god stand. Så dem snuppede jeg alle sammen. Men BLOODSHOW var altså ikke blandt dem, men det kan da være, at jeg finder den i mine drømme ... eller måske på det der eBay.

fredag den 26. maj 2017

Kan du huske den første gyser, du købte på dvd?

Jeg sad og bladrede i nogle FANGORIA fra sidst i 90'erne, og kiggede blandt på en af deres faste sider, nemlig Laser Spotlight, hvor man omtalte gysere, der var udkommet på LaserDisc. Men i nummer 169 af FANGORIA, der havde januar 1998 som udgivelsesmåned, skete der noget nyt. Her blev bladets indhold krydret med endnu en side, nemlig DVD Horrors.

Dengang var dvd'en så småt begyndt at markere sig, og det valgte bladet selvfølgelig at tage alvorligt. I løbet af de senere numre smeltede de to sider dog hurtigt sammen til én, så man dækkede både dvd- og LaserDisc-udgivelser under en fælles overskrift. Så gled LaserDisc helt ud, og siden fik titlen DVD Dungeon.

Dvd-formatet blev introduceret i USA i 1997, mens det nåede til Europa året efter. I nummer 169 af FANGORIA skrev Donald V. Day på DVD Horrors-siden, at der på det tidspunkt var omkring 300 titler på markedet, som forbrugerne kunne kaste sig over (og her taler vi om alle genrer), men at ikke alle distributionsselskaber havde meldt ud, hvordan de ville forholde sig til det nye format. Men flere og flere hoppede med på vognen.

Blandt de film, de amerikanske fans havde mulighed for at købe i januar 1998, var THE EXORCIST, THE CRAFT, HORROR EXPRESS, THE ISLAND OF DR. MOREAU, LADY IN WHITE, NIGHT OF THE LIVING DEAD, POLTERGEIST, RE-ANIMATOR og RETURN OF THE BOOGEYMAN. Men meget mere var på vej, og både VHS- og LaserDisc-formatet fik kamp til stregen.

Jeg kan ikke huske om jeg købte mine første horror-dvd'er, før vi rent faktisk fik fat i en afspiller, men det er ikke umuligt. Blandt de første titler, jeg erhvervede mig, har helt sikkert været HALLOWEEN nr. 1, 4 og 5, der blev udgivet i Danmark i 2001 af On-Air-Video. Dengang kunne man købe dvd'er alle vegne, og i hvert fald et par af de nævnte købte jeg i et supermarked under en sommerhus-ferie ved Vesterhavet.

Senere fulgte selvfølgelig flere film, hvor det især var de billige udgivelser fra On-Air-Video, der fyldte en del på trods af den til tider tvivlsomme kvalitet. HALLOWEEN 4: THE RETURN OF MICHAEL MYERS så i sin tid måske ganske OK ud på et traditionelt billedrørs-TV af en beskeden størrelse, men den ligner løgn, når man ser den på en stor fladskærm i dag. Men det er nu meget sjovt stadig at have den i samlingen.

Siden kom Blu-ray-formatet til, og selv om det aldrig har været det store hit i Danmark, så foretrækker jeg i dag at købe film på netop Blu-ray. Men dvd er ikke helt død endnu, og hver uge udsendes nye titler på markedet - også her i landet. Så kan det godt være, at forhandlerne stort set er forsvundet, men med en lille smule indsats kan man stadig få fingre i filmene ... og det er en god ting.

tirsdag den 23. maj 2017

ALIEN: COVENANT: Ridley Scott flagrer forvirret rundt i en småkedelig sequel til PROMETHEUS

Efter at instruktører som James Cameron, David Fincher og Jean-Pierre Jeunet har prøvet kræfter med fortsættelser til horror-klassikeren ALIEN fra 1979, så har Ridley Scott nu sat sig tungt på den franchise, han var en af de oprindelige skabere af. På den måde kunne man have et håb om, at den populære serie ville vende tilbage til rødderne. Men efter PROMETHEUS fra 2012 og den aktuelle ALIEN: COVENANT kan man komme i tvivl om hvad det egentlig er den efterhånden 79-årige instruktør har gang i, for det er altså nogle halvkedelige film, han laver.

ALIEN: COVENANT er en direkte fortsættelse til PROMETHEUS, selv om det ikke afsløres af titlen. Vi er i prequel-land, så filmene fortæller en slags forhistorie til det, der sker i ALIEN, ALIENS og hvad de nu hedder alle sammen. Vi er i år 2104. Rumskibet Covenant er på en årelang rejse mod planeten Origae-6, der skal koloniseres. Omkring 2000 mennesker ligger i hypersøvn på Covenant sammen med en mindre besætning. Den eneste, der er vågen, er den syntetiske person Walter, der passer det hele, men en pludselig ulykke tvinger ham til at vække besætningen. Under dette dør kaptajnen sammen med to snese af de sovende kolonister.

Mens besætningen går i gang med at reparere rumskibet, modtager de et mystisk signal, der kunne være fra et menneske. Det kommer fra en planet, der virker beboelig, og derfor beslutter de sig for at undersøge tingene nærmere. Men selv om planeten ser fredelig ud, gemmer den på grumme hemmeligheder, og på ingen tid er to besætningsmedlemmer blevet smittet med noget, der på ingen måde er venligsindet. Og det er slet ikke den eneste hemmelighed, der skjuler sig på det fremmede sted.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om denne film går op i forhold til hele Alien-universet, men jeg har en fornemmelse af, at ikke alle brikkerne passer sammen
Jeg havde det nogenlunde med den afdæmpede PROMETHEUS, selv om den stort set intet havde med Alien-filmene at gøre. Dele af den var dog mere pæne billeder end så meget andet, og den manglede samlet set energi og fremdrift. Til gengæld var de få horror-elementer i PROMETHUS meget velfungerende. ALIEN: COVENANT er mere af det samme, blot med endnu mere blod og en hel masse aliens, men der er desværre også lange stræk, der er tænderskærende kedsommelige på trods af de voldsomme action-scener.

Der er ingen tvivl om, at Ridley Scott er en rigtig dygtig billedmager, men ALIEN: COVENANT er hverken nervepirrende, intens eller uhyggelig. Mener dårligt nok, at den kan diske op med et eneste jump scare, der virker. Scott vil åbenbart hellere fascinerede sit publikum med detaljer om det, der ledte op til ALIEN end så meget andet.

At manuskriptet giver helt op cirka halvvejs inde i filmen, hjælper ikke på det samlede indtryk - og nu har man end ikke den jammerlige Damon Lindelof med på vognen denne gang, hvilket kunne have forklaret en del. Men det er altså Jack Paglen, Michael Green, John Logan og Dante Harper, der har ansvaret for historien i ALIEN: COVENANT - og formentlig også det kluntede plot-twist, der nærmest bliver annonceret med en 1000 watt pære; man skal ikke have set mange gysere for at have gættet, at det er præcis der, hvor filmen vil hen til sidst.

Blandt skuespillerne er det især Michael Fassbender, der markerer sig, men nu fylder hans rolle også en del. De mange besætningsmedlemmer når vi ikke for alvor at få en fornemmelse af, men Katherine Waterston gør det fint i en Ripley-agtig rolle. Jed Kurzels musik citerer Jerry Goldsmith på de rigtige steder, men virker ellers forholdsvis funktionel og anonym.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om denne film går op i forhold til hele Alien-universet, men jeg har en fornemmelse af, at ikke alle brikkerne passer sammen (og her ignorerer vi lige de to spin-off/crossover-film, hvor de blodtørstige aliens var i kamp med de mindst lige så blodtørstige predators). Men det er åbenbart det, der er sagen lige nu, og den næste film bliver formentlig mere af det samme. Den skal jeg selvfølgelig også se, men jeg vil ikke ligge søvnløs frem til premieren i spænding over hvad Ridley Scott finder på næste gang.

ALIEN: COVENANT, England-USA-Australien-New Zealand, 2017. Instruktion: Ridley Scott. Medvirkende: Michael Fassbender, Katherine Waterston, Billy Crudup, Danny McBride, Demián Bichir. Musik: Jed Kurzel.

mandag den 22. maj 2017

Overblik: Slasher Classics Collection fra 88 Films

Det engelske selskab 88 Films har travlt med alle deres udgivelser, og der sker vildt meget i deres Slasher Classics Collection, hvor de alene Store Bededag annoncerede tre kommende titler. Så det er måske på tide med et hurtigt overblik. Hver titel er nummereret, så det er nemt for samlere at holde styr på hvilke film, de har stående på hylden.

Bemærk, at jeg her koncentrerer mig om Blu-ray-udgivelserne, hvilket må betragtes som hovedserien. En del titler er også kommet på dvd, men her er nummereringen en anden. Dvd-serien indeholder også nogle film (UNHINGED, COMMUNION/ALICE SWEET ALICE, TOURIST TRAP, THE LAST HORROR FILM, KILLER WORKOUT), der ikke er kommet på Blu-ray, og et par af dvd-udgivelserne (THE BOOGEY MAN, THE NAIL GUN MASSACRE, SPLATTER UNIVERSITY) har ikke titlen Slasher Classics Collection på omslaget, men er udgivet i 88 Films' Cult Cinema Collection. Så det er lidt noget rod, men jeg holder mig altså til Blu-ray-serien.
  • 1. GRADUATION DAY (USA, 1981, Herb Freed).
  • 2. MOTHER'S DAY (USA, 1980, Charles Kaufman). Også udgivet på dvd.
  • 3. DON'T GO IN THE WOODS (USA, 1981, James Bryan).
  • 4. SPLATTER UNIVERSITY (USA, 1984, Richard W. Haines). Også udgivet på dvd.
  • 5. SLAUGHTERHOUSE (USA, 1987, Rick Roessler). Også udgivet på dvd.
  • 6. HOLLYWOOD CHAINSAW HOOKERS (USA, 1988, Fred Olen Ray). Også udgivet på dvd.
  • 7. THE NAIL GUN MASSACRE (USA, 1985, Bill Leslie, Terry Lofton). Også udgivet på dvd.
  • 8. DEAD OF WINTER (USA, 1987, Arthur Penn). Også udgivet på dvd.
  • 9. HOSPITAL MASSACRE / X-RAY (USA, 1981, Boaz Davidson).
  • 10. THE BOOGEY MAN (USA, 1980, Ulli Lommel).
  • 11. BLOODSUCKING PHARAOHS IN PITTSBURGH (USA, 1991, Dean Tschetter, Alan Smithee)
  • 12. NIGHTMARE / NIGHTMARES IN A DAMAGED BRAIN (USA-Italien, 1981, Romano Scavolini). Også udgivet på dvd.
  • 13. CHILDREN OF THE CORN (USA, 1984, Fritz Kiersch). Også udgivet på dvd.
    OBS: De tre CHILDREN OF THE CORN-Blu-rays er også udgivet i et boxsæt kaldet CHILDREN OF THE CORN TRILOGY. De kan dog også købes hver for sig.
    CHILDREN OF THE CORN TRILOGY-boxsættet findes også i en dvd-udgave, men det er kun den første film, der også kan købes for sig selv.
  • 14. CHILDREN OF THE CORN II: THE FINAL SACRIFICE (USA, 1992, David Price).
  • 15. CHILDREN OF THE CORN III: URBAN HARVEST (USA, 1995, James D.R. Hickox).
  • 16. SCARECROWS (USA, 1988, William Wesley). Også udgivet på dvd.
  • 17. SLEEPAWAY CAMP II: UNHAPPY CAMPERS (USA, 1988, Michael A. Simpson). Også udgivet på dvd.
  • 18. SLEEPAWAY CAMP III: TEENAGE WASTELAND (USA, 1989, Michael A. Simpson). Også udgivet på dvd.
  • 19. SCALPS (USA, 1983, Fred Olen Ray). Også udgivet på dvd.
  • 20. DRIVE IN MASSACRE (USA, 1976, Stu Segall). Også udgivet på dvd.
  • 21. OLIVIA / PROZZIE (USA-Vesttyskland, 1983, Ulli Lommel). Også udgivet på dvd.
  • 22. THE FIRST POWER (USA, 1990, Robert Resnikoff). Også udgivet på dvd.
  • 23. INTRUDER (USA, 1989, Scott Spiegel). Også udgivet på dvd.
  • 24. MOUNTAINTOP MOTEL MASSACRE (USA, 1986, Jim McCullough Sr.). Også udgivet på dvd.
  • 25. RETURN TO HORROR HIGH (USA, 1987, Bill Froehlich).
  • 26. HIDE AND GO SHRIEK (USA, 1988, Skip Schoolnik). OBS: Blu-ray/dvd-combo).
  • 27. JUST BEFORE DAWN (USA, 1981, Jeff Lieberman). Kommende udgivelse.
  • 28. HAPPY HELL NIGHT (Canada-Jugoslavien, 1992, Brian Owens). Kommende udgivelse.
  • 29. LUTHER THE GEEK (USA, 1990, Carlton J. Albright). Kommende udgivelse.
  • 30. THE TOOLBOX MURDERS (USA, 1978, Dennis Donnelly). Kommende udgivelse.
  • 31. THE HOUSE ON SORORITY ROW (USA, 1983, Mark Rosman). Kommende udgivelse.
  • 32. SLAUGHTERHOUSE ROCK (USA, 1988, Dimitri Logothetis). Kommende udgivelse.
  • 33. SWEET 16 / SWEET SIXTEEN (USA, 1983, Jim Sotos). Kommende udgivelse.

lørdag den 20. maj 2017

THE DARK SIDE er god læsning for horror-nørder

Når et horror-magasin lukker, regner man ikke lige med, at det vil genopstå fra graven, men der har dog været enkelte eksempler på netop dette. I september 2009 gik det engelske blad THE DARK SIDE ind efter at have eksisteret siden 1990, men i april 2011 vendte magasinet tilbage - og man fortsatte endda nummereringen som om intet var hændt.

THE DARK SIDE har dog været præget af en del kontroverser, ikke mindst en ophedet debat tilbage i 2005, hvor bladet blev beskyldt for at planke filmanmeldelser på nettet og genbruge store dele af teksterne i deres egne anmeldelser. Hvordan den sag blev håndteret af bladet dengang, ved jeg faktisk ikke, men de sidste par år op til lukningen i 2009 skulle vist have været noget turbulente. Egentlig troede jeg ikke, at bladet fandtes mere, men så faldt jeg tilfældigvis over nummer 182 i en VHSmith-butik i London-lufthavnen Gatwick.

Jeg må sige, at THE DARK SIDE er god læsning for horror-nørder. Tonen er dog særdeles indforstået, og både i lederen og på læserbrevssiderne får man en fornemmelse af, at det er en flok venner, der skriver til hinanden. Men det kan man bare skøjte hen over. Bladet prøver på ingen måde at være frontløber i forhold til det nyeste, men sigter bredt og har for det meste retro-brillerne på. Der er dog en ganske god artikel om den nye Godzilla-film, SHIN GOJIRA.

Forsidehistorien handler om Hammer-studiernes forsøg på at erobre husalteret med TV-serier som HAMMER HOUSE OF HORROR og HAMMER HOUSE OF MYSTERY AND SUSPENSE. Artiklen er sådan set OK med mange informationer og en gennemgang af alle episoderne, men den virker alligevel lidt tyndbenet. Så trækker det voldsomt op, at man også har en interview med en fan, der har samlet en lang række ting og sager fra disse serier og derfor har kunnet være behjælpelig med billedmateriale.

Rigtig gode er også en artikel om horror-elementer i Disneys tidlige tegnefilm, en artikel om tegneserie-udgaver af diverse film samt et interview med Sally Geeson, der blandt spillede sammen med Vincent Price i THE OBLONG BOX og CRY OF THE BANSHEE. Og så er der en meget omfattende sektion med dvd- og Blu-ray-anmeldelser. Elsker den slags. Til gengæld kunne jeg sagtens have undværet et interview med Takeshi Kitano, kendt fra BATTLE ROYALE.

Så bladet indeholder nogle enkelte fejlskud, men det er nørdet og nostalgisk på en ret cool måde. Som sagt skal jeg ikke gøre mig klog på den ballade, der tidligere har været omkring THE DARK SIDE, men jeg vil bestemt overveje at købe et par numre mere.

torsdag den 18. maj 2017

Hvis man vil shoppe horror i Malmø, så er der ikke mange steder at gå hen

Det er her, man skal ind, hvis man vil finde gode ting i Malmø.
Vi har været et smut i Malmø. Nu var formålet med turen ikke at shoppe horror, men jeg mente at kunne huske et par steder, hvor de solgte dvd-film. Det var ganske vist for mange år siden, så det var selvfølgelig lidt naivt at tro, at de steder stadig fandtes - og jeg havde desværre ret. Så selv om det mest var min kone og min datter, der havde glæde af byens butikker, så var turen ikke helt forgæves for mit vedkommende.

Årsagen til dette var den lokale afdeling af Science Fiction Bokhandeln (de ligger også i Stockholm og Gøteborg). Butikken lagde jeg ikke mærke til sidst, men nu er den flyttet til større lokaler i gågaden (adressen er Södra Förstadsgatan 26), og den er bestemt et besøg værd. Selv om vi i København har Fantask og det stadigt ekspanderende Faraos Cigarer-imperium, så er den svenske shop ret cool.

Her er reolen med dvd'er og Blu-rays. Den øverste række er horror.
Alle genrer dækkes bredt, så man finder science fiction, fantasy, horror, anime, manga, svenske og amerikanske tegneserier, spil og merchandise på hylderne. Der er bare noget over indretningen og fordelingen af tingene, der giver en oplevelse af, at de har vildt meget at byde på. Nu er det jo ikke lige sådan, at jeg savner at få mere hjem til reolerne efter vores London-tur i sidste måned, så jeg gik ikke udvalget møjsommeligt igennem, men det var fint at se den store sektion med horror-litteratur og de særlige hylder dedikeret til H.P. Lovecraft. Og så var der en masse eksemplarer af FÆRGEN-forfatteren Mats Strandbergs nye roman HEMMET, men nu er svensk ikke min stærke side, så lad os håbe, at den blive oversat.

En hel masse horror-litteratur.
Her er der H.P. Lovecraft i lange baner.
Science Fiction Bokhandeln har også en stor sektion med dvd- og Blu-ray-film, men hvis man kigger rundt på andre hylder, så har Dr. Who, Star Trek, anime, superhelte-film og Studio Ghibli deres egne pladser, så det er bare med at gå på opdagelse. Selv nøjedes jeg med at købe en Blu-ray-box med alle seks PARANORMAL ACTIVITY-film - og det til bare 150 kroner.

Jeg har skrevet denne artikel om Ed Gein.
Men hvis man ikke har andre formål med at tage til Malmø end at shoppe horror (eller ting og sager i den fantastiske genre i det hele taget), så er det ikke den dyre tur over Øresundsbron værd. Personligt fik jeg dog lige ekstra overraskelse, da vi på vejen hjem handlede i Stora Coop (en slags Brugsen på syre). Her fandt jeg et særnummer af historie-bladet HISTORIA, der havde titlen "Mord och mysterier", og det indeholdt sandelig den Ed Gein-artikel, jeg skrev til den danske udgave af HISTORIE for omkring ti år siden. Lidt spøjst at se sin egen tekst på svensk. Artiklen kan du i øvrigt læse her.

tirsdag den 16. maj 2017

Intrada udgiver ultimativ udgave af Jerry Goldsmiths POLTERGEIST II: THE OTHER SIDE

Af den ene og den anden grund har jeg ikke haft så meget tid til at beskæftige mig med filmmusik det seneste års tid - ja, jeg har dårligt nok fået hørt noget som helst. Men nu er det stille og roligt ved at vende tilbage, så jeg vil da lige nævne en enkelt nyhed fra horror-soundtrack-verdenen. Intrada udgiver nemlig Jerry Goldsmiths score til POLTERGEIST II: THE OTHER SIDE. Det kan man sige, at de har gjort før. Helt tilbage i 1986 var det nemlig den første Goldsmith-titel fra Intrada.

Gennem årene har labels så som Varèse Sarabande og Kritzerland (og Intrada igen) kastet sig over POLTERGEIST II: THE OTHER SIDE, og der er stille og roligt kommet mere musik på udgivelserne, så det er på ingen måde et soundtrack, der har været vanskeligt at få fingre i. Og i skrivende stund har jeg faktisk fire forskellige varianter stående på hylden.

Men nu slår Intrada altså til med en noget nær ultimativ udgave, der indeholder hele tre cd'er. På de to første cd'er finder man det komplette soundtrack (omkring 64 minutter), i både et digitalt og et analogt mix. Og den tredje cd indeholder omkring en times varianter af musikken, som f.eks. nogle cues uden kor. Hertil kommer en helt nyskrevet booklet, der fortæller om arbejdet bag denne udgivelse. Det lyder som en cd, jeg skal have fat i (selv om jeg sådan set har den i forvejen).

mandag den 15. maj 2017

George A. Romero hyldes i nyt blad

Ikke alle har givet op, når det gælder trykte magasiner om horror, og når det drejer sig om specialiserede niche-udgivelser, så burde der stadig være fans, der har lyst til at købe den slags. Det tror den tidligere FANGORIA-redaktør Chris Alexander i hvert fald på. Han har sammen med skribenten, kunsteren og fotografen Brian Steward og designeren Bill Mohalley dannet Fantasm Media Group, der skal udgive den slags niche-magasiner. Alle tre har solide erfaringer fra bladverdenen, så det lyder som en god konstellation.

Første udgivelse fra det nye selskab bliver et blad, der er helliget selveste Bedstefar Zombie, nemlig instruktøren George A. Romero. Han er begejstret over at være med. "I’m honored to be the first cat featured in this new series. And I absolutely love the cover art! Here’s to many more great magazines to come", skriver Romero på selskabets officielle hjemmeside.

Romero-nummeret er klar til august, men skulle snart blive sat til salg på hjemmesiden. Man kan også følge med på Twitter, hvis man vil have de seneste nyheder om magasinet.

søndag den 14. maj 2017

Engelske selskaber går slasher-amok ... og vinderne er alle os fans, der får så mange fede udgivelser

Mens vi her i Danmark fejrede Store Bededag med at spise varmer hveder, havde de engelske filmselskaber travlt med at forkæle horror-verdenen med nyheden om en masse slasher-film, vi nu kan se frem til at kunne købe på Blu-ray. Først på banen var Arrow Video, der på Facebook annoncerede, at de den 21. august udgiver J.S. Cardones THE SLAYER fra 1982.

Filmen har hidtil kun været udgivet i tvivlsomme udgaver, der enten har været klippet eller i fullscreen. I sin tid har man også kunnet leje THE SLAYER på VHS her i Danmark, men jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set den. Nu skulle den heller ikke være det store sus, men den har bare været en af de film, som skrækfans har sukket efter en ordentlig udgave af, og nu kommer den altså i en 4K-restaureret udgave, hvor man både får en dvd og en Blu-ray med i æsken. Og så er der selvfølgelig spritnyt ekstramateriale at glæde sig til.

At filmen har været eftertragtet kan man se på den aprilsnar, som 88 Films valgte at lægge ud på deres Facebook-side for halvanden måned siden. Her annoncerede de, at de ville udgive THE SLAYER i samarbejde med det amerikanske selskab Code Red, men det var bare en joke, og den var vist mest lavet for at understrege den rivalisering, der åbenbart er mellem de to selskaber.

Nu ville filmen ellers have været en passende tilføjelse til Slasher Classics Collection-serien fra 88 Films, men nu bliver det altså Arrow Video, som udgiver den. Men 88 Films var dog hurtigt ude på Store Bededag, for kun ganske få minutter efter, at Arrow havde annonceret THE SLAYER, bød 88 Films ind med hele tre titler i deres Slasher Classics Collection. Det gjorde de på deres Facebook-side, hvor de blandt andet skrev, at de er "the only UK label to have a line dedicated to the deranged delirium of the golden age of slice and dice", så man kan godt fornemme, at der bliver kæmpet lidt selskaberne imellem.

De tre kommende titler fra 88 Films er THE HOUSE ON SORORITY ROW fra 1983, SLAUGHTERHOUSE ROCK fra 1988 og SWEET SIXTEEN fra 1983. Udgivelsesdatoerne er ikke offentliggjort, og hvad der måtte være af ekstramateriale vides heller ikke.

fredag den 12. maj 2017

ALIEN: COVENANT er forbudt for børn

Hvis man har fulgt med på det der internet de seneste par uger, så kan man ikke være i tvivl om, at Ridley Scotts ALIEN: COVENANT er en blodig affære. Det er det gennemgående tema i mange af de anmeldelser, der allerede er publiceret, og i USA har filmen en R-rating fra MPAA, fordi den disker op med "sci-fi violence, bloody images, language and some sexuality/nudity".

I Danmark har den fået en 15-års grænse, men filmselskabet har alligevel haft ALIEN: COVENANT en tur forbi Medierådet for Børn og Unge; måske i håbet om, at den kunne få en 11-års grænse. Det kunne den dog ikke. Medierådet skriver i deres begrundelse (og vær opmærksom på mulige spoilere i teksten):

"Filmen har en dramatisk og truende grundstemning og indeholder mange intense scener med voldsomt og skræmmende indhold, hvori personer inficeres eller angribes af meget aggressive, monsterlignende rumvæsner. I en scene kan de øvrige personer blot se på i desperation, mens en anden figur flænses indefra af en fremmed livsform. Der er desuden utallige scener, hvor desperate personer må kæmpe mod de aggressive og brutale rumvæsner. Mange scener er meget blodige og eksplicitte i fremstillingen af volden. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år."

Børn helt ned til 7 år må dog stadig gerne komme i biffen og se ALIEN: COVENANT, takket være reglen om voksenledsagelse. Det kræver blot, at vedkommende følges med en person, der er fyldt mindst 18 år.

onsdag den 10. maj 2017

Gys på genbrugsstationen

Forsiden på SKRIGET af en ukendt kunstner.
Mange genbrugsstationer er udstyret med en byttecentral, hvor man kan finde alskens ting og sager, der for gode til at smide ud. Det gælder også min lokale variant, hvor der er flere reoler med bøger. Man skal dog være særdeles heldig for at finde noget godt, fordi mange kigger forbi, og så ryger tingene hurtigt. Men da jeg forleden lige skulle af med en pose elsparepærer, lykkedes det mig at finde den horror-bog, du kan se på billedet.

DOBBELT GYS var en serie af pocketbøger, som Winthers Forlag udgav sidst i 70'erne. Som titlen antyder, så var der to romaner i hvert bind, og indholdet kom fra to af forlaget tidligere serier, nemlig ISKOLDE GYS og MIDNATSGYSEREN. Det var nr. 5, jeg fandt, af de i alt otte, der udkom. Begge romaner er skrevet af Peter Saxon, hvilket rent faktisk er et pseudonym, der blev brugt af flere forskellige forfattere i 60'erne og 70'erne.

Når man vender bogen om, kan man læse romanen DØDENS MØRKE VEJE.
Den ene bog hedder SKRIGET på dansk. Originaltitlen er THE TORTURER. Den anden hedder DØDENS MØRKE VEJE og er en oversættelse af DARK WAYS TO DEATH. Forfatteren bag dem begge hed Wilfred McNeilly, der skrev under flere pseudonymer, herunder altså også Peter Saxon. Om jeg rent faktisk får læst denne bog, ved jeg ikke, men det er sjovt at finde den slags - og nu er dette eksemplar reddet fra at ende i en papircontainer, hvilket desværre nok er den skæbne som mange af disse gamle bøger lider.

mandag den 8. maj 2017

Når vi taler om horror, så er der en stor forskel på dårlig og virkelig dårlig ... men så kan man nørde, mens man ser den slags film

Plakaten til LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN.
Jeg var blot nået nogle få minutter ind i LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN, da jeg så et ansigt, jeg mente at kunne genkende. Navnet kunne jeg på ingen måde huske, men det gik op for mig, at jeg for ikke så længe siden havde set det samme fjæs i LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE - og efterhånden som LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN skred frem, dukkede stadig flere skuespillere fra LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE op.

Olivier Mathot og Silvia Solar i LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN.
Nu udviklede det sig ikke til en leg at finde sammenfald mellem de to film, for LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN er en ganske stemningsfuld sag, selv om den samlede bedømmelse af den er, at det er en dårlig film. Og den er ikke så dårlig, at den er god, så jeg kommer næppe til at se den igen, Men den er bedre end LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE, der må betegnes som værende en virkelig dårlig film. Dem er der mange af i gysets verden, men der er trods alt en forskel på en dårlig og en virkelig dårlig film.

Plakaten til LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE.
Men lad os kort lige vende tilbage til personsammenfaldet i de to film, der begge er fra 1976. LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN er en spansk-fransk-andorransk produktion, der er skrevet og instrueret af Jordi Gigó. Internationalt er den blandt andet kendt som THE DEVIL'S KISS. LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE er spansk-fransk, og den er instrueret af Juan Fortuny. Internationalt har den både heddet CRIMSON og THE MAN WITH THE SEVERED HEAD.

Victor Israel, Carlos Otero, Claude Boisson og Olivier Mathot i LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE. Det er kun Claude Boisson, der ikke også havde en rolle i LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN.
Begge film har lidt et Frankensteins monster-element over sig, og LAS RATAS NO DUERMEN DE NOCHE kan endda byde på horror-stjernen Paul Naschy. De to film har Marius Lesoeur som en af producenterne, og Albert Gasset Nicolau har klippet dem begge, men det er også de eneste sammenfald, når man kigger på navnene bag kameraet. Men ellers er Silvia Solar, Olivier Mathot, Evelyne Scott, Carlos Otero, Víctor Israel og Richard Kolin med i dem begge.

Og det var Carlos Otero, der var det første fjæs, jeg genkendte, mens jeg så LA PERVERSA CARICIA DE SATÁN, og så kom alle de andre dryppende undervejs. Sådan kan man virkelig nørde, når man ser horror - især når man ser dårlige film. Begge de nævnte titler er udgivet på dvd i England af Arrow Films på deres kult-mærke ArrowDrome.

lørdag den 6. maj 2017

Denne gyser dukkede lige op fra fortiden

Stephen Lee og Guy Rolfe i DOLLS.
Mens vi venter på ANNABELLE: CREATION kan man selvfølgelig kaste sig over nogle af de andre gysere, der har uhyggelige dukker som omdrejningspunkt. Dem findes der ganske mange af, og den måske mest oplagte af dem alle er Stuart Gordons DOLLS fra 1987, som jeg netop har genset.

Når man tænker på Stuart Gordon, så er det især de H.P. Lovecraft-inspirerede RE-ANIMATOR og FROM BEYOND, som markerer sig med deres vilde splatter-effekter og grænseoverskridende erotiske scener. Her er DOLLS bare en helt anden slags film, fordi stemningen i den er mere drømmende og eventyrlig. Det er ganske enkelt en charmerende skrækfilm.

DOLLS blev indspillet i Italien, og selv om den er lavet før FROM BEYOND, så kom den først ud til publikum noget senere. Man valgte nemlig at lave en masse stop motion-effekter, så dukkerne i filmen kunne fremstå endnu mere skræmmende, og den proces tog tid.

Den danske VHS-udgave med undertitlen DUKKERNE.
Handlingen er enkel: David Bower, hans datter Judy og hans nye kone Rosemary kører fast i deres bil under en storm. De søger ly i et gammelt hus, der viser sig at være ejet af legetøjsmageren Gabriel og hans kone Hilary. Midt under det hele ankommer også den kejtede Ralph, der har to punkede blaffere med. De får alle lov til at blive i det store hus, hvor der er dukker og legetøj overalt. Og Judy er overbevist om, at hun hører stemmer bag nogle af dørene.

Judy spilles af Carrie Lorraine, der er knap så irriterende som flere andre børneskuespillere, man har set, og så er Stuart Gordons kone Carolyn Purdy-Gordon rigtig god i en rolle, hvor hun skal spille arrogant. Men det er Guy Rolfe og Hilary Mason, der stjæler hele showet som det creepy ægtepar, der ejer huset. Filmens beskedne spilletid på omkring fem kvarter er i øvrigt et plus, for manuskriptet kunne næppe holde til mere end det - det er just ikke en kompliceret historie, der fortælles her.

Blu-ray-udgaven fra engelske 101 Films.
Jeg så DOLLS to gange på VHS i sin tid, men først fornylig blev det til et gensyn; denne gang på Blu-ray-udgaven fra engelske 101 Films. Den er jeg rigtig glad for at have i samlingen, for der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at se DOLLS igen på et senere tidspunkt.

tirsdag den 2. maj 2017

EVIL DEAD ... nu endnu mere blodig

Jeg er meget glad for Fede Alvarez' EVIL DEAD-remake. Ganske vist er filmen ikke helt perfekt, men der er knald på og den er sjaskhamrende blodig. Har oplevet til en biograf-visning, at folk på rækken foran mig gemte sig bag deres popcorn-poser under nogle af de makabre scener. Filmen går helt til grænsen i forhold til hvor væmmelig en R-rated skrækfilm kan være, og jeg mener at have læst et interview med instruktøren, hvor han siger noget i retning af, at han havde fået det hele med, og at man ikke derfor ikke lige skulle vente et længere cut.

Men det har vi nu fået alligevel, så nu kan man smække EVIL DEAD: EXTENDED CUT i Blu-ray-afspilleren. Den er udkommet med danske undertekster fra Sony Pictures Home Entertainment, så det skulle ikke være det store hokuspokus at få fingre i den. Spilletiden er i omegnen af fem minutter længere end biografversionen, så det er mere i nuancerne, at man kan se forskellen.

Ja, den er mere blodig, men det er mest fordi flere scener lige har fået et ekstra klip eller to. Nogle scener er nye i forhold til tidligere, og man får enkelte steder lidt mere at vide. På ingen måde er dette en dramatisk anderledes film, der vil appellere til de fans, der i første omgang ikke kunne lide dette remake. Nej, Ash dukker ikke lige pludselig op midt i det hele! Men hvis man er vild med Fede Alvarez' version, så er det længere cut værd at bestille hjem. Men man kan også sagtens klare sig med den første udgave.