AMITYVILLE-instruktør dør

Den amerikanske filminstruktør Stuart Rosenberg døde i torsdags, 79 år gammel. Han var bedst kendt for den originale THE AMITYVILLE HORROR fra 1979, men var ellers ikke en udpræget genre-instruktør. Blandt hans film er de to solide fængselsdramaer COOL HAND LUKE og BRUBAKER. Tre episoder af den klassiske THE TWILIGHT ZONE-serie blev det dog også til. THE AMITYVILLE HORROR var dog den største succes i Rosenbergs karriere.

Horror fra Sverige

Svenske Atlantic Film, der også distribuerer film i Danmark, har en del genre-dvd'er på tapetet. Den 2. april udkommer to titler i den japanske TOMIE-serie, nemlig TOMIE og TOMIE: REPLAY.

Allerede sidste år udgav de BRIDE OF RE-ANIMATOR og Tobe Hoopers EATEN ALIVE, men ingen af disse har jeg set i Danmark, selv om udgivelserne har danske undertekster. Det er også lidt svært at gennemskue hvilket format, filmene præsenteres i. Den 27. juni udgiver Atlantic DAY OF THE DEAD 2: CONTAGIUM.

Masser af Argento

Som tidligere nævnt har jeg købt alle de Dario Argento-film, On Air Video har udgivet, og i aftes så jeg den første af dem, hans fremragende debut L'UCCELLO DALLE PIUME DI CRISTALLO (aka THE BIRD WITH THE CRYSTAL PLUMAGE). Jeg overvejede derfor at genlæse Maitland McDonaghs Argento-bog BROKEN MIRRORS, BROKEN MINDS, som jeg ikke har kigget i i mange år. Efter at have skimmet kapitlet om THE BIRD WITH THE CRYSTAL PLUMAGE kunne jeg se, at McDonagh går akademisk til opgaven, og derfor også afslører filmenes slutninger. Så den bog kommer lige til at vente lidt.

Lucio Fulci i dårligt humør

Jeg ved ikke om Lucio Fulci har været i særligt dårligt humør i 1982, hvor han laver LO SQUARTATORE DI NEW YORK (aka THE NEW YORK RIPPER), men mere dyster og deprimerende film skal man lede længe efter. Nok var hans tidligere horror-successer så som ZOMBI 2, PAURA NELLA CITTÀ DEI MORTI VIVENTI, E TU VIVRAI NEL TERRORE - L'ALDILÀ og QUELLA VILLA ACCANTO AL CIMITERO præget af usympatiske personer, der udøver eller udsættes for ekstrem vold. Men de foregik trods alt i et filmisk univers, hvor levende døde og overnaturlige hændelser var standarden - med THE NEW YORK RIPPER flyttes den samme makabre stemning til den pulserende storby i det, der er blevet beskrevet som den mest rå og ubehagelige af alle giallo-film.

I filmen forsøger den kyniske kriminalkommissær Fred Willams at opklare en serie bizarre mord på kvinder rundt om i byen. Morderen har åbenbart et horn i siden på Williams og kontakter ham telefonisk for at tirre ham. Underligt nok taler morderen som en and. Williams må hente hjælp hos en professor i psykologi, imens vi som publikum præsenteres for en række personer, der kunne være morderen. Det hele kulminerer i et blodigt klimaks med en dybt nedslående og trist undertone. Det er bestemt ikke en film, man bliver i godt humør af at se.

De blodige scener i THE NEW YORK RIPPER er alle temmelig bizarre. Umiddelbart er der ikke så mange af dem, men de er til gengæld så udpenslede, at man i den grad lægger mærke til dem. Især er det berømte og berygtede mord med barberbladet en udfordring for de fleste at komme igennem. At Fulci så kombinerer dette voldsorgie med masser af sex er blot endnu en provokation, der gør denne film til noget unikt. Som mord-mysterium er filmen til gengæld ikke det store sus, men præsentationen af et af ofrene er meget elegant lavet. Dette samme er de mange falske spor.

Efter min mening er THE NEW YORK RIPPER ikke en god film, men helt håbløs er den heller ikke. At kalde en film for "interessant" er nærmest en fornærmelse, men den er faktisk værd at se som et eksempel på en filmmagers forsøg på at skubbe sit publikum ud over kanten. Det lykkes i den grad!

Den nye dvd-udgave fra Another World Entertainment er meget flot, og det skulle være den mest komplette version i verden, endda med en tidligere fejlplaceret scene sat ind det rigtige sted. Disc'en indeholder ganske meget ekstramateriale (alt sammen lavet af Daniel Gouyette), herunder et lille interview med Howard Ross (aka Renato Rossini), der spiller en af de mange mistænkte i filmen. For filmmusik-fans er der et 50 minutter langt interview med komponisten Francesco Di Masi. Det er særdeles underholdende, selv om han virker lige lovlig selvglad. Men han fortæller levende om det at skabe musik til film.

Endelig finder man anden del af dokumentaren "Ti ricordi di Lucio Fulci?" - første del lå på ZOMBI 2-dvd'en. Her fortæller Fulcis tidligere samarbejdspartnere om det at arbejde på hans film. Mange af disse interview er lidt småpludrende og vi får en del uinteressante anekdokter (især komponisten Fabio Frizzi virker som et kaotisk sludrechatol). Men fælles for dem alle er en dyb respekt for Lucio Fulcis arbejde, også selv om han kunne være en besværlig herre at arbejde sammen med. Stærkest kommer det til udtryk til sidst, hvor fotografen Sergio Salvati og fotograf-assistenten Franco Bruni sender kys ud mod kameraet og siger "Viva Fulci". Det er et meget flot lille klip.

LO SQUARTATORE DI NEW YORK, Italien, 1982. Instruktion: Lucio Fulci. Medvirkende: Jack Hedley, Almanta Suska, Howard Ross, Andrea Occhipinti, Alexandra Delli Colli. Musik: Francesco Di Masi.

Klassisk slasher-film

Det ærgrer mig at jeg først nu har fået set BLACK CHRISTMAS, Bob Clarks klassiske slasher-film fra 1974. Mange betragter den som den originale slasher-film, der har dannet grundlag for senere film i genren, og derfor har man alle disse efterligninger og kopier siddende på rygraden, når man endelig får set den ægte vare. Nu er filmen så stærk i sig selv, at det uanset hvad er en stor oplevelse. Der blev også lavet slasher-agtige film før 1974, men det er formentlig rigtigt at BLACK CHRISTMAS er den første film, hvor alle genrens elementer bliver samlet og udnyttet optimalt, især skildringen af morderne ved hjælp af subjektivt kamera. Og HALLOWEEN var sikkert aldrig blevet til noget, hvis ikke Bob Clark havde lavet BLACK CHRISTMAS.

I tiden op til jul plages et pigekollegium af en ukendt mand, der foretager lumre telefonopkald. Han virker helt vanvittig og bruger mange forskellige stemmer. Blandt pigerne er den yndige Clare, den fordrukne og sexfikserede Barbie, den nørdede Phyllis og den pæne Jessica. De har alle deres at se til med studierne og kæresterne, hvor især Jessica har en vigtig ting at fortælle sin kæreste, den ambitiøse konservatorie-studerende Peter. Efter en julefest forsvinder Clare og de mystiske telefonopkald tager til. Politiet bliver involveret og Clares bekymrede far dukker op. Flere af pigerne rejser hjem for at fejre jul og efter et par dage er vi nået frem til den klassiske situation: Et stort skummelt hus med nogle få skræmte piger og en bindegal morder.

Et af de interessante aspekter ved BLACK CHRISTMAS er brugen af humor som en modsætning til uhyggen. Margot Kidder er sjov at se som den hæmningsløse Barbie, der får bildt en ubegavet betjent ind, at kollegiets telefonnummer har områdenummeret FE som i fellatio. Marian Waldman spiller den omsorgsfulde, men dybt alkoholiserede, ”kollegie-mor”, der tager sig af pigerne – bl.a. da hun prøver at skjule deres noget vilde liv for Clares far (igen en sjov rolle, spillet af James Edmond). Filmen er også fremragende når det gælder personskildringen, især af de egocentrerede typer, der prægede starten af 70’erne. Dette skærper konflikterne imellem personerne, og gør det endnu mere umuligt at gætte morderens identitet. Men først og fremmest er BLACK CHRISTMAS en solid gyser med en nervepirrende stemning, og det er ikke så underligt, at den er blevet en af genrens klassikere.

Jeg så filmen i den engelske udgave fra Tartan Grindhouse, der byder på en fin billedkvalitet i anamorphic widescreen. Der er en lidt rodet men OK dokumentar om filmens tilblivelse og en lille film med en rundtur i huset, som det ser ud nu. Der er netop kommet en Special Edition i USA med endnu mere ekstramateriale, hvis man har lyst til det.

BLACK CHRISTMAS, Canada, 1974. Instruktion: Bob Clark. Medvirkende: Olivia Hussey, Keir Dullea, Margot Kidder, John Saxon, Marian Waldman. Musik: Carl Zittrer.

Italiensk horror-soundtrack

Fin de Siècle Media er et lille svensk pladeselskab, der udgiver en del sære ting, herunder en håndfuld soundtracks (som f.eks. Ennio Morricones giallo-score CHI L'HA VISTA MORIRE?).

Den 26. marts barsler de med Luciano Michelinis musik til Sergio Martinos L'ISOLA DEGLI UOMINI PESCE, der internationalt har fået mange forskellige titler så som THE ISLAND OF THE FISHMEN og SOMETHING WAITS IN THE DARK. Roger Corman har også haft fingre i den og har lavet en udgave kaldet SCREAMERS, hvor nye scener blev tilføjet. Soundtracket beskrives som meget typisk italiensk filmmusik - og coveret er vildt flot!

GRINDHOUSE-musik

Der er blevet offentliggjort flere detaljer om musikken i GRINDHOUSE, det dobbelte filmprojekt fra Quentin Tarantino og Robert Rodriguez. I praksis udsendes to forskellige soundtracks, begge d. 3. april. Maverick Records står for cd'en fra Tarantinos GRINDHOUSE: DEATH PROOF, der især består af sange fra 60'erne og 70'erne. Enkelte klip fra andre soundtracks af bl.a. Ennio Morricone og Pino Donaggio er også brugt i filmen. Varèse Sarabande udgiver så Rodriguezs GRINDHOUSE: PLANET TERROR, der er et mere "rigtigt" soundtrack. Rodriguez har selv komponeret musikken (med lidt hjælp fra Graeme Revell og Carl Thiel).

Det spøger i dukkehuset

AMITYVILLE: DOLLHOUSE (1996)
Efter at en standerlampe, et spejl og et antikt ur fra Amityville-huset havde leveret stof til tre af fortsættelserne, var turen kommet til et dukkehus i AMITYVILLE: DOLLHOUSE fra 1996. Filmen var den sidste af de mange "direkte til video"-sequels og serien blev først vækket til live igen med remake-udgaven af den originale film i 2005.

Bill Martin har lige brugt otte måneder på at bygge et nyt hus. Han har to børn fra et tidligere ægteskab, Todd og Jessica. Nu flytter han ind sammen med Claire, der har sønnen Jimmy. Claires mand er død, og den nørdede Jimmy savner sin far meget. Stemningen er derfor ikke for god i det lille hjem, og det bliver ikke meget bedre af, at de elektriske installationer opfører sig underligt. I et gammelt skur finder Bill et dukkehus (en miniatureudgave af Amityville-huset), der i sidste øjeblik ender med at blive en fødselsdagsgave til Jessica, da hendes nye cykel på mystisk vis bliver ødelagt. Jessica er vild med dukkehuset, men det synes at have sit eget liv, og inden længe er vi i Amityville-land igen.

Et godt stykke ad vejen er AMITYVILLE: DOLLHOUSE en hæderlig film. Nok har vi igen at gøre med en dysfunktionel familie, der er oppe imod okkulte kræfter, men filmen er solidt instrueret (af Steve White) og manuskriptet af Joshua Michael Stern bygger langsomt op uden at gå amok i hysteriske virkemidler. Dukkehuset er en fin gimmick, der udnyttes optimalt og stemningen hjælpes på vej af et solidt score af Ray Colcord. Det er først i filmens sidste 20 minutter, at tingene går galt. Her minder det hele lidt for meget om et slapt bidrag i HOUSE-serien, især da Jimmys afdøde far dukker op. Men alt i alt er der tale om en AMITYVILLE-film over gennemsnittet (selv om gennemsnittet er særdeles lavt, når man har med denne serie at gøre). Man kan måske være heldig at opspore den engelske dvd-udgave af AMITYVILLE: DOLLHOUSE, men ellers kan man skaffe en region 1-udgave hjem fra USA. Formatet er 4:3.

AMITYVILLE: DOLLHOUSE, USA, 1996. Instruktion: Steve White. Medvirkende: Robin Thomas, Starr Andreff, Allen Cutler, Rachel Duncan, Jarrett Lennon. Musik: Ray Colcord.

Billigt snask

Sidst på måneden udkommer endnu en stribe billige dvd-film, denne gang fra Mis Label/Foreign Media. Serien hedder "Double Up" og tilbyder to film på én skive for 30,- kroner. To af udgivelserne er horror, selv om den ene ser meget mystisk ud. Det er NIGHT OF THE LIVING DEAD (formentlig i den forfærdelige jubilæums-udgave), der er parret med krimikomedien FREEWAY. Meget mærkelig dvd!

Så er der mere gys over den anden, nemlig HOWLING III og HOWLING IV: THE ORIGINAL NIGHTMARE. Filmene har tidligere været udgivet hver for sig, men får nu endnu en runde i supermarkedernes rodebunker.

Mario Bava-box fra Anchor Bay

Den 3. april udgiver amerikanske Anchor Bay en dvd-box med fem Mario Bava-film. Den har nr. 1, så man kan formentlig vente mindst en box mere på et senere tidspunkt. Boxen indeholder en eventyrfilm, en giallo og tre gysere, nemlig I COLTELLI DEL VENDICATORE fra 1966 (aka KNIVES OF THE AVENGER), LA RAGAZZA CHE SAPEVA TROPPO fra 1963 (aka THE GIRL WHO KNEW TO MUCH), LA MASCHERA DEL DEMONIO fra 1960 (aka BLACK SUNDAY), I TRE VOLTI DELLA PAURA fra 1963 (aka BLACK SABBATH) og OPERAZIONE PAURA fra 1966 (aka KILL, BABY... KILL!). Der skulle også være noget ekstramateriale. Udsalgsprisen er 50 dollar, men det kan gøres noget billigere fra udvalgte forhandlere.

Spild af tid

AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME (1992)
AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME er endnu en af disse "direkte til video"-fortsættelser, hvor en ting fra det hjemsøgte hus i Amityville er skyld i død og ødelæggelse et andet sted i landet. I dette tilfælde er det et antikt ur. Det har arkitekten Jake Sterling fået i forbindelse med en opgave i Amityville, hvor en masse huse er blevet revet ned. Han skal nu komme med et koncept for udvikling af området. Det antikke ur er blevet reddet fra det originale Amityville-hus, og nu skal det pryde familien Sterlings kaminhylde i Los Angeles.

Jake er enkemand og har teenagebørnene Lisa og Rusty. Den tidligere kæreste Andrea ser efter børnene, når Jake er væk, og det bliver snart en opgave hun kommer til at passe i døgndrift. Det mystiske ur sender sine onde vibrationer ud i kvarteret og under en løbetur bliver Jake bidt af naboens hund. Andrea går modstræbende med til at være sygeplejerske. Imens har uret travlt med at forvandle Jake til en galning, der bliver besat af det originale Amityville-hus. Datteren Lisa trylles om til et sexuhyre og Andreas ven, psykiateren Leonard, bliver mere og mere vanvittig af at komme på besøg i huset. Og Rusty, der er en heavy metal-rod, bliver hele tiden generet af politiet, hvilket forhindrer ham i at opklare mysteriet om Amityville-uret.

AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME er en temmelig rodet film. Handlingen er ikke meget andet end en stribe af tilfældige optrin uden den store sammenhæng. Denne fragmentariske stil dræber stemningen og dræner de få gode idéer for uhygge. Undervejs påvirker uret også den måde personerne opfatter tid på, hvilket er en OK idé, men desværre bruges dette også i den alt andet end tilfredsstillende finale. Skuespillerne er især hentet fra fjernsynets verden og ingen af dem er udpræget interessante. Vi når dog lige at se Dick Miller i ca. 20 sekunder i en cameo som en af naboerne.

Musikken af Daniel Licht er effektiv og selve "Main Title"-temaet er ganske godt. Filmen er instrueret af Tony Randel, der især er kendt for HELLBOUND: HELLRAISER II. Over tid har man valgt at pille årstallet ud af titlen, så den i dag bare hedder AMITYVILLE: IT'S ABOUT TIME (på dansk vhs har den været udgivet med titlen HELLBOUND). På dvd kan man kun få den som region 1 fra Lions Gate Home Entertainment. Da det er en "direkte til video"-ting er billedet i 4:3-format. Kvaliteten er ikke imponerende.

AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME, USA, 1992. Instruktion: Tony Randel. Medvirkende: Stephen Macht, Shawn Weatherly, Megan Ward, Damon Martin, Jonathan Penner. Musik: Daniel Licht.

AMITYVILLE komplet

Postbudet havde et brev med fra USA i dag med to dvd-film, nemlig AMITYVILLE: DOLLHOUSE og AMITYVILLE: IT'S ABOUT TIME. Nu kan jeg få skrevet de sidste anmeldelser af denne omfattende serie. Så er I advaret!

Soundtrack til AWE-giallo

Det var åbenbart lidt af et kup, at Another World Entertainment udgav Duccio Tessaris giallo L'UOMO SENZA MEMORIA (aka PUZZLE eller DØDENS PUSLESPIL). Jeg har ikke selv set den endnu (er i det hele taget nybegynder i giallo-genren og er lidt i tvivl om hvordan den placerer sig i forhold til horror, men det skal jeg nok få styr på), men det skulle være en ret solid film.

Nu kan man sandelig også få Gianni Ferrios musik til filmen, takket være Digitmovies, der har udgivet en del gialli-scores.

En par film mere

Var et smut inde i centrum for at hente fjerde sæson af ALIAS, som jeg ser sammen med konen for tiden. Den er vildt spændende! Købte også et par film til mig selv i Laserdisken, nemlig STEPHEN KING'S SLEEPWALKERS og BLACK CHRISTMAS (den originale af Bob Clark). Sidstnævnte er blevet ramt af remake-bølgen, så jeg vil lige tjekke den ægte vare ud, før den nye version rammer vores breddegrader.

Milan udgiver THE HOST-soundtrack

Mange asiatiske soundtracks er vanskelige at finde til en fornuftig pris, fordi man skal betale en formue i porto. Enkelte populære titler bliver dog samlet op af vestlige pladeselskaber, hvilket bl.a. gælder musikken til THE HOST.

Den er komponeret af Byung-woo Lee, der beskrives som en af Sydkoreas mest populære guitarister. Han har lavet musik til en håndfuld film, herunder gyseren A TALE OF TWO SISTERS. THE HOST er udkommet på Milan Records.

Håbløs film

Man skal have hård hud på øjene, når man er gyser-fan, ikke mindst fordi mange film i genren har en særdeles tvivlsom kvalitet. Nu kunne man vælge at undgå disse film, men sådan spiller klaveret altså ikke. Jeg har så også det princip, at jeg ser de dvd-film, jeg køber - ellers ville det ikke give mening at købe dem og man skal jo også lige tjekke dem igennem for fejl (big time nørd-gen). I aftes genså jeg VIRUS, som jeg havde købt billigt i TP Musik. Det var ganske rædselsfuldt!

Selv en gammel rotte som Donald Sutherland leverer her en solid omgang amatørteater, hvor han det meste af tiden prøver at huske den accent, der hører til hans karakter. Jamie Lee Curtis har sagt i et interview, at VIRUS er den værste film, hun nogensinde har spillet med i. Efter min mening er det nu ikke helt rigtigt: HALLOWEEN: RESURRECTION er meget værre. Bortset fra de flotte robotter er VIRUS en håbløs film, men mit nørd-gen er blevet tilfredsstillet, da dvd'en spillede perfekt. Så kan man da glæde sig over det, men det er nok ikke en film, jeg nogensinde får set igen.

VIRUS, USA-England-Japan-Frankrig-Tyskland, 1999. Instruktion: John Bruno. Medvirkende: Jamie Lee Curtis, William Baldwin, Donald Sutherland, Joanna Pacula, Marshall Bell. Musik: Joel McNeely.

Meget stor krokodille!

Jeg læste et sted at man overvejer en LAKE PLACID 2 som en "direkte til TV og dvd"-fortsættelse til Steve Miners krokodille-film fra 1999, et af de mere vellykkede indslag i "stort monster fra naturen går amok"-genren. Da en mand bliver bidt midt over efter at have dykket i en sø i Maine sendes palæontologen Kelly Scott fra New York op for at hjælpe med at opklare hvilket uhyre, der kunne tænkes at stå bag.

En stor tand er det eneste spor. Hun får hurtigt problemer med de lokale i skikkelse af den charmerende, men irriterende, parkbetjent Jack Wells og den ikke alt for kloge sherif, Hank Keough. De vil helst sende hende tilbage til storbyen, men hun insisterer på at komme med på monster-jagt - men får et chok, da det går op for hende, at hun skal sove i telt! Det lille selskab bliver endnu mere broget, da millionæren Hector Cyr ankommer i sin helikopter. Han er bidt af en gal krokodille!

LAKE PLACID er en munter film, hvor skæg og skræk går hånd i hånd. Den er ikke perfekt, men den er ekstremt underholdende, især fordi så mange gode skuespillere er med: Bill Pullman, Bridget Fonda, Oliver Platt og Betty White. Og så er Brendan Gleeson forrygende i rollen som sheriffen. Måske er der lidt for meget sjov i filmen, men de få skræk-scener er vellykkede og krokodillen er generelt overbevisende lavet (en kombination af CGI og Stan Winston-mekanik).

Den korte spilletid på omkring fem kvarter hjælper også på det samlede indtryk. Endelig er musikken af John Ottmans virkelig god, selv om man kan undre sig over de mexicanske undertoner. Filmen handler trods alt om en asiatisk krokodille i en sø i Maine. At hele svineriet er filmet i Canada bidrager kun til den geografiske forvirring.

LAKE PLACID, USA-Canada, 1999. Instruktion: Steve Miner. Medvirkende: Bill Pullman, Bridget Fonda, Oliver Platt, Betty White, Brendan Gleeson. Musik: John Ottman.

THE HOST rammer landet

Det sydkoreanske monster-hit GWOEMUL (aka THE HOST) er på vej til Danmark. D. 31. marts vises filmen som en galla under NatFilm Festivalen, d. 6. og 7. april er det så blevet tid til to Midnight Movie Madness-forestillinger i Cinemaxx i København og d. 1. juni kommer så den egentlige danske biograf-premiere. Kan man ikke vente med at se den udkom filmen på dvd i England i mandags.

Lidt guf til ørene

Postbudet havde en pakke med fra Intrada i dag med fire soundtracks, alle fra pladeselskabet La-La Land Records. Det drejer sig om TERROR TRACT af Brian Tyler, CABIN FEVER af Nathan Barr og Angelo Badalamenti og SEED OF CHUCKY og THE HOWLING af Pino Donaggio. THE HOWLING er særlig interessant. Musikken udkom tilbage i 1981 på en lp fra Varèse Sarabande. I 1989 blev ca. 15 minutter taget med som en suite på en cd kaldet SYMPHONIC SUITES. Denne indeholdt også suiter fra Donaggios scores til PIRANHA, TOURIST TRAP og HOME MOVIES. Cd'en udkom kun i 1000 eksemplarer. I 2004 kom så en limited edition med hele PIRANHA-musikken fra Varèse Sarabande (også 1000 eksemplarer). Året efter fulgte La-La Land Records op med THE HOWLING, der var en normal udgivelse uden begrænsninger på oplaget. Nu mangler vi så bare en cd-udgivelse af TOURIST TRAP!

Fremragende Frankenstein-film

Sidste år genså jeg THE CURSE OF FRANKENSTEIN på et vhs-bånd, jeg havde fået foræret, men nu har jeg modtaget filmen på dvd. Den skulle selvfølgelig også lige tjekkes ud. THE CURSE OF FRANKENSTEIN fra 1957 er på mange måder en banebrydende film. Det er den første rendyrkede gyser fra Hammer. De tidligere produktioner havde et mere science fiction-agtigt præg, hvilket var populært i midten af 50'erne. Med THE CURSE... bliver det gotiske gys genoplivet - og det endda i flotte farver, så man kunne se det røde blod.

Peter Cushing spiller den intense baron Victor Frankenstein, der i årevis studerer sammen med sin lærer, Paul Krempe. Efterhånden handler studierne udelukkende om at kunne skabe liv, og da de fælles anstrengelser fører til genoplivningen af en hundehvalp, er Paul Krempe tilfreds. Men Frankenstein vil mere, han vil skabe et menneske ud fra lig-dele. Det fører til en strid imellem dem og den bliver skærpet, da Frankensteins kusine Elizabeth dukker op for at gifte sig med ham.

THE CURSE OF FRANKENSTEIN er en forholdsvis loyal version af den klassiske Frankenstein-historie. Christopher Lee spiller monstret med en makeup, der efter dekret fra Universal absolut ikke måtte ligne Boris Karloffs monster. Den første afsløring af monstret er et af filmens skræmmende højdepunkter, men generelt er der tale om en forholdsvis rolig film, der endnu ikke har det høje tempo, der kendetegner senere Hammer-produktioner. Alligevel er den ganske fremragende og et absolut must i samlingen. Den engelske dvd-udgave fra Warner Bros. skulle stadig være til at skaffe. Den har danske undertekster, men er aldrig blevet udsendt herhjemme.

Terence Fisher stod for instruktionen, mens James Bernard leverede musikken. Underligt nok er den ingen forbandelse med i historien, hvilket i nogen grad undergraver filmens titel. Det er også en film, der i den grad understreger at alle rigtige videnskabsmænd har et laboratorium fyldt med boblende kolber - og når man går ud om natten for at skære forbrydere ned fra galgen, har man selvfølgelig sin høje hat på!

THE CURSE OF FRANKENSTEIN, England, 1957. Instruktion: Terence Fisher. Medvirkende: Peter Cushing, Hazel Court, Robert Urquhart, Christopher Lee, Melvyn Hayes. Musik: James Bernard.

Creepy og kunstig

Jeg har aldrig spillet horror-spil som RESIDENT EVIL eller SILENT HILL, og derfor kan jeg ikke bedømme hvor vellykkede filmatiseringerne er i forhold til spillene. Efter sigende skulle SILENT HILL være den hidtil bedste film-udgave af et spil, men det gør den ikke nødvendigvis til en fantastisk film.

Handlingen er enkel: Rose Da Silvas datter Sharon går i søvne og under sine mareridt nævner hun byen Silent Hill. Selv om hendes mand protesterer vælger Rose at tage Sharon til Silent Hill, der nu skulle være en spøgelsesby. Da Rose når frem forsvinder Sharon i byen og sammen med en barsk, kvindelig motorcykelbetjent må Rose nu kæmpe sig igennem byens rædsler.

Det er forbløffende at se i hvor høj grad filmen er bygget op som et computerspil med en række enkeltstående scener, der indeholder nogle gåder og en gruppe af monstre, der skal bekæmpes. Når dette er opnået, kan man bevæge sig videre til det næste punkt i handlingen. Selv om denne form kan virke kunstig, lykkes det faktisk for instruktøren Christophe Gans at holde et højt tempo i den to timer lange film.

Samtidig er SILENT HILL ekstremt flot lavet med en stribe opfindsomme monstre og med et særdeles voksent manuskript: Selve byens hemmelighed er barsk og ubehagelig , og vi bliver ikke bare spist af med en simpel happy ending. Men selv om stemningen generelt er meget creepy, så snydes man som publikum af computerspils-fornemmelsen. Dette foregår helt klart i en kunstig verden, og derfor er SILENT HILL på intet tidspunkt uhyggelig, hvilket gør det til et oplevelse på det jævne. Den er værd at se, men man skal ikke regne med at blive skræmt.

SILENT HILL, USA-Canada-Frankrig-Japan, 2006. Instruktion: Christophe Gans. Medvirkende: Radha Mitchell, Sean Bean, Laurie Holden, Deborah Kara Unger, Kim Coates. Musik: Jeff Danna, Akira Yamaoka.

Skrækmesteren er tilbage

John Carpenter har haft en meget ujævn karriere de senere år og rygter tydede på, at han dybest havde mistet modet og ikke gad lave film mere. Nu er han dog på banen igen i kraft af TV-serien MASTERS OF HORROR. Og hans første episode, "Cigarette Burns", er en flot sag, der bestemt viser en instruktør i ganske god form.

Den tidligere junkie Kirby Sweetman har lånt penge af sin svigerfar til at købe en biograf, hvor han nu viser klassiske skrækfilm. Han plages af mindet om konen, der tog livet af sig selv, og af svigerfaderen, der gerne vil have sine penge igen. Kirby er ekspert i at opspore kopier af sjældne film, og derfor tilkaldes han af den mystiske samler Mr. Bellinger (en spooky Udo Kier), der ønsker at erhverve et eksemplar af "Le Fin Absolue du Monde", en film, der kun er blevet vist en enkelt gang under en festival, hvor publikum gik helt amok. Bellinger har også købt et mystisk engle-lignende væsen, der medvirkede i filmen. Opgaven sender Kirby ud på en lang færd, hvor han efterhånden bliver mere og mere påvirket af den tabte films kraft.

"Cigarette Burns" er en ret solid historie, der bl.a. fascinerer fordi den foregår i et filmnørd-miljø. Samtidig er den også usædvanlig blodig, hvilket vi normalt ikke forbinder med John Carpenter (bortset fra THE THING naturligvis). Man kunne måske opfatte den som et indlæg i debatten om censur af skrækfilm, men den holder ikke helt - især fordi den forsvundne film i den grad har til formål at få publikum til at miste besindelsen.

Det er godt se Carpenter prøve kræfter med en lille historie med få locations, hvor det især er skuespillerne, der bærer filmen. Det lover godt for de kommende film fra skrækmesterens hånd. "Cigarette Burns" er kommet på dvd herhjemme fra Midget Entertainment. Billedkvaliteten er hæderlig uden at være imponerende. Det er i øvrigt Carpenters søn, Cody Carpenter, der har komponeret musikken.

MASTERS OF HORROR: Cigarette Burns, USA, 2005. Instruktion: John Carpenter. Medvirkende: Norman Reedus, Udo Kier, Gary Hetherington, Christopher Britton, Zara Taylor. Musik: Cody Carpenter.

Jeff Lieberman-gyser fra AWE

Another World Entertainment har erhvervet rettighederne til Jeff Liebermans BLUE SUNSHINE, en gyser fra 1976, jeg aldrig har hørt om. Det skulle efter sigende være en lidt Cronenberg-agtig sag om nogle unge mennesker, der ti år efter at have indtaget LSD, går helt amok. Jeg husker især Lieberman som instruktør af den underholdende SQUIRM (kendt som ORMENES NAT på dansk).

Musik og to nye film

Jeg var et smut inde i centrum og havde et par gode ting med hjem i indkøbsposen. Var forbi DVDCity i Vestergade, hvor jeg fandt THE RAGE: CARRIE 2 til 20,- kroner. Den er ikke meget mere værd, men det var et hul i samlingen, der blev fyldt ud. Så snuppede jeg også lige Lucio Fulcis brutale THE NEW YORK RIPPER, der netop er udkommet fra Another World. I Accord faldt jeg så over over THE HAMMER VAMPIRE FILM MUSIC COLLECTION, en fantastisk cd fra GDI Records med musik fra THE LEGEND OF THE 7 GOLDEN VAMPIRES, THE KISS OF THE VAMPIRE, VAMPIRE CIRCUS og LUST FOR A VAMPIRE.

Klassisk Rick Wakeman-score på cd

Rick Wakemans musik til Tony Maylams slasherfilm THE BURNING fra 1981 har kun været udgivet på lp i starten af 80'erne i USA, Tyskland og Japan. Derfor har den været efterspurgt på cd af fans i mange år. Man har spekuleret i om Varèse Sarabande, der stod bag en af lp-udgivelserne, ville udgive den i deres cd-klub, hvor klassiske soundtracks udkommer i små oplag. Nu er THE BURNING-musikken dog dukket op fra selskabet Music Fusion - og det endda som en midprice-sag til en fornuftig pris. Engelsk Amazon har den bl.a. på lager. THE BURNING er især kendt for Tom Savinis effekter.

Brutal abe

I dag er det tilfældigvis 74 år siden at den originale KING KONG havde premiere i New York. Jeg har endnu ikke set Peter Jacksons omdiskuterede remake, men jeg genså originalen i aftes. Det er mange år siden, jeg sidst har set den, og derfor overraskede det mig lidt hvor brutal, den rent faktisk er. Ifølge IMDb er dødstallet i filmen oppe på 40! Hård kost. Man kan stadig blive imponeret over filmens effekter, selv om et moderne publikum formentlig hellere vil kigge på Peter Jacksons computer-magi.

Kække Kate slår til igen

Jeg havde det fint med den første UNDERWORLD, der bød på dynamisk underholdning uden for mange dikkedarer. Plottet mindede om noget, der var hentet fra et computerspil, og denne stil fortsættes i 2'eren, UNDERWORLD: EVOLUTION. Men her har vi at gøre med en sequel, der på mange områder overgår den første film, hvilket er en fornøjelse i denne genre.

Filmen fortsætter historien fra 1'eren: Vampyren Selene er blevet forrådt af sine egne og hun er flygtet sammen med Michael, der er blevet forvandlet til en hybrid imellem et menneske og mørkets væsener. For at blive renset for alle anklager ønsker Selene at vække vampyren Marcus, der ligger i dvale. Men denne er allerede vågnet, og han er nu på jagt efter sin bror, varulven William, der har været indespærret i århundreder. Og ingen skal stå i vejen for hans plan. Imens er en mystisk rigmand på et skib i færd med at trække i trådene ved hjælp af sin egen private hær.

UNDERWORLD: EVOLUTION kan minde om et computerspil i den forstand, at vi ikke præsenteres for flere personer eller locations end det er absolut nødvendigt for at fortælle historien. Den foregår i et lukket univers, der på ingen måde minder om den virkelige verden. Sådan var det også i UNDERWORLD, men denne gang serveres historien med mange flere nuancer, hvilket er med til at få filmen til at fungere. Der er stadig tale om en total slå-på-tæven-actiongyser med mulighed for at udbryde Årrrhh ja, for sejt, mand undervejs, men det skal der også være plads til. Især er en scene, hvor Selene og Michael flygter i en lastbil, imens de angribes af den flyvende Marcus helt i topklasse. Og så er filmen i det hele taget flot at se på med klare sorte og blå farver som de dominerende. Hvis vi også får en UNDERWORLD 3, så er jeg klar!

UNDERWORLD: EVOLUTION, USA, 2006. Instruktion: Len Wiseman. Medvirkende: Kate Beckinsale, Scott Speedman, Tony Curran, Derek Jacobi, Bill Nighy. Musik: Marco Beltrami.

Italiensk splatter-voks

Den italienske M.D.C. - MASCHERA DI CERA fra 1997 er endnu en variant over HOUSE OF WAX-historien. Jeg så filmen, der også er kendt som THE WAX MASK, for mange år siden, men har nu fået den på dvd. Det er en særdeles kulørt historie, fortalt i den typiske italienske stil med klare farver, dårlig dubbing og barske splatter-effekter. Man kan tydeligt mærke at både Dario Argento og Lucio Fulci har haft fingre i manuskriptet.

Det meste af filmen fungerer storartet som en gotisk fortælling om den naive Sonia, der i 1912 får arbejde i den karismatiske Boris Volkoffs voksmuseum. Hun er plaget af at have set sine forældre blive brutalt myrdet af en mand med en metalhånd 12 år tidligere. Disse minder kommer nu op til overfladen, fordi hun via den påtrængende journalist Andrea bliver hvirvlet ind i opklaringen af nogle mystiske mord og bortførelser, der formentlig er begået af en mand med en metalhånd. Det hele rundes af i et grotesk science fiction-agtigt klimaks, der intet har med resten af filmen at gøre.

Med sin solide personskildring, grumme splatter-effekter og bare bryster er man godt underholdt i selskab med THE WAX MASK, men finalen og nogle dårlige computer-effekter undervejs trækker ned i den samlede bedømmelse. Filmen er instrueret af Sergio Stivaletti, der primært har arbejdet som makeup-kunstner. On Air Videos dvd-udgivelse er i øvrigt ikke imponerende - billedkvaliteten er ikke meget bedre end på et videobånd.

M.D.C. - MASCHERA DI CERA, Italien-Frankrig, 1997. Instruktion: Sergio Stivaletti. Medvirkende: Robert Hossein, Romina Mondello, Riccardo Serventi Longhi, Gabriella Giorgelli, Umberto Balli. Musik: Maurizio Abeni.

Nyt soundtrack fra SAW-komponist

Charlie Clouser er manden bag musikken til de tre SAW-film. Umiddelbart havde jeg fået det indtryk, at der ikke var kommet andet end nogle heavy metal-soundtracks fra filmene, men det er åbenbart muligt at få de rigtige scores også. Det må jeg lige få tjekket ud. Senere i denne måned er han så aktuel med et endnu et soundtrack, nemlig til DEAD SILENCE. Den er skrevet af gutterne bag den første SAW, Leigh Whannell og James Wan. Wan har også instrueret. Soundtracket udkommer på Lakeshore Records.

En tur i byen...

...betød bl.a. det nye nummer af FANGORIA fra Fantask. Hvor er det dog fantastisk at man kan købe et blad, der har en så makaber forside, selv om man selvfølgelig risikerer at skræmme livet af både konen, barnet og katten, når man læser det. Det er lidt dyrt at købe bladet via Fantask (et abonnement direkte fra Fango fås til ca. halv pris, men til gengæld er man rimelig sikker på at få det omkring udgivelsesdagen).

Jeg har så mange film på hylderne i øjeblikket at jeg egentlig ikke var på udkig efter flere, men så købte jeg alligevel et par stykker, nemlig STEPHEN KING'S IT til 50,- kr. og UNDERWORLD: EVOLUTION til 100,- kroner i TP Musik. Det var så nok for denne gang.

I rummet... kan ingen tænke på plottet

Strengt taget handler de fire ALIEN-film ikke om andet end nogle mennesker, der løber igennem endeløse korridorer på flugt fra blodtørstige væsener fra det ydre rum. At dette så serveres med stil gør filmene til noget ganske særligt. Jeg har taget hul på ALIEN: QUADRILOGY-boxen og har set filmene igennem en enkelt gang i biograf-udgaverne. Det er længe siden, jeg sidst har set dem og det slår mig hvor ujævne de faktisk er. Ingen af dem er perfekte, ingen af dem er et mesterværk. Selve Alien-monstret er fænomenalt og Ellen Ripley-figuren er interessant, men reelt er der så lidt handling i de fire film, at man kan betragte de tre sequels som variationer over et tema.

James Camerons ALIENS er en rendyrket actionfilm, David Finchers ALIEN³ er en kold intellektuel sag mens Jean-Pierre Jeunets ALIEN: RESURRECTION er en spraglet kulsort komedie. Og for pokker hvor bruger de meget tid på at løbe rundt i endeløse gange! Jeg prøver på ingen måde at nedgøre disse klassikere, men det er bestemt ikke en serie uden problemer på manuskript-fronten. Visuelt scorer de alle meget høje karakterer og man er vildt godt underholdt i selskab med disse film. Men man kan undre sig over hvor mange millioner man i Hollywood smider efter halvlunkne manuskripter. I den kommende tid vil jeg kæmpe mig igennem ekstramaterialet og så se filmene igen, denne gang i special-udgaverne. Måske vil det afsløre hvorfor filmene er blevet som de er blevet.

Ekstrem splatter

SAW-filmene er en af horrorgenrens mest profitable serier i nyere tid. Om det så også er nyskabende film er mere tvivlsomt, men som fan kan det være svært ikke at komme i berøring med SAW-fænomenet. SAW III er nu ude på dvd, en film, der fik de danske filmanmeldere gik at gå amok og beskylde den for at være sadistisk spekulation. Mest markant var Johs. H. Christensen, der i Jyllands-Posten d. 11. januar i år skrev at "den er en svinsk og skamløs spekulation i hæmningsløs vold, kaskader af blod, sadisme og dødsangst og perverteret helt ind i hvert eneste billede. Den er uden kunstnerisk ambition, men drevet af et psykopatisk begær efter ussel mammon". Så fik I den!

SAW III lægger ud med at runde historien fra 2'eren af. I det hele taget er det en film, der føjer en del nuancer til de to første i serien. Man bør derfor gense dem begge, før man kaster sig over 3'eren. Og hvis man ikke har set nogle af dem, skal man ikke læse mere af denne anmeldelse - ellers vil alt for meget være afsløret.

Jigsaw ligger for døden, men hans "elev" Amanda fortsætter arbejdet med de grufulde fælder, der bliver stadig mere komplicerede og makabre. Et sidste spil skal dog gennemføres, før Jigsaw går hinsides: Jeff, der i tre år har sørget over tabet af sin søn i en bilulykke, bliver placeret i en sadistisk Dungeons & Dragons-labyrint, hvor han skal lære at tilgive de mennesker, der har gjort ham ondt. Imens kidnapper Amanda den unge læge Lynn Denlon, der får til opgave at holde Jigsaw i live, imens Jeff prøver at løse opgaverne.

Selve plottet i SAW III er ikke rasende interessant, og en del af magien fra de to første film er væk. Til gengæld er der skruet voldsomt op for splatter-niveauet. En scene med en ung fyr, der i den grad er piercet er ganske grum, det samme er en maskine, der kan vride arme og ben rundt på det stakkels offer. Flere af disse scener er klippet i et hysterisk musikvideo-tempo, der dæmper deres kvalmende effekt. Til gengæld vises en hjerneoperation i alle dens blodige detaljer. Puha! Som altid får vi en "overraskende" slutning sidst i filmen, men det kluntede plot gør at man denne gang ikke rammes i maven af en forhammer. Så vild er slutningen heller ikke, selv om dødstallet er overraskende højt.

SAW III er en film på det jævne. Hvis man har set de to første, skal man også have dette kapitel med, men det er ikke et absolut must. Jeg så filmen på den engelske dvd, der udkom i går. Den markedsføres som Extreme Edition og skulle være lig med den unratede udgave fra USA. Først d. 17. april kommer filmen ud på dvd i Danmark. Og d. 26. oktober lander SAW IV i de amerikanske biografer, for tredje gang med Darren Lynn Bousman som instruktør.

SAW III, USA-Canada, 2006. Instruktion: Darren Lynn Bousman. Medvirkende: Tobin Bell, Shawnee Smith, Angus Macfadyen, Bahar Soomekh, Donnie Wahlberg. Musik: Charlie Clouser.

Fristelser på Nettet

Nu kan man købe ting hjem til samlingen i et så voldsomt omfang, at man bliver hjemsøgt af sin bankrådgiver. Men det er fristende at trykke på "Add to Cart" når man er en tur fordi diverse webshops. Jeg fandt f.eks. en spændende ting på fransk Amazon, nemlig Paul Wendkos' Satan-gyser THE MEPHISTO WALTZ fra 1971. Det er mange år siden, jeg har set den, men husker den som ganske spændende. Og så er musikken af Jerry Goldsmith fremragende. Jeg købte den dog ikke endnu, men jeg er bestemt fristet. På fransk hedder filmen SATAN, MON AMOUR, men der skulle også være et engelsk lydspor på disc'en.

Bond-pige i bizar junglefilm

Det er svært at forestille sig at Ursula Andress, Bond-pigen over dem alle, har brugt mange sekunder på at læse manuskriptet til LA MONTAGNA DEL DIO CANNIBALE, før hun sagde ja til at medvirke i filmen. Et bizart jungleeventyr med indvolde, dyresex og indfødte, der onanerer, kan næppe beskrives som et højdepunkt i karrieren for en verdensstjerne som Andress. At Stacey Keach også er med på rollelisten er knap så overraskende: Den travle amerikaner har til dato haft mere end 150 forskellige roller siden debuten i 1953.

LA MONTAGNA DEL DIO CANNIBALE er den tredje film i Another World Entertainments kannibal-serie. Den blev instrueret af Sergio Martino i 1978 og er internationalt kendt som THE MOUNTAIN OF THE CANNIBAL GOD. På dansk kom den i biograferne som MYSTERIET I JUNGLENS DYB, mens den på video også har heddet JAGTEN PÅ BJERGETS HEMMELIGHED og KANNIBALERNES DRONNING. Det er sidstnævnte titel vi finder i bloddryppende bogstaver på AWEs udgivelse.

Andress spiller Susan Stevenson, der med sin bror Arthur tager til Ny Guinea for at lede efter Susans mand, der er forsvundet på en ekspedition. Myndighederne nægter at hjælpe dem, men en lokal professor, Edward Foster, vil gerne træde til. Han fører dem til øen Roka, der domineres af et bjerg med uforklarlige kræfter og en blodtørstig kannibalstamme. Undervejs støder de på den mystiske Manolo, som Susan forelsker sig i. Efter adskillige blodige Animal Planet-indslag med dyr, der æder hinanden og den sædvanlige nedslagtning af de overtroiske bærere, når den lille gruppe frem til bjerget. Her holder kannibalerne til, og så får den ikke for lidt med den ene makabre scene efter den anden, heriblandt klassikeren med afskæringen af et mandligt kønsorgan. Av! De blodige sekvenser er krydret med en hardcore-sexscene med en kvinde, der onanerer efterfulgt af en scene med en mandlig kannibal, der hygger sig gevaldigt med et af stammens husdyr.

Hovedparten af LA MONTAGNA DEL DIO CANNIBALE er en solid eventyrfilm à la KING SOLOMON'S MINES, og det er først i den sidste halve time, at den for alvor bliver blodig. Til gengæld er disse scener forholdsvis groteske, hvilket gør det til en meget særpræget oplevelse. At Ursula Andress så også optræder splitternøgen undervejs, trækker bare op i filmens sleaze-faktor. Der er ikke tale om nogen god film, men den er vildt underholdende - og derfor kan den anbefales til alle kannibal-freaks. AWEs udgivelse er flot med en fremragende billedkvalitet og en solid otte-siders booklet om instruktøren Sergio Martino, skrevet af Torben Simonsen.

LA MONTAGNA DEL DIO CANNIBALE, Italien, 1978. Instruktion: Sergio Martino. Medvirkende: Ursula Andress, Stacy Keach, Claudio Cassinelli, Antonio Marsina, Franco Fantasia. Musik: Guido De Angelis, Maurizio De Angelis.

Re-animerede nyheder

Another World Entertainment har beslutttet, at deres kommende udgave af RE-ANIMATOR bliver en dobbelt-disc. Disc 1 skulle indeholde filmen med kommentarlydspor af producenten Brian Yuzna. På disc 2 finder man så interview med instruktøren Stuart Gordon, Brian Yuzna, manuskriptforfatteren Dennis Paoli, FANGORIA-redaktøren Tony Timpone og komponisten Richard Band. Der skulle også være en slettet scene, trailere, TV-spots og mange andre ting. Dermed skulle AWEs udgivelse være på højde med udenlandske udgaver af RE-ANIMATOR. Den får dog konkurrence fra amerikanske Anchor Bay, der udsender en version med endnu flere features, herunder en ny 70 minutter lang dokumentar, RE-ANIMATOR RESURRECTUS. Både AWE og Anchor Bay udsender RE-ANIMATOR sidst i marts.

SAW III er på vej

"Order status" er en herlig webshop-feature. Jeg kan se på Sendit.com at de i dag har sendt SAW III [Extreme Edition] til mig. Den lander nok i begyndelsen af næste uge. Så må jeg hellere få genset de to første film.

Mesterlige Marco

Jeg holder meget af den italiensk-fødte komponist Marco Beltramis musik, ikke mindst til horror-genren. Han er først og fremmest kendt for SCREAM-trilogien, men ellers har han leveret musik til bl.a. MIMIC, DRACULA 2000, JOY RIDE, BLADE II, RESIDENT EVIL (sammen med Marilyn Manson), UNDERWORLD: EVOLUTION og den nye udgave af THE OMEN. Beltrami er også eftertragtet som action-komponist og har to gange lavet musik for Ole Bornedal. Jeg har ikke alle hans horror-scores endnu, men i løbet af den seneste måneds tid er det lykkedes mig at skaffe to af de mere sjældne, nemlig DRACULA 2000 og THE FACULTY (sidstnævnte ankom med posten i dag). Begge er udgivet som promo-soundtracks, som komponisten kan dele ud af til instruktører, der måtte have interesse i at hyre ham til kommende projekter. Typisk kommer en lille håndfuld af disse promoer til salg via diverse specialforretninger, men de bliver hurtigt udsolgt. Heldigvis dukkede disse to titler op igen, hvilket jeg er meget glad for. Især er THE FACULTY fremragende med masser af pulserende orkestermusik og et storslået "Main Title"-tema.

Mystiske boxe

Man kan undre sig over nogle af de box-udgivelser, der sendes ud på dvd-markedet. Et bizart eksempel er "3riple Movies"-serien, hvor man får tre film for 50,- kr. Nr. 14 indeholder f.eks. HALLOWEEN: RESURRECTION, DRACULA 2000 og IN TO DEEP. To gysere og et actiondrama? Det virker meget tilfældigt. I øjeblikket kan man få en PSYCHO-box, der kun har de tre første film med. Det samme gælder en TREMORS-box, hvor man også må opspore film nr. 4 via andre kanaler. Mange af disse boxe lokker med en god pris, men i den nære fremtid udkommer et endnu mere aparte eksempel: En JU-ON-box med den første japanske TV-film samt de to japanske biograffilm. Igen, JU-ON 2 må man købe løst ved siden af, men man kan så undre sig over prisen på boxen, nemlig 180,- kroner. Køber man de tre film i løs vægt kan man faktisk spare 30,- kroner.

Dansk lavbudget-gyser på dvd

Den 15. marts udkommer instruktøren Nicolas Russell Bennetzens gyser GLIMT på dvd. Det skulle være en japansk-inspireret sag. Det imponerede er at filmens budget er på sølle 25.000 kroner! Læs mere her.

Tamme blodsugere

Patrick Lussiers DRACULA-trilogi er en underlig størrelse. Jeg kunne godt lide den første film, DRACULA 2000 (der kom til at hedde DRACULA 2001 i de lande, der havde en senere premiere). Her var det især Gerard Butlers Dracula-figur og Marco Beltramis flotte musik, der gjorde indtryk.

Siden fulgte to "direkte til video/dvd-sequels", hvor DRACULA II: ASCENSION var en temmelig tynd sag, hvor Stephen Billington nu havde overtaget Dracula-rollen. Enkelte effektive scener var ikke nok til at redde filmen.

Underligt nok blev den indspillet "back to back" med 3'eren, DRACULA III: LEGACY, hvor det så er Rutger Hauer, der giver den som Dracula. Mystisk? Jeg så den i aftes, og den er en anelse bedre end 2'eren - men det er stadig noget billigt rod, der ikke imponerer. En enkelt stærk scene med præster spiddet på stager var højdepunktet, men så kan man ikke sige meget mere om den film.

Svenske kannibaler?

På nogle svenske dvd-sider fandt jeg frem til denne box, nemlig THE CANNIBAL COLLECTION fra Noble Entertainment. Den skulle udkomme d. 25. april. Da Noble også udsender film i Danmark, kommer den måske også herhjemme, men jeg har endnu ikke set den annonceret. Boxen indeholder ULTIMO MONDO CANNIBALE (aka LAST CANNIBAL WORLD) fra 1977 af Ruggero Deodato, IL PAESE DEL SESSE SELVAGGIO (aka MAN FROM DEEP RIVER) fra 1972 af Umberto Lenzi og SCHIAVE BIANCHE: VIOLENZA IN AMAZZONIA (aka AMAZONIA: THE CATHERINE MILES STORY) fra 1985 af Mario Gariazzo. Der skulle være tale om ucensurerede udgaver i anamorphic widescreen.

DEADLY FRIEND-soundtrack på vej

På fredag udgiver Perseverance Records Charles Bernsteins score til Wes Craven-filmen DEADLY FRIEND fra 1986. Musikken har ellers kun været udgivet på lp af Varèse Sarabande (I kan se coveret her til venstre), men nu kommer den altså endelig på cd. Charles Bernstein huskes især for det fremragende soundtrack til den første A NIGHTMARE ON ELM STREET-film, og det er godt at mere af hans gysermusik graves frem fra arkiverne. Ud over musikken indeholder DEADLY FRIEND-cd'en et 35 minutter langt interview med Charles Bernstein og Wes Craven. Oplaget bliver på 1000 eksemplarer.

Mere GHOST RIDER fra Marvel

Mens vi venter på filmen har Marvel Comics udgivet bind 2 af deres genoptryk af GHOST RIDER. Det er i Essential-serien, hvor klassiske serier bliver vakt til live i sort-hvide versioner, præcis som vi læste dem dengang i VAMPYR, hvor GHOST RIDER hed SPØGELSESRYTTEREN.

Bind 2 samler de originale GHOST RIDER-hæfter nr. 21 til 50. Filmudgaven har i øvrigt fået en lunken modtagelse.

Kommer i biffen...

Premierelister over kommende biograffilm er ikke til at stole på, men her er alligevel et bud på nye gysere i de danske biffer:

2. marts: GHOST RIDER
13. april: THE HILLS HAVE EYES 2
20. april: GRINDHOUSE
16. maj: THE REAPING
8. juni: THE HITCHER (remake)
22. juni: THE MESSENGERS
14. september: PRIMEVAL
25. december: ALIEN VS. PREDATOR: SURVIVAL OF THE FITTEST

Perfekt party-dvd

Det ville føre for vidt at kalde BOOGEYMEN: THE KILLER COMPILATION for en dokumentar, det er i virkeligheden bare 17 tilfældige scener, der præsenterer nogle af gyserfilmens værste bussemænd. Blandt dem er kendte ansigter så som Pinhead, Freddy Krueger, Chucky, Leatherface, Michael Myers, Jason Voorhees og Norman Bates, men vi præsenteres også for klip fra mindre kendte film så som THE UGLY og THE GUARDIAN. Man kan høre et kommentarlydspor af Robert Englund (hvilket jeg undlod), men man også vælge at få film-facts præsenteret undervejs nederst på skærmen, hvilket er en fin feature. Ddv’en indeholder også en del tekstmateriale og trailers. Alt i alt er der ikke meget at hente for den erfarne horrorfan, men det er formentlig en sjov skive at smide i maskinen, når man holder fest. Jeg har fundet den engelske udgave af denne dvd, der har titlen ULTIMATE HORROR BOOGEYMEN: THE KILLER COMPILATION, i TP Musiks rest-bunker til 20,- kroner.

Don't fuck with The King

Det ville være en fejl at kalde BUBBA HO-TEP for en kultfilm, selv om den har alt hvad en kultfilm har brug for: Sære personer, morsomme replikker og et vanvittigt manus. Men over tid skal BUBBA HO-TEP nok opnå kultstatus, for det er en af de mest skæve og absurde filmoplevelser i mange år. Filmen er baseret på en novelle af Joe R. Lansdale, en af den vestlige verdens mest bizarre og brutale forfattere (jeg kan stærkt anbefale novellesamlingen BY BIZARRE HANDS, der indeholder hans bedste tekster). Instruktøren er Don (PHANTASM) Coscarelli, der på et lille budget har skabt denne mærkelige film. Handlingen er enkel: Elvis Presley tilbringer sin alderdom på et plejehjem i Texas. Der er tale om selveste The King, hvilket filmen kommer med en plausibel forklaring på. Han har dårlige hofter og er dybt bekymret over en stor på byld på de ædlere dele. En anden beboer er John F. Kennedy, en ældre sort mand, der er offer for et særdeles kompliceret komplot. Bedemanden kommer ofte forbi, fordi beboerne dør som fluer, og det har JFK en forklaring på: En sjæle-sugende mumie gør det af med dem. The King og JFK beslutter sig for at gøre noget ved sagen.

BUBBA HO-TEP er lige dele drama, skrækfilm og sort komedie. Bruce Campbell gør det fremragende som Elvis i en rolle, der ikke kræver den maniske energi, han har gjort til sit varemærke i andre film. Og så er mumien, Bubba Ho-Tep, ret cool. Midget Entertainment har udsendt filmen her i Danmark i en udgave med bunker af ekstramateriale. Især er et interview med komponisten Brian Tyler ganske interessant.

BUBBA HO-TEP, USA, 2002. Instruktion: Don Coscarelli. Medvirkende: Bruce Campbell, Ossie Davis, Ella Joyce, Heidi Marnhout, Bob Ivy. Musik: Brian Tyler.

Lidt mere nyt

Dagens indkøbstur indbragte også lidt ekstra til samlingen. I en Bog & Ide fandt jeg tredje del af den nye Dracula-serie, som Wes Craven lægger navn til, nemlig DRACULA III: LEGACY. De to første film er ikke fantastiske, men jeg vil gerne se slutningen på historien. Det var et ”To film for 100 kroner”-tilbud, så jeg tog også krokodille-filmen LAKE PLACID. Den husker jeg som underholdende med ret god musik af John Ottman.

I en Expert-butik fandt jeg så den originale THE HITCHER i dobbelt-disc-udgaven til 70,- kroner (man kan være heldig at finde On Air Videos udgave til 30,- kroner i TP Musiks rest-bunker, hvis det bare er filmen, man er ude efter). Så snuppede jeg også lige THE GATE til 25,- kroner. Billedkvaliteten skulle være forfærdelig på denne udgave, men nu får vi se. I går fik jeg i øvrigt SILENT HILL i Valentin Dags-gave, så nu har jeg virkelig mange film på hylden, jeg skal have set.

Gys fra Varèse

Den 27. marts udgiver Varèse Sarabande to ganske interessante horror-soundtracks. Det ene er Robert Rodriguez’ score til sin egen og Quentin Tarantinos GRIND HOUSE, en spændende double-bill, der allerede har skabt et hysterisk forventnings-niveau. Det andet er John Frizzells score til THE REAPING, filmen fra Dark Castle, der egentlig skulle have haft musik af Philip Glass

Irriterende Linda

Her til eftermiddag har jeg set Wes Cravens SUMMER OF FEAR (en TV-film fra 1978, der egentlig hedder STRANGER IN OUR HOUSE). Herhjemme er den udkommet i Midget Entertainments Wes Craven Collection, der kun tæller tre udgivelser, nemlig THE HILLS HAVE EYES PART II, LAST HOUSE ON THE LEFT og så denne. Man kan købe dem hver for sig og samlet i en box. SUMMER OF FEAR er ikke det store sus. Uhyggen er minimal (det er jo en TV-film), og det meste af filmen skal man høre på en hvinende og irriterende Linda Blair, der gør det ”fremragende” som urimelig teenager. Men nu har jeg da i det mindste set den.

Dystre Dario

Jeg har aldrig været den store Dario Argento-fan. Det har irriteret mig at hans film har været mere form end indhold, hvor flotte billeder betyder mere end et logisk plot. Omvendt kan man ikke løbe fra, at han er en af Italiens største instruktører og at han har en enorm fan-skare over hele verden. For et par uger siden købte jeg en stor stak Argento-film og i den kommende tid vil jeg give ham en ny chance.

I aftes lagde jeg ud med DARIO ARGENTO: AN EYE FOR HORROR, Leon Fergusons dokumentar fra 2000. Den giver et hæderligt indblik i Argentos karriere, selv om den lider af den fragmentariske overfladiskhed, der præger mange dokumentarprogrammer. Mest interessant er nok den skræmmende sammenhæng imellem Argentos personlige forhold til sine nærmeste og hvilke lidelser han udsætter dem for som skuespillere i sine film.

Ud over interview med ”the usual suspects” så som John Carpenter og George A. Romero, er det sjovt at se Alice Cooper, der har en meget interessant kommentar til lydsporet i SUSPIRIA. Jeg nød også at få sat et ansigt på Argento-eksperten Alan Jones samt den sære Maitland McDonagh, der skrev den første store bog om Argento. Alt i alt en fin lille film, som man kun kan glæde sig over er udkommet i Danmark.

Bloggen ramt af vinterkulde

Skolernes vinterferie er over os, og derfor handler det i denne tid mere om hygge (med familien) end om uhygge. Men jeg har da taget lidt gys med på ferie, så...

Skrækkelige undertekster

Jeg har kritiseret kvaliteten af underteksterne på Another World Entertainments ZOMBIE HOLOCAUST-udgivelse uden at komme med konkrete eksempler. Det vil jeg gøre her, men først lidt om undertekster generelt. Jeg kender mange, der slet ikke bryder sig om undertekster på film, fordi de forstyrrer billedet - og det er da lækkert at se en film i det fulde 16:9-format uden en forstyrrende computerskrift nederst på skærmen. For det meste har jeg dog intet imod undertekster og de kan være en hjælp, hvis filmen er dårligt dubbet eller mixet. På enkelte udgivelser har jeg faktisk savnet dem, som f.eks. på THE WICKER MAN eller WOLF CREEK, som jeg har i de engelske udgaver. Her skal man spidse ørerne for at følge med. En særlig variant er undertekster for hørehæmmede, hvor vigtige lyde også kommer med som tekst, f.eks. "Phone rings" når telefonen ringer. Disse kan være meget irriterende.

Undertekster er et hjælpemiddel, der skal højne ens oplevelse af filmen, og derfor skal de have en høj kvalitet. Hvis man undervejs opdager fejl i dem, begynder man at lægge mere mærke til underteksterne end til selve handlingen. Derfor bør filmselskaberne bruge kvalificerede personer til at tekste filmene og det kræver et solidt kendskab til ikke alene filmens originalsprog, men også til det sprog, man oversætter til. Desværre er det et område, der er inficeret med amatører.

Jeg ønsker ikke specielt at hænge Another World Entertainment ud (de fleste filmselskaber kunne gøre det meget bedre på dette område), men jeg har valgt et par eksempler fra ZOMBI HOLOCAUST, hvor underteksterne burde have været igennem en ekstra korrektur.

Dr. Peter Chandler siger:

"Now, in all probability your attendant was an anthropophagus or cannibal".

Dette oversættes til:

"Givetvis var Deres sygeplejer antropolog, eller kannibal".

"Anthropophagus" kan man formentlig ikke oversætte til dansk, men det stammer fra græsk og betyder "menneskeæder". Det betyder ikke "antropolog", hvilket oversætteren burde have fattet, netop da ordet "antropolog" optræder flere gange i filmen.

George Harper siger:

"Take care of the bags".

Dette oversættes til:

"Tag hånd om taskerne".

Hvorfor skriver oversætteren ikke bare: "Tag bagagen" eller noget i den stil?

Peter Chandler siger:

"I’m sure we’ll get along fine".

Dette oversættes til:

"Vi trives sikkert sammen".

Her kunne man have brugt en mere mundret oversættelse som f.eks. "Det kommer til at gå fint".

Når vi nu for første gang får disse sjældne gysere fra et dansk selskab i så flotte udgaver, burde man også have satset på underteksterne. Så svært er det heller ikke.

Vincent i voks

Jeg snuppede lige en Vincent Price-film mere i aftes, nemlig André De Toths klassiske HOUSE OF WAX fra 1953, filmen der for alvor etablerede Price som horror-stjerne. HOUSE OF WAX blev en stor succes for Warner Brothers, der her for første gang satsede på en 3-D-film.

Price er perfekt i rollen som den gale professor Henry Jarrod, der lever og ånder for sine smukke voksfigurer. Til hjemmebrug er filmen naturligvis i 2-D. Man kan få en flot dvd-udgave fra England, der også indeholder Michael Curtiz' originale MYSTERY OF THE WAX MUSEUM fra 1933, som HOUSE OF WAX er et remake af.

Billig gysermusik

Pladeselskabet La-La Land Records har sat priserne ned i deres webshop, hvilket også "er gået ud over" en stribe horror-soundtracks. Man kan f.eks. få Steve Jablonskys THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE, Nathan Barr og Angelo Badalamentis CABIN FEVER og Pino Donaggios SEED OF CHUCKY til seks dollar stykket. John Harrisons CREEPSHOW til ti dollar er også et must.

RE-ANIMATOR fra AWE

Det var en overraskelse! I marts udgiver Another World Entertainment Stuart Gordons klassiker RE-ANIMATOR. AWE lover masser af ekstramateriale!

Fælt festmåltid

FEAST er resultatet af tredje sæson af PROJECT GREENLIGHT, reality-TV-serien, hvor bl.a. Ben Affleck og Matt Damon prøver at give unge filmmagere deres første chance for at lave en rigtig spillefilm. De to første film, der kom ud af projektet, var forholdvis seriøse, hvilket ikke var meget værd, da de landede i biograferne.

Derfor var tanken bag tredje sæson at lave en markant mere kommerciel sag, nemlig en gyser til Dimension Films. Derfor blev Wes Craven også koblet på projektet. PROJEKT GREENLIGHT fungerer på den måde, at det bedste manuskript og den bedste instruktør bliver valgt, og så følger serien ellers tilblivelsen af filmen. Og det med et budget på omkring to millioner dollar. Patrick Melton og Marcus Dunstans FEAST-manuskript vandt, mens den uerfarne John Gulager blev udpeget til at instruere.

FEAST er en forholdsvis traditionel monsterfilm om en gruppe mennesker, der tilfældigvis befinder sig i en nedslidt bar, da en såret mand braser ind gennem døren og annoncerer, at en flok blodtørstige og sultne monstre er på vej for at æde dem alle. Vi får ikke noget at vide om hvor disse monstre kommer fra, men vi opdager hurtigt, at de ikke er til at spøge med. Nu gælder det om at barrikadere baren og så ellers blive enige om en plan.

At FEAST er lavet på en lille budget, er tydeligt at se. Hele filmen foregår i og omkring baren, og den er skudt på HD-video. Monstrene er alle lavet med fysiske effekter uden at have været i nærheden af en CGI-ekspert. Denne rå form antyder altså, at filmen kunne være et lavbudget-vidunder, der genopfinder genren og sætter nye standarder. Det er den bare ikke.

FEAST er energisk og dynamisk, men det er ikke den nye EVIL DEAD. Især er det generende, at alle action-scenerne er klippet på en hidsig musikvideo-agtig måde, hvor man som publikum helt mister overblikket. De ultrakorte klip er også med til at skjule de ikke altid imponerende effekter. Monstrene er dog ganske effektivt lavet sidst i filmen, hvor vi for alvor får lov til at se dem.

Skuespillerne gør det generelt OK, og især sidste halvdel fungerer godt. Undervejs leger instruktøren John Gulager med genren og serverer en del overraskelser. Men vi har stadig med glade amatører at gøre, der ikke har det nødvendige talent og overblik til at kunne overtage lavbudget-tronen fra f.eks. 80'ernes Sam Raimi eller vor tids Eli Roth. Men i det mindste fik FEAST en flot forside på FANGORIA nr. 257. Konklusion: En sjov lille film man bør se ved lejlighed.

FEAST, USA, 2005. Instruktion: John Gulager. Medvirkende: Balthazar Getty, Henry Rollins, Navi Rawat, Judah Friedlander, John Zuckerman. Musik: Stephen Edwards.

Vamle og klamme zombier

Hvis man er til hæmningsløs splatter uden at man skal koncentrere sig for meget om handlingen, er ZOMBI HOLOCAUST det helt rigtige køb. Det bliver nok ikke mere skummelt end i denne klamme film, der er et enestående mix af kannibal- og zombiegenren. Nu har Another World Entertainment udsendt den herhjemme under titlen ZOMBIE MASSAKREN.

Lucio Fulcis producer Fabrizio de Angelis står bag filmen fra 1980, der red på bølgen af italienske splatter-successer. Instruktøren var Marino Girolami (alias Frank Martin), og de medvirkende var kendte ansigter fra flere af den periodes vamle film.

ZOMBI HOLOCAUST begynder i New York, hvor et lokalt hospital plages af en galning, der fjerner dele fra lig. Dr. Lori Ridgeway (spillet af Alexandra Delli Colli), der også er antropolog, arbejder på hospitalet, og hun bliver blandet ind i opklaringen af mysteriet sammen med Dr. Peter Chandler (spillet af Ian McCulloch). Den blodtørstige galning bliver afsløret, men inden da er Loris lejlighed blevet raseret af ukendte gerningsmænd, der har stjålet en rituel kniv. Alt tyder på at forklaringen måske skal findes på den østasiatiske ø Kito, og Lori og Peter drager derud sammen med den irriterende journalist Susan Kelly og hendes kæreste George. Da de når frem får de hjælp af dr. Obrero (spillet af Donald O'Brien), og inden længe er vi ude i junglen blandt hæmningsløse kannibaler og stønnede zombier.

Der er ikke meget i manuskriptet til denne film, der hænger sammen. Tanken har åbenbart været at kaste alt ind som en undskyldning for at vise så mange voldelige scener som muligt. På intet tidspunkt får vi en fornuftig forklaring på begivenhederne i New York, især ikke da Loris forsvundne kniv pludselig dukker op på et afgørende sted i handlingen.

Til gengæld leverer filmens varen i den våde afdeling: Afskårne lemmer, maddiker, indvolde, øjne der graves ud med fingrene, skalperinger og åbning af kranier er bare nogle eksempler på de mange vilde scener. Effekterne er primitive men effektive. Underligt skal vi også trækkes med mange lange scener, hvor personerne bevæger sig fra det ene sted til det andet.

Skuespillet er ikke imponerende. Ian McCulloch ser hele tiden ud som om han prøver at huske, hvornår han sidst har været på toilettet. Donald O'Brien er ikke specielt truende som den lumske dr. Obrero, men han fungerer fint, fordi han ligner en 30 kilo tyndere udgave af Harvey Keitel. Alexandra Delli Colli er filmens smukke indslag, der gerne smider tøjet, når handlingen kræver det.

Billedkvaliteten på denne udgivelse er hæderlig, uden at være imponerende. De danske undertekster er helt til grin, hvilket er et generelt problem på AWEs udgivelser. Alt i alt er der tale om en af genrens mere bizarre indslag, der ikke nødvendigvis er et must i samlingen. Filmen er den fjerde i AWEs Zombie Serie - det ville være cool hvis Lucio Fulcis THE HOUSE BY THE CEMETERY blev nr. 5.

ZOMBIE HOLOCAUST, Italien, 1980. Instruktion: Marino Girolami. Medvirkende: Ian McCulloch, Alexandra Delli Colli, Sherry Buchanan, Peter O'Neal, Donald O'Brien. Musik: Nico Fidenco.

Horror-dok-box

Det her set lidt cool ud. Det amerikanske selskab Elite Entertainment udgiver d. 8. maj et tredobbelt dvd-sæt med dokumentarserien THE FEARMAKERS COLLECTION.

Serien er baseret på John (SPLATTER MOVIES) McCartys bog THE FEARMAKERS og byder på 10 halvtimes episoder, der hver især går tæt på en af genrens store navne. Man kan se portrætter af Jack Arnold, Tod Browning, William Castle, Roger Corman, Terence Fisher, Tobe Hooper, Roman Polanski, Jacques Tourneur, Roland West og Robert Wise.

Prisen i USA bliver omkring 30 dollar for dette imponerende sæt.

H.P. Lovecraft i VEGA

Lørdag d. 26. maj kan man i VEGA i København opleve noget så usædvanligt som en musikalsk forestilling, baseret på H.P. Lovecrafts tekster. Det lyder weird, men også ganske fascinerende.

Her er info fra VEGAs hjemmeside: "Mountains Of Madness er en unik visuel og musikalsk produktion dedikeret til mesteren af det makabre, horror-forfatteren H. P. Lovecraft. Bag produktionen står den musikalske London-trio The Tiger Lilies, den elektroniske musiker Alexander Hacke (bassist i Einstürzende Neubauten) og multimedie-kunstneren Danielle de Picciotto. I "Mountains Of Madness" er Martyn Jaques’ (The Tiger Lilies) fantastiske falsetstemme, akkordeonet og kontrabassen sammenflettet med Alexander Hackes elektroniske lydkulisse og akkompagneret af illustrationer projekteret og animeret live på scenen af Danielle de Picciotto. Dette frembringer et magisk visuelt net mellem de elektroniske og de traditionelle musikinstrumenter, og der skabes en unik oplevelse ved hvert eneste show i det alt skabes live. Dette er en siddende koncert/forestilling".

Lidt mere nyt

Var en tur forbi TP Musik her på Østerbro. Købte KING KONG (den originale), ZOMBI HOLOCAUST (den nye udgivelse fra AWE), Wes Cravens STRANGER IN OUR HOUSE (aka SUMMER OF FEAR) (TV-film med Linda Blair), VIRUS (den med Jamie Lee Curtis på skibet) og ULTIMATE HORROR BOOGEYMEN (en eller anden engelsk "bedste klip"-samling). Alt i alt blev det 210,- kr. Samtidig er jeg begyndt at rydde op i bunkerne, så jeg rent faktisk også kan få plads til disse ting.

Flere kannibaler

Jeg har tidligere nævnt, at Ruggero Deodato gerne vil lave en sequel til CANNIBAL HOLOCAUST. Nu kan Bloody Disgusting fortælle, at Relevant Entertainment har købt rettighederne til et remake af den originale film. Tja, man kan vel ikke blive overrasket længere.

Dvd-nyheder

OBS. Jeg har smidt dette indlæg på igen, fordi jeg havde fået et par ekstra titler på listen.

Det er næsten umuligt at få styr på det danske dvd-marked, og man er som almindelig forbruger nødt til at pløje diverse butikkers hjemmesider igennem for at få en idé om de kommende udgivelser. Her er bud på de næste par måneders nyheder:

1. februar
BRIDE OF THE MONSTER/NIGHT OF THE GHOULS (Midget)
PLAN 9 FROM OUTER SPACE (Midget)

6. februar
STAY ALIVE (SF Film)

13. februar
REST STOP (Warner Bros.)

20. februar
BLOOD TRAILS (Pan Vision)

27. februar
CHAIN REACTION (aka HOUSE OF BLOOD) (Pan Vision)

6. marts
THE DEVIL'S REJECTS (Nordisk Film)

13. marts
THE GRUDGE 2 (Nordisk Film)
THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE: THE BEGINNING (SF Film)

17. april
THE RATS (Scanbox) (TV-film. Den "danske" titel er KILLER RATS, hvilket sjovt nok er den alternative titel til Tibor Takács' RATS, en helt anden film)
SAW III (Scanbox)

29. april
FEAST (SF Film)

Klæbrig film

James Gunns SLITHER er noget så usædvanligt som en vellykket horror-komedie, der er både flot, sjov og spændende. Gunn har en baggrund i Troma Studios, men har siden leveret manuskripter til bl.a. SCOOBY-DOO-filmene og den nye DAWN OF THE DEAD. SLITHER er hans første store film som instruktør og den er en slags hyldest til alle de gysere, han elsker.

Starten er ren 50'er-gys. I den lille by Wheelsy er man ved at gøre klar til jagtsæsonen. Imens de lokale politifolk har travlt med alt muligt andet, falder en meteorit ned. Den lokale skønhed Starla Gran har giftet sig med den rige Grant Grant, en temmelig grov og krævende mand. En aften nægter hun at gå i seng med ham, og han tager på druktur. Han ender ude i skoven sammen med en kvinde, hvor de finder meteoritten og en underlig blævrende klump. Grant bliver skudt i maven med en lille orm, der kryber ind i kroppen på ham. Snart er han opslugt af at skaffe så meget kød som muligt, hvilket bl.a. reducerer antallet af kæledyr i nabolaget ganske betragteligt. Alt dette er en del af en større plan, og snart får vi både ulækre orme og zombier smidt ind i handlingen.

SLITHER er en ekstremt underholdende film, der fint balancerer imellem horror og humor. De vilde special effects er flotte og musikken af Tyler Bates er effektiv. Stilen er lidt à la NIGHT OF THE CREEPS og TREMORS, og man skal være i det humør, når man ser SLITHER. Man skal ikke regne med at blive skræmt fra vid og sans - til gengæld kan man risikere at brække sig af grin.

SLITHER, USA-Canada, 2006. Instruktion: James Gunn. Medvirkende: Nathan Fillion, Elizabeth Banks, Gregg Henry Michael Rooker, Don Thompson. Musik: Tyler Bates.

Gode ting på udsalg

Er netop kommet hjem fra en regnvåd tur inde i byen. Fona på Strøget var som altid et besøg værd. Jeg købte Roman Polanskis LE LOCATAIRE (aka THE TENANT) og REPULSION, Martin Schmidts BAG DET STILLE YDRE og Sergio Stivalettis M.D.C. - MASCHERA DI CERA (aka THE WAX MASK). Sidstnævnte kostede kun 10,- kroner og alt i alt lød regningen på 150,- kroner. Så jeg var lige forbi Arnold Busck, hvor jeg købte Denis Meikles bog THE RING COMPANION, en bog om Ring-fænomenet, til bare 100,- kroner.

Underjordisk uhygge

Den engelske instruktør Neil Marshall debuterede i 2002 med den solide og dynamiske varulvegyser DOG SOLDIERS. Marshall er selv en stor fan af genren, og derfor var det meget naturligt at hans næste film skulle være et endnu mere ambitiøst horror-projekt. Og det kom sandelig til at holde stik: THE DESCENT fra 2005 er en af de mest skræmmende film, jeg længe har set.

Seks unge kvinder tager på ekstremsport-ferie i North Carolina, USA. Tre af dem, Sarah, Juno og Beth, er mærket af en ulykke, der skete et år tidligere, hvor en af dem mistede sin familie (hvilket vises i en effektiv chok-scene i begyndelsen af filmen). Nu mødes de med Rebecca, Sam og Holly til en tur ned i de lokale huler. Holly er sur over, at netop disse huler ikke er specielt krævende at klatre i, men Juno har i al hemmelighed planlagt, at de skal ned i nogle huler, der endnu ikke er kortlagt. Turens første del går fint, men efter en sammenstyrtning bliver de spærret inde. Nu gælder det om at finde en vej ud. Men de er ikke alene i hulerne. Her bor også en stamme af blinde kødædende væsener, der er mestre i at finde rundt i mørket.

De uhyggelige væsener dukker først op efter 45 minutter, men det betyder bestemt ikke, at filmens første halvdel er kedelig. Neil Marshall giver sig god tid til at præsentere sine personer, så vi lærer dem at kende. Samtidig skruer han op for spændingen efterhånden som kvinderne støder på en række forhindringer, så som en dyb skakt, de skal kravle over. Undervejs kom en af dem også ud for en grim ulykke. Disse scener er meget nervepirrende og bygger fint op til de første møder med hule-væsenerne. Og så slippes gysene ellers løs i et orgie af chok-scener og brutal splatter. Det er helt eminent lavet og Marshall holder fast i os hele vejen igennem frem til en slutning, der er lige så mørk og dyster som resten af filmen (slutningen er så grum, at den blev klippet ud af den amerikanske biograf-udgave).

Ud over de seks fremragende skuespillere i hovedrollerne, skal jeg også fremhæve David Julyans flotte musik. Han lavede også musik til bl.a. MEMENTO og INSOMNIA. Endelig er monstrene noget af det mest klamme, der længe er set i en film.

Filmen er ude i Danmark fra SF Film, men den udgave skal man for alt i verden undgå. Formatet er tilpasset et bredformat-fjernsyn, og det er helt forkert i forhold til det oprindelige 2.35:1-format. Derfor bør man bestille den engelske dvd. Man kan få en dobbelt-disc-udgave med et fremragende ”Making Of”-program. Her er en af overraskelserne, at hovedparten af filmen er lavet i et studie. Uanset hvad, så må man ikke gå glip af denne film. Det er et lille mesterværk!

THE DESCENT, England, 2005. Instruktion: Neil Marshall. Medvirkende: Shauna Macdonald, Natalie Jackson Mendoza, Alex Reid, Saskia Mulder, MyAnna Buring. Musik: David Julyan.

ALIEN-tid

Jeg har taget hul på ALIEN QUADRILOGY-boxen og så den originale ALIEN i aftes (i biografversionen). Selve boxen er en vildt imponerende udgivelse med hele ni discs, men jeg regner ikke med at skrive så meget om den. ALIEN-filmene er blevet dækket intenst i bøger, blade og på diverse fan-hjemmesider, så jeg kan nok ikke tilføje det store.

Masser af Dario Argento

Jeg manglede noget Dario Argento i min samling, så i går købte jeg de to boxsæt med On Air Videos udgivelser. Syv film og en dokumentar for 200,- kr. i alt. Der skulle i det store hele være tale om pæne udgaver - så kan jeg altid opgradere senere.

Price & Poe

Som tidligere nævnt er jeg i Vincent Price-humør for tiden. I går så jeg HOUSE OF USHER (eller THE FALL OF THE HOUSE OF USHER, som den hedder i England), den første af Roger Cormans berømte Edgar Allan Poe-film. HOUSE OF USHER er fra 1960 og var lidt af et gennembrud for American International Pictures, fordi man her for første gang forsøgte sig med en forholdsvis seriøs film i farver og Cinemascope.

Richard Matheson skrev det fremragende manuskript og Vince Price er forrygende god i rollen som den på overfladen skrøbelige Roderick Usher, der prøver at skjule sin families groteske hemmeligheder. En herlig oplevelse med en meget creepy stemning.

Corman lavede i alt syv Poe-film i perioden 1960-64, nemlig HOUSE OF USHER, PIT AND THE PENDULUM, THE PREMATURE BURIAL, TALES OF TERROR, THE RAVEN, THE MASQUE OF THE RED DEATH og THE TOMB OF LIGEIA. Fra samme periode stammer H.P. Lovecraft-filmatiseringen THE HAUNTED PALACE, der blev markedsført som en Poe-film.

Grumme gaver

Jeg havde fødselsdag i går og fik en masse fantastiske gaver: Tøj, penge, musik, film, bøger og nogle praktiske ting. Der var en række flotte horror-sager imellem:

Dvd:
ALIEN QUADRILOGY (den komplette box)
HELLRAISER (box med fire film fra On Air Video)
THE OMEN (box med alle fem film, den danske udgave)
SLITHER
THE NAMELESS
MOUNTAIN OF THE CANNIBAL GOD

Soundtrack:
Hans Zimmer/Henning Lohner/Martin Tillman: THE RING/THE RING TWO
Steve Jablonsky: THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE: THE BEGINNING (promo-udgave)

Tegneserie:
THE TOMB OF DRACULA VOL. 4 (Marvel Essential-serien)

Det er skønt at have en så forstående familie og så mange gode venner! Der er underholdning til mange uger. Desværre må jeg erkende, at jeg nu officielt er løbet tør for plads på mine hylder, så jeg skal snart have ryddet op/smidt ud/solgt/byttet.

Lyden af Læderfjæset

Perseverance Records har udgivet mange sære soundtracks. Det seneste skud på stammen er Jim Manzies score til LEATHERFACE: TEXAS CHAINSAW MASSACRE III. Manzie har aldrig tidligere haft et score ude på cd, og det kan man egentlig undre sig over, når man lytter til LEATHERFACE-musikken. Der er på mange måder tale om typisk elektronisk horror-musik med masser af støj og stingers. Men da Manzie har en baggrund i rockmusik, arbejder han meget med få små melodier og en rytme ind over, hvilket gør det til en dynamisk og varieret lytte-oplevelse.

I enkelte tracks har han samplet den klassiske hvinende ”Chainsaw”-lyd, men ellers kan han sagtens selv levere varen. Ud over at indeholde det komplette score er der også et spændende interview med på cd’en, hvor Manzie fortæller om sit arbejde som komponist. I cd-æsken er der et flot billede af ham sammen med Vincent Price. Selve booklet’en er meget omfangsrig med en spændende tekst af Randall D. Larson. Oplaget på 500 eksemplarer er allerede udsolgt fra pladeselskabet, og derfor skal man skynde sig hvis man vil opspore den hos soundtrack-butikkerne på nettet. Perseverance Records vil senere udgive to Jim Manzie-opsamlinger. Her skulle oplaget komme helt ned på 300 eksemplarer!