Hellboy er helt vildt animeret

Nu, hvor HELLBOY II: THE GOLDEN ARMY er på vej til det danske dvd-marked, er det meget passende, at de to tegnefilm om den røde kæmpe også bliver tilgængelige her i landet. Sony Pictures udgiver SWORD OF SWORDS og BLOOD & IRON den 10. februar.

Nordisk dvd-udgave af DAY OF THE DEAD

Steve Miners remake af George A. Romeros DAY OF THE DEAD har fået en masse tæsk af både kritikere og fans. Den udkom på dvd i USA sidste år efter at den tilsyneladende havde ligget på en hylde i lang tid. En nordisk dvd- og Blu-ray-udgave er nu på vej fra Noble Entertainment. Den udkommer den 13. maj og skulle også indeholde Romeros original, hvilket ikke lyder særlig smart hvis altså Miners udgave er så ringe, som mange påstår.

Dvd-gys uge 6 - 2009

En stor rød fætter tramper gennem dvd-butikkerne i næste uge:

• HELLBOY II: THE GOLDEN ARMY (Endnu en omgang actiongys fra Guillermo de Toro. I Danmark får vi kun en enkelt-disc-udgave på dvd, mens den fulde 2-disc-pakke med hele svineret udkommer på Blu-ray. Udgives af Universal)

VAMPYRER på dvd

Jeg har tidligere nævnt den svenske film VAMPYRER, der er instrueret af Peter Pontikis. Det er ikke en film, der har skabt den store debat, måske fordi LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN har fået al opmærksomheden og måske fordi VAMPYRER ikke skulle være en særlig god film. Den 18. februar udkommer den så på dvd fra svenske Sandrew Metronome. Umiddelbart ser det ud til, at der kun er svenske undertekster på, så det varer nok et stykke tid, før VAMPYRER kommer ud på det danske marked.

Hvad sker der lige inde i kraniet på de der marketing-folk?

På DVDActive læste jeg om den kommende engelske dvd-udgivelse af gyseren RED SANDS, som er på gaden den 2. marts. Her er coveret: En kvik DVDActive-læser, 'mdk15' fra Finland, bemærker, at forsiden i den grad minder om andre horror-covers. Det er bestemt ikke den store fantasi, der plager folkene bag markedsføringen af disse film:

Den der Bruce Dickinson-film...

Flere hjemmesider kan fortælle, at amerikanske Anchor Bay den 10. marts udgiver filmen CROWLEY på dvd. Den handler selvfølgelig om verdens mest berømte og berygtede okkultist. Da jeg så læste, at den havde manuskript af Iron Maiden-forsangeren Bruce Dickinson, slog det mig, at den havde jeg da skrevet om før. Og ganske rigtigt, det havde jeg. I England hedder filmen bare CHEMICAL WEDDING og den har været ude på dvd derovre i nogle måneder nu - faktisk så længe, at den allerede er kommet på tilbud. Det kunne da godt være, at man skulle give den en chance.

Alle rigtige gysere er i sort/hvid

De seneste par dage har jeg set de to engelske klassikere VILLAGE OF THE DAMNED og CHILDREN OF THE DAMNED. De er på hver deres måde små mesterværker, VILLAGE... med sin snigende uhygge og nervepirrende skildring af det mystiske fænomen, CHILDREN... med sin brutalitet og nøjagtige beskrivelse af koldkrigsårenes paranoia. Filmene er fra 1960 og 1963 - og så er de begge i sort/hvid. Det er ikke nødvendigvis en kvalitet i sig selv, men der er en ganske særlig stemning over disse "gamle" film og efter min mening går man glip af nogle helt unikke oplevelser, hvis man som horror-fan ikke giver disse ældre produktioner en chance.

Jeg læste for nylig en leder i FANGORIA nr. 115, hvor redaktøren Anthony Timpone fortæller, at mange læsere slet ikke vil have artikler om gamle film i bladet: Ud med Karloff, Price og Lugosi - ind med Jason, Freddy og Michael Myers. Timpone skriver, at disse breve irriterer ham og fortæller så, hvordan han som ung i 60'erne og 70'erne hver uge gennemgik det nye nummer af TV GUIDE, så han kunne finde alle de spændende gyserfilm. Og hvordan han flere gange var faldet i søvn lige før slutningen af en film, han var blevet oppe for at se. Det kunne være RODAN eller THE FROZEN DEAD.

Jeg elsker den slags anekdoter - ikke mindst fordi jeg lidt på samme måde fik mine første store oplevelser i genren via TV-skærmen. Og jeg er lykkelig over, at jeg er vokset op med Universal og Hammer, før den store bølge af splatterfilm satte ind sidst i 70'erne. I dag elsker jeg at se det hele, lige fra de moderne tortur-rædsler til de gode gamle strimler. Der er altså ikke noget som en sort/hvid scene, der foregår på en kirkegård i stormvejr - kun oplyst af knitrende lyn. Så bliver det ikke meget mere horror. Hvordan den enkelte fan navigerer gennem genren, skal jeg ikke blande mig i, men man går altså glip af noget, hvis man kun ser SAW, HOSTEL og alt det andet nye. Man kunne f.eks. give VILLAGE OF THE DAMNED en chance. Det er virkelig en creepy film...

Ny zombie-roman fra Jane Austen...

...selv hun har fået lidt hjælp fra Seth Grahame-Smith og nok ikke selv er klar over, at hun har skrevet den. PRIDE AND PREJUDICE AND ZOMBIES er baseret på Jane Austens romantiske klassiker - der er bare lige føjet en dosis zombie-action til handlingen. Byen Meryton er ramt af en mystisk sygdom, der får de døde til at vende tilbage. Elizabeth Bennet har sat sig for at gøre noget ved sagen, men bliver afledt, da den arrogante mr. Darcy ankommer. Bogen udkommer fra Quirk Books den 15. april.

Rædsler i STAR WARS-universet

Det her er en lidt syret nyhed. STAR WARS-universet er over årene blev stadigt større i kraft af tegneserier, tegnefilm, romaner, computerspil og meget andet. Nu tager man endnu en stort skridt, nemlig ind i horrorgenren. Det sker med STAR WARS-romanen DEATH TROOPERS, der er skrevet af Joe Schreiber. Indtil videre er der ingen detaljer om plottet, men coveret ser meget cool ud på en 'SAW møder HELLRAISER'-agtig måde. Bogen udkommer den 27. oktober i paperback. Følg evt. med på den officielle hjemmeside.

Ny Dracula-tegneserie på vej

Bram Stokers DRACULA har været fortalt i tegneserie-format utallige gange, men Dynamite Entertainment synes alligevel, at der er plads til endnu en udgave. De hævder selv, at det bliver den komplette historie - helt efter Stokers tanker, hvilket lyder som et interessant eksperiment, men nu får vi se. Serien er skrevet af John Reppion og Leah Moore og tegnet af Colton Worley. John Cassaday har tegnet forsiderne. Der er tale om en miniserie på fem numre, hvor det første kommer til april.

50 hug med øksen

Det er ikke alle film, jeg ser, jeg skriver om her på bloggen. Det kan der være mange grunde til, men for det meste har jeg ikke haft tid. Nu har jeg kigget i min kalender for at samle lidt op på noget af det, jeg ikke fik skrevet om sidste år (og lidt fra i år). Her er 50 mikro-anmeldelser til inspiration (jeg fik set en del gode film, der måske kunne have fortjent en længere tekst) og advarsel (jeg fik også set en del bras):

-- AND NOW THE SCREAMING STARTS! Amicus-film fra 1973, der sagtens kunne være en Hammer-produktion. Springer måske lidt for hurtigt ud i rædslerne uden at bygge op, men man er underholdt fra start til slut.
BAD MOON. Fin lille varulve-film af Eric Red, der fortæller en simpel historie uden så meget pjat. Skal ses, hvis du er til langhåret uhygge.
THE BEAST MUST DIE. Dynamisk og hysterisk varulvefilm, produceret af Amicus i 1974. Calvin Lockhart overspiller i rollen som rigmanden, der drømmer om at jage en varulv, mens Peter Cushing viser nye sider af sit talent. Skæg, men ikke helt vellykket.
BENEATH STILL WATERS. Brian Yuzna er manden bag dette ufokuserede projekt om en ondskab, der gemmer sig i en oversvømmet landsby. Manuskriptet flagrer i alle retninger og nogle få vellykkede scener kan ikke redde det samlede indtryk. Er indspillet i Spanien, selv om alle taler engelsk. Det virker lidt kikset. BRAINSCAN. Folkene bag denne film skal have credit for at gøre et forsøg på at skabe en ny Freddy. Det lykkes bare ikke, men de prøvede da…
CAPTAIN CLEGG. Hammer-produktion, der er mere eventyr end horror, men der er del stemningsfulde scener med spøgelsesryttere ude i det åbne landskab. Spøjs lille film…
CHEERLEADER CAMP. Man skal virkelig være glad for slasherfilm for at få noget ud af denne, men det er da halvanden times harmløs underholdning med lidt blod og lidt bryster.
LA CHIESA. Rodet, men ganske flot gyser fra Michele Soavi om en gruppe mennesker, der fanges i en kirke af ukendte kræfter. Masser af stemning, men filmen er glemt i løbet af få dage. Mere stil end indhold.
DEAD MEAT. Skingrende vanvittig irsk zombiefilm, der ikke helt formår at holde tempoet i den forholdsvis korte spilletid, men nogle spøjse skuespilpræstationer undervejs trækker op i det samlede indtryk.
DEAD OF NIGHT. Pragtfuld engelsk antologi-gyser fra 1945. Rammefortællingen er fænomenal og de fleste af historierne er helt i top. En fjollet golf-historie falder lidt igennem, men ellers er det en vidunderlig film med en nervepirrende stemning. Er udkommet på dansk dvd under titlen NATTENS MYSTERIER.
DEADLY BLESSING. Wes Craven-gyser på det jævne om religiøse tosser ude på landet. Slutningen er dog så latterlig, at man tvivler på, om Craven selv har troet på projektet. DEATH PROOF. Quentin Tarantinos bidrag til Grindhouse-projektet består af en god og en dårlig film. Første halvdel af DEATH PROOF er fremragende, rå og nådesløs. Så bryder det hele sammen og vi skal se på alt for lange scener med kvinder, der snakker, og en biljagt, der er mere smart end nervepirrende. Hæsligt…
DELIRIA. Årene har ikke været god ved Michele Soavis DELIRIA (eller STAGE FRIGHT). Det ligner en film, der er frosset fast i 80’erne – på den alt andet end fede måde. Nogle kreative dødsscener trækker lidt op, men ikke meget.
DON’T ANSWER THE PHONE. Deprimerende seriemorder-gyser fra 1980. Nicholas Worth er god som den afsporede fotograf, der tager livet af sine modeller, men ellers er der ikke meget at hente i denne billige produktion. Filmen hed egentlig THE HOLLYWOOD STRANGLER, men det var meget moderne i 80’erne, at gysere skulle hedde noget med DON’T… det ene eller det andet.
DRACULA. Den vildt romantiske John Badham-version fra 1979 er en fornøjelse at se og en af de bedste film om den blodsugende greve – bare surt, at dvd-udgaven nærmest er drænet for farver, så den ligner en sort/hvid-film.
THE ENTITY. Rimelig seriøs sag om en kvinde, der forfølges af et ukendt og uforklarligt fænomen. De gode skuespillere holder liv i den utrolige historie og først til sidst falder filmen lidt fra hinanden.
THE EVIL OF FRANKENSTEIN. Et af de svagere indslag i Hammers Frankenstein-serie, men nu er det aldrig spild af tid at se en Hammer-film og Peter Cushing er som født til rollen som den besatte baron med en trang til at genoplive lig.
EVIL EYES. Billig film, der ser billig ud og selv Udo Kier er dårlig i den. Så kan det næsten ikke blive værre. FRANKENSTEIN. Grotesk ringe TV-version af en Dean Koontz-roman (der end ikke er skrevet af Koontz selv). Håbløst projekt – især fordi der aldrig kom flere afsnit i det, der formentlig skulle have været en TV-serie.
FROM BEYOND THE GRAVE. Endnu en fremragende antologi-film fra Amicus, denne gang baseret på historier af R. Chetwynd-Hayes. Vi får fire solide gys og en perfekt rammefortælling med en antikvitetshandel, hvor en creepy Peter Cushing huserer.
THE FUNHOUSE. En af de bedre Tobe Hooper-film med et godt monster. Plottet er ikke det store, men den bizarre location bruges optimalt og slutningen er virkelig intens.
GHOST RIDER. Fed film! Manuskriptet er så meningsløst og simpelt, at man bare er nødt til overgive sig til den kulørte underholdning – og det er dæleme kulørt. Hit med en 2’er, lige med det samme!
GINGER SNAPS. Overraskende og meget anderledes varulvefilm, der kombinerer kulsort humor med ungdommelig oprørstrang. Og så er det jo noget pis at være teenager, hvis man er også er varulv. Jeg skal have opsporet de to fortsættelser. HALLOWEEN. Rob Zombie forsøger sig med en ny udgave af John Carpenters klassiker og gør det meget godt den første halve times tid. Så kollapser det hele i en sjusket omgang blodig nonsens, der slet ikke hænger sammen.
HELLBOY. Kulørt tegneserie-filmatisering med masser af action og en solid dosis H.P. Lovecraft- inspiration. Et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at lave gode action-gysere.
HOUSE OF THE DAMNED. Interessant sag fra 1963 med Richard Kiel som et af de mærkværdige væsener, der bor i et øde hus. Flere af scenerne er overraskende effektive.
INCUBO SULLA CITTÀ CONTAMINATA. Umberto Lenzis NIGHTMARE CITY byder på de grimmeste zombier, jeg nogensinde har set. Filmen er en rodebutik, men er underholdende på en tilpas hjernedød måde. Kommer ikke i nærheden af stemningen fra Lucio Fulcis zombiefilm.
JEKYLL+HYDE. Hyper-moderne version af den klassiske historie, denne gang med den studerende Henry 'J' Jekyll, der udvikler et stof, der gør ham cool og sexet. Det gør ham også bindegal – men det får ikke filmen til at fungere. Det bedste man kan sige om JEKYLL+HYDE er, at Bree Turner er med i den. Hmm….
KAT. Det begynder meget godt, men det holder hurtigt op. Alt for maskinelt, alt for trivielt. Men Søren Pilmark bliver da spist...
KOROSHIYA 1 – eller ICHI THE KILLER, som den nok er bedre kendt som. Masser af grotesk vold er ikke nok til at skabe en film og dette er noget af det mest ulidelige, jeg har set. Ingen sammenhæng i manuskriptet og ingen personer, man kunne føle noget for. Sikke en omgang rådden sushi…
LITTLE SHOP OF HORRORS. Jeg har aldrig haft det helt godt med horror-komedier, men jeg er stille og roligt ved at få det bedre. Roger Cormans lavbudget-klassiker er forrygende underholdning – jeg huskede den ikke som så vanvittig, som den rent faktisk er.
MØRKELEG. Et virkelig dårligt manuskript trækker i den grad ned i denne danske gyser, hvor fire unge mennesker leger morder-leg i en villa. Morderens identitet er alt for let at gætte og gysene er lige efter bogen.
MURDER-SET-PIECES. Filmen er blevet forbudt i flere lande, men det er bare hype. Det kan da godt være, at den er blodig og grænseoverskridende, men det er amatørteater fra start til slut.
NIGHT OF THE DEMONS. Hæderlig 80’er-gyser med ti unge mennesker, der holder Halloween i et forladt hus. Her får de selvfølgelig vækket en dæmon. Mens man undrer sig over, at der ikke skal mere end ti mennesker til at holde en fest, kan man glæde sig over, at Linnea Quigley smider tøjet.
NIGHTBREED. Clive Barkers intentioner om at forvandle sine egne vilde skriverier til et storslået horror-fantasy-epos lykkedes slet ikke, primært i kraft af et filmselskab, der klippede filmen i småstykker, og et meget lille budget. Men jeg tror nu heller ikke, at et Director’s Cut vil være en udpræget stor oplevelse.
NIGHTMARE. Solid lille horror-thriller fra Hammer i flotte sort/hvide billeder. Jeg elsker denne type film.
OUT FOR BLOOD. Hvis man ligger søvnløs om natten og spekulerer over, hvad der er blevet af Kevin Dillon, så har man svaret her. Han medvirker i latterlige vampyrfilm som denne – og han ligner en mand, der har drukket 1000 liter kaffe eller har taget for mange stoffer. PEEPING TOM. Engelsk mesterværk, der nådesløst fortæller historien om et ødelagt menneske, der bruger sine kreative evner til at komme overens med sit forkvaklede indre. Skal ses…
THE PHANTOM OF THE OPERA. Hammers bud på en Phantom-film fra 1962 er en noget tung affære, som selv ikke Herbert Lom i titelrollen kan redde. OK, men småkedelig.
THE PLAGUE OF THE ZOMBIES. Den eneste zombiefilm fra Hammer-studierne, men sikken en. En vidunderlig gusten stemning præger denne solide gyser, der uden tvivl har inspireret mange senere værker om de levende døde.
PLANET TERROR. Robert Rodriguez går helt amok i denne virus-zombie-gyser, der var en del af Grindhouse-projektet. Energien holder ikke hele vejen, men den er virkelig sjov at se.
PROPHECY. John Frankenheimer er manden bag dette bud på at lave en seriøs ”naturen går amok”-gyser, men det lykkes ikke helt. Monstret er OK, men uhyggeligt bliver det aldrig. God musik af Leonard Rosenman.
QUEEN OF THE DAMNED. Desperat forsøg fra Hollywood på at holde liv i Anne Rices vampyr-serie om Lestat. Her er ingen af kvaliteterne fra INTERVIEW WITH THE VAMPIRE - blot elendige skuespillere og et forfærdeligt manuskript. [REC]. Imponerende spansk gyser, der byder på klaustrofobisk uhygge, som man sjældent har oplevet det før. Det er endnu en af disse film, der består af ”fundne” eller ”efterladte” optagelser fra en fotograf, og det fungerer optimalt. Storslået.
SALEM’S LOT. Virkelig god Stephen King-filmatisering, der er lavet til TV af Tobe Hooper. Især er første del af serien ganske uhyggelig.
SIDSTE TIME. Martin Schmidts gennembrudsfilm er ikke specielt vellykket og den holder ikke til ret mange gensyn. Alle de unge skuespillere overspiller helt vildt og plottet er så kringlet og konstrueret, at man ikke kan leve sig ind i historien. Men det er da meget sjovt, at sådan en film i det hele taget er blevet lavet i Danmark.
SISTERS. Pudsig Brian De Palma-film, der især fænger i den første del af historien. Har en del bizarre elementer, der er med til at styrke filmens kultstatus. Bernard Herrmanns musik er et plus.
THE SKULL. Solid Amicus-produktion fra 1965, baseret på en historie af Robert Bloch. Ikke helt på niveau med mange af selskabets antologi-film, men det er altid værd at se en film med både Peter Cushing og Christopher Lee på rollelisten.
THEATER OF BLOOD. Engelsk Vincent Price-gyser fra 1973, der ikke helt har den samme elegance og humor som mange af de andre Price-produktioner. Mest for Price-fans og Shakespeare-fanatikere.
WHITE NOISE. OK mainstream-gyser med Michael Keaton som en mand, der hører stemmer fra de døde på bånd. Ikke de store overraskelser, men fin underholdning.

LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN på dvd

Jeg har endnu ikke været i biffen for at se det svenske vampyr-hit, LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN. Nu begynder datoerne for dvd-udgivelserne at dukke op, så det var måske på tide at få gjort noget ved det. LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN udkommer på dvd i Sverige den 4. marts fra Sandrew Metronome. Det er formentlig en nordisk udgave med undertekster på alle sprog. En uges tid senere kommer den på dvd i USA. En dansk dvd-dato kender jeg ikke. En enkelt forhandler har den stående til udgivelse den 17. marts, men nu får vi se.

Hen te komodoen og te'bav's igen...

På den ene side lyder det da meget godt, at instruktøren af KOMODO, Michael Lantieri , var med på det hold af special effects-magere, der i sin tid vandt en Oscar for JURASSIC PARK - på den anden side lyder det rigtig skidt, at den ene af manuskriptforfatterne, Hans Bauer, var med til at skrive ANACONDA. Desværre er det hele skidt!

KOMODO handler om teenageren Patrick, der på brutal vis har mistet sine forældre (og sin hund) på en ø, hvor de i mange år har holdt ferie. Patrick er blevet så traumatiseret af oplevelsen, at hans psykolog, den unge Victoria, beslutter sig for at tage ham med tilbage til øen som en slags chokbehandling. Det bliver det så også, for øen vrimler med gigantiske komodovaraner. Øen domineres i øvrigt af et stort olieselskab og så kan man gætte sig til om det er varanerne eller olieselskabet, der er de dummeste svin.

KOMODO er en jammerlig produktion, der vist nok er lavet som biograffilm, men ligner noget tyndt sjask fra en dårlig TV-kanal. Det hjælper ikke så meget, at varanerne er ganske godt lavet, når de talentløse skuespillere og det forfærdelige manus i den grad ødelægger oplevelsen. Et ægte makværk! Selvfølgelig findes der en sequel, THE CURSE OF THE KOMODO, og man kan sandelig også finde en film med titlen KOMODO VS. COBRA, hvis man ikke kan få komodovaraner nok. Jeg tror, jeg springer over i denne omgang...

KOMODO, Australien-USA, 1999. Instruktion: Michael Lantieri. Medvirkende: Jill Hennessy, Billy Burke, Kevin Zegers, Paul Gleeson, Nina Landis. Musik: John Debney.

Kannibaler i Cinemateket

Blandt februar måneds tilbud i Cinemateket i København er en serie med titlen 'Eat This!'. Det handler selvfølgelig om kannibaler. Der vises film i flere genrer, men horror-freaks kan bl.a glæde sig til Joe D'Amatos EMANUELLE E GLI ULTIMI CANNIBALI og selvfølgelig Ruggero Deodatos CANNIBAL HOLOCAUST.

Ny dvd-udgave af CARNIVAL OF SOULS

Herk Harveys CARNIVAL OF SOULS fra 1962 er en af genrens største kultfilm. Den er i public domain og er derfor udkommet på dvd i utallige udgaver - også her i Danmark. Nu kommer endnu en dvd-version i England, denne gang fra selskabet Network. Det særlige ved denne udgave er et kommentarlydspor af Kim Newman og Stephen Jones samt en booklet af Kim Newman. Dvd'en er på gaden den 23. februar.

Bizarre drømme i heksens hus

Instruktøren Stuart Gordon er en af de få, der har fået noget fornuftigt ud af at filmatisere H.P. Lovecraft. Ganske vist har hans fortolkninger været krydret med en solid dosis sex, splatter og kulsort humor (hvilket nok ville have chokeret den gamle gentleman fra Providence), men det har fungeret. Det gør det også i Gordons MASTERS OF HORROR-afsnit "Dreams in the Witch-House", baseret på en novelle fra 1932. Handlingen er selvfølgelig ført op til vor tid og en mandlig karakter er blevet forvandlet til en kvinde.

Walter Gilman, der studerer på Miskatonic University, flytter ind i et nedslidt pensionat. Ud over den sure vært bebos huset af den enlige mor Frances, hendes baby Danny og en ældre religiøs mand. Walter er ved at skrive speciale om strengteori og andre dimensioner, men han forstyrres af en del larm i huset. Snart begynder han også at drømme de særeste ting, bl.a. om en rotte med menneskeansigt. Efterhånden går det op for ham, at drømmene er lidt mere virkelige, end han bryder sig om.

"Dreams in the Witch-House" er et virkelig godt afsnit, der formår at fange det bedste af stemningen fra Lovecraft: Det sære hus, den skræmmende fortid, den tynde grænse mellem det virkelige og det uforklarlige og de sære skrifter, der måske kan give indblik i utrolige hemmeligheder. Derudover får vi en pæn portion splatter og sex, hvilket er typisk Stuart Gordon. Rotten med menneskeansigtet er ganske overbevisende lavet og giver episoden den rette sorthumoristiske vinkel.

MASTERS OF HORROR: Dreams in the Witch-House, USA, 2005. Instruktion: Stuart Gordon. Medvirkende: Ezra Godden, Campbell Lane, Jay Brazeau, Chelah Horsdal, David Racz. Musik: Richard Band.

Endnu en grum fødselsdag

Jeg har fødselsdag i dag og er blevet fejret ved morgenbordet. Det er herligt, at min kone og datter i den grad bakker op om min makabre hobby, og det bar de mange gaver selvfølgelig præg af. På dvd har jeg fået I AM LEGEND, BEYOND RE-ANIMATOR, WOLF, LITTLE SHOP OF HORRORS, SKINWALKERS, CHAKUSHIN ARI: FINAL (eller ONE MISSED CALL: FINAL), STORM WARNING, SWEENEY TODD: THE DEMON BARBER OF FLEET STREET, SALEM'S LOT (den nye udgave), PROM NIGHT (det nye remake), PELÍCULAS PARA NO DORMIR: CUENTO DE NAVIDAD (eller X-MAS TALE), I STILL KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER, THE MUMMY: TOMB OF THE DRAGON EMPEROR og FROM HELL.

Så fik jeg også den originale VILLAGE OF THE DAMNED, som jeg havde i forvejen, så den bytter jeg til John Carpenters version. Tegneserier blev det også til, nemlig A NIGHTMARE ON ELM STREET fra DC/Wildstorm samt bind 6 og 7 af THE WALKING DEAD. Og så fik jeg sandelig også en THE WALKING DEAD-kalender. Herlige sager, men jeg skal snart til at se film i døgndrift for at komme til bunds i bunkerne.

Ubehageligt...

I skal lige se denne her. Det er det svenske cover til den amerikanske horrorkomedie TEETH. Det sjove er advarslen i toppen: Varning. Obekväma scener kan förekomma. Uha da. Mon de skriver det for at sælge færre eksemplarer? Hmmm... Dvd'en er fra Noble Entertainment, men der ser ikke ud til at være danske undertekster på. En dansk udgave dukker nok op en dag - med eller uden advarsel!

Dvd-gys uge 5 - 2009

Efter et par tynde uger kommer der en enkelt horror-agtig titel ud på det danske marked:

• MOSCOW ZERO (IMDb angiver genren på denne film til at være action, drama, horror, mystery og thriller. Så har man da fået det hele med. Det er så også en amerikansk-spansk-engelsk produktion. Og Val Kilmer er med. Lyder som lidt af en rodebutik. Udgives af Sony Pictures).

Slik Edgar Allan Poe i nakken

Det amerikanske postvæsen fejrer også Edgar Allan Poes 200 års fødselsdag. Det sker selvfølgelig med et frimærke. Selve portrættet på frimærket er malet af Deas.

Computer-zombierne gnasker løs

Jeg har aldrig spillet RESIDENT EVIL og kender derfor meget lidt til spillenes univers. Derfor kan jeg ikke umiddelbart tale med om Raccoon City, Umbrella Corporation og T-virus. De tre live action-film har tilsyneladende kun kradset i overfladen af det, som RESIDENT EVIL er, og derfor har det været en oplagt tanke at skabe en film, der rent faktisk var en forlængelse af spillene. Det er det, som Makoto Kamiyas RESIDENT EVIL: DEGENERATION forsøger at være.

Claire Redfield, der arbejder for organisationen Terra-Save, er på vej gennem en lufthavn, hvor en kontroversiel politiker også befinder sig. Pludselig bliver lufthavnen udsat for et biologisk terrorangreb og i løbet af kort tid vrimler det med zombier. To soldater og en regeringsagent, Leon S. Kennedy, bliver sendt ind for at få situationen under kontrol.

Filmen er en fortsættelse af spillet RESIDENT EVIL 4 og er helt klart lavet til fans. Selv om det af og til kan være lidt svært at følge med i det hele, er det en ganske underholdende affære. Især er den første halve time med den zombie-inficerede lufthavn ganske intens. Så falder tempoet noget, men filmen kommer igen til sidst med et meget imponerende monster.

RESIDENT EVIL: DEGENERATION er lavet med motion capture-teknikken, der på trods af anvendelsen af rigtige skuespillere, har det med at give et meget kunstigt resultat. Derfor er det lidt vanskeligt at engagere sig i det, der sker på skærmen, men nu er der heller ikke tale om andet end en letfordøjelig B-film, så det går an. De fleste horror-fans sagtens vente med at anskaffe sig denne film, til den kommer på tilbud, men RESIDENT EVIL-freaks vil formentlig nyde den mere end Paul W.S. Andersons tre produktioner.

RESIDENT EVIL: DEGENERATION, Japan, 2008. Instruktion: Makoto Kamiya. Medvirkende (stemmer): Paul Mercier, Alyson Court, Laura Bailey, Roger Craig Smith, Crispin Freeman. Musik: Tetsuya Takahashi.

Trine Michelsens horror-roller

Nicolas Barbano har mindet mig om, at Trine Michelsen, der døde forleden, også var fra kendt fra horrorfilmens verden. I Italien, hvor hun hed 'Katrine Michelsen', blev det til roller i Marcello Avallones SPETTRI fra 1987 (sammen med bl.a. Donald Pleasence) og Lamberto Bavas LE FOTO DI GIOIA - også fra 1987. På kanten af genren havde hun også en lille rolle i Gordon Hesslers THE GIRL IN A SWING fra 1988. Jeg har ikke set nogle af disse film, og derfor faldt det mig ikke lige ind at skrive noget, da jeg læste om Trine Michelsens død.

Ny udgave af TWILIGHT på dansk

Stephenie Meyers TWILIGHT har før været ude på dansk, men nu dukker den selvfølgelig op igen i forbindelse med film-premieren. Forlaget Carlsen udgiver bogen på mandag den 26. januar i en smagfuld hardcover. Efter sigende vil Carlsen senere udgive de øvrige bøger i serien.

Meteor-monstre fra det ydre rum

Amatør-astronomen John Putnam og hans kæreste Ellen ser en aften en meteor styrte ned i Arizonas ørken. Nede i krateret finder Putnam et rumskib, der dog begraves i et jordskred. Ingen tror derfor på hans historie. En mystisk episode med to telefonreparatører, der ikke opfører sig helt menneskeligt, får Putman til at tro, at en fremmed magt er ved at gøre deres indflydelse gældende her på Jorden. Snart synes flere at være kommet i de fremmede vold, men hvad er deres dagsorden?

IT CAME FROM OUTER SPACE er en af de klassiske science fiction-film fra 50'erne. Historien kom fra Ray Bradburys skrivemaskine og budskabet i filmen er derfor en anelse mere optimistisk end så mange andre af "de fremmede invaderer os"-produktioner fra den periode. Men det elegante ved filmen er, at selv om meget af stemningen er pladderromantisk, er fremstillingen af rumvæsenerne og deres indflydelse på de personer, de overtager, skildret fra en synsvinkel, der er ren horror. Lige fra de mange fantastiske "point of view"-skud af de fremmedes angreb til den paraniode skildring af de robot-agtige mennesker, der arbejder for rumvæsnerne.

Instruktøren var ingen ringere end Jack Arnold, der i 50'erne lavede en håndfuld af genrens største film. IT CAME FROM OUTER SPACE blev i øvrigt lavet i 3-D, men kan i dag kun opleves i flade versioner - bl.a. på den fine danske dvd-udgave under titlen INVASION FRA MARS (hvilket i øvrigt slet ikke giver mening, fordi vi på intet tidspunkt får at vide, at de fremmede er fra Mars).

IT CAME FROM OUTER SPACE, USA, 1953. Instruktion: Jack Arnold. Medvirkende: Richard Carlson, Barbara Rush, Charles Drake, Joe Sawyer, Russell Johnson. Musik: Irving Gertz, Henry Mancini, Herman Stein.

Happy Birthday, Dear Edgar...

Den amerikanske forfatter og poet Edgar Allan Poe fylder 200 år i dag. Han holder sig nu godt, den gamle dreng. Poe er kendt for sine makabre fortællinger med en tung, dyster stemning og han har i den grad sat sit fingeraftryk på den genre, vi holder så meget af. Så hæv glasset og send en tanke til Poe. Uden ham ville meget have været anderledes. Poe blev født den 19. januar 1809 og døde den 7. oktober 1849.

Jeg elsker CREEPY

De mennesker, der har fundet på at genoptrykke de gamle CREEPY-hæfter, skal have en medalje! Sådan er det. Jeg har netop læst bind 1 og jeg er dybt imponeret. Nu er jeg vokset op med GRU-bladene og kender derfor mange af disse historier. Det er en helt særlig fornemmelse at læse dem igen i deres originale form - og så endda få en masse andre historier med i købet (nu indeholdt GRU jo andet end Warren-historier). I bind 1 får man CREEPY nr. 1 til og med 5 i det originale magasinformat. Siderne er kridhvide, så de sort/hvide serier fremstår smukkere end nogensinde før. Og så er forsiderne selvfølgelig i farver.

Ikke alle indslag er lige gode - der er f.eks. en del sløje science fiction-historier, men tegningerne er utroligt smukke. En sjov detalje er, at man også har genoptrykt de reklamer, der var i bladene, samt selvfølgelig brevkassen. Tak til Dark Horse for at have givet sig i kast med dette imponerende projekt - jeg glæder mig til at følge med hele vejen. Bind 2 er netop udkommet, bind 3 kommer i løbet af foråret og man har netop annonceret bind 4, der er på gaden den 24. juni. Wow!

THE UNBORN ser klam ud

I går købte jeg det nye nummer af FANGORIA. Forsiden prydes af et meget klamt billede fra David S. Goyers seneste film, THE UNBORN. Det vakte i hvert fald en del opsigt, da jeg læste i bladet på vej hjem i bussen. Filmen havde premiere i USA den 9. januar, og ser indtil videre ud til at ramme Danmark den 27. marts. Allerede fra på fredag kan man se den i de svenske biografer.

Dvd-gys uge 4 - 2009

Endnu en af de billige uger - jeg kan ikke få øje på nogle nye dvd-gys på det danske marked i næste uge.

Hvor er Crocodile Dundee, når man skal bruge ham?

Greg McLean slog igennem for et par år siden med WOLF CREEK, en grum film om tre unge turister, der i den australske ødemark gennemlever et nerveflænsende mareridt. Det særlige ved WOLF CREEK var den snigende stemning, hvor de øde locations blev brugt optimalt. Samtidig var det ikke er en film, hvor man blev tæppebombet med den ene chokscene efter den anden. Til gengæld blev der hugget til, når gysene endelig dukkede op. Det gjorde WOLF CREEK til en unik oplevelse og en film, man bestemt bør se. Og når man nu er i gang, kan man også snuppe ROGUE, Greg McLeans næste film, der er en noget større produktion.

Pete McKell er en amerikansk rejsejournalist, der i den grad er træt af sit job. Det er derfor ikke med den store entusiasme, at han tager med på en turbåd i en australsk nationalpark for at se på krokodiller. Med på båden - der sejles af den seje Kate Ryan - er en halv snes andre turister. Langt nede ad floden beslutter Kate sig for at reagere på et nødblus i det fjerne. De finder en kæntret båd og pludselig væltes turbåden om af en stor skygge under vandet. Turisterne strander på en ø midt i floden. Kort efter bliver en af dem ædt af en gigantisk krokodille - og så går det op for dem, at øen i løbet af få timer vil blive oversvømmet af tidevandet.

ROGUE er på mange måder en typisk gyser om en gruppe mennesker, der på en øde lokalitet må kæmpe mod en ukendt fare. Styrken ved filmen er det rolige tempo. Vi lærer alle personerne godt at kende og selv om mange af dem er klicheer (den kyniske amerikaner, den hysteriske mor, den øretæveindbydende lokale), så reagerer ingen af dem helt som forventet. Og det er helt umuligt at forudsige, hvor mange af dem, der bliver ædt. Will Gibsons storslåede billeder af den australske natur og François Tataz' flotte musik bidrager til oplevelsen, selv mange nok vil være irriterende over, at filmen ikke er udpræget uhyggelig.

Der bygges hele tiden op og ikke alle chok er timet, så de har den maksimale effekt. Men slutningen er rimelig hektisk. Den computerskabte krokodille er i øvrigt meget overbevisende. ROGUE er ikke en film, der vil tiltale alle, men det er en elegant lille sag, der hæver sig langt over sværmen af billige dyre-gysere. Giv den en chance... Jeg så ROGUE på dvd'en fra Atlantic, der er ude her i Danmark. Selve filmen står knivskarpt og flot, men der er desværre ikke noget ekstramateriale på skiven.

ROGUE, Australien-USA, 2007. Instruktion: Greg McLean. Medvirkende: Radha Mitchell, Michael Vartan, Sam Worthington, Caroline Brazier, Stephen Curry. Musik: François Tataz.

Temadag om horror

I weekenden den 28. og 29. marts er der krimimesse i Horsens (en fast årlig begivenhed). Da det er 200-året for Edgar Allan Poe vil gyset også sætte sit præg på begivenhederne - og fredagen før messen, den 27. marts, holder man endda en temadag om horror på Horsens Bibliotek. Her kan man møde Steen Langstrup, Anne-Marie Vedsø Olesen, Benni Bødker, Kenneth Bøgh Andersen og Rikke Schubart. Det koster 525 kroner at deltage.

Hun-bæstet i en ny kopi

Michael Reeves nåede ikke at lave så mange film, men de var alle bemærkelsesværdige. I øjeblikket arbejder amerikanske Dark Sky Films på en Special Edition-dvd af Reeves' debut LA SORELLA DI SATANA (eller THE SHE-BEAST) fra 1966. På rollelisten finder man Barbara Steele og Ian Ogilvy. Selve dvd'en skulle være med en spritny 16:9-overførsel og et kommentarlydspor. Udkommer den 28. april.

RESIDENT EVIL: DEGENERATION med danske undertekster

Nu vi taler om RESIDENT EVIL, er den computer-animerede film RESIDENT EVIL: DEGENERATION udkommet på dvd og Blu-ray i England i denne uge. Udgivelsen har danske undertekster og det vil derfor være præcis den samme skive, der kommer i de danske butikker den 24. februar. Så hvis man ikke kan vente med at se dette zombie-gys, er det bare med at bestille filmen hjem fra England. Region 1-udgaven udkom den 30. december.

Ih du Milla...

Hele verden er blevet inficeret af T-virus, så det vrimler med zombier overalt. På trods af dette går medarbejderne i den skumle Umbrella Corporation stadig på arbejde hver dag, hvor dr. Isaacs prøver at finde en kur mod zombie-syge. Han har et lidt anstrengt forhold til sine arbejdsgivere, så han fifler også med et par andre ting. I Nevadas ørken er en konvoj af overlevende i gang med deres eget lille Mad Max-projekt: Finde benzin og dåsemad, skyde zombier, køre igennem sandet og se cool ud og så skyde nogle flere zombier.

Endelig har vi Alice, det genetisk manipulerede Umbrella-projekt, der leger solo-Mad Max på sin motorcykel. Der er så lige nogle menneske-zombier, hunde-zombier og fugle-zombier, der skal have tæsk undervejs, men så går dagen med det. Til sidst mødes de alle i Las Vegas for at lege 'hvor mange zombier kan der være inde i en container'.

RESIDENT EVIL: EXTINCTION er den tredje film i den (økonomisk set) populære serie - udtænkt af instruktøren, alle elsker at hade, nemlig Paul W.S. Anderson. Denne gang er det dog HIGHLANDER-instruktøren Russell Mulcahy, der står bag kameraet. Filmen er ren tju bang med et grotesk simpelt plot. Det er forfriskende, at så mange scener er skudt i dagslys, men da vi ikke kommer i nærheden af at lære personerne at kende, reduceres det hele til harmløst nonsens. Zombierne er dog ganske flotte og der er knald på Milla Jovovich som Alice (selv om hendes ansigt i mange nærbilleder ser meget photoshoppet ud).

RESIDENT EVIL: EXTINCTION er bedre end 1'eren og den rædselsfulde 2'er, men rigtig godt er det ikke. Slutningen lægger op til en 4'er, men inden den eventuelt bliver lavet, kan vi glæde os til den computer-animerede RESIDENT EVIL: DEGENERATION. Den ser lidt sjov ud.

RESIDENT EVIL: EXTINCTION, USA-England-Tyskland-Frankrig-Australien, 2007. Instruktion: Russell Mulcahy. Medvirkende: Milla Jovovich, Oded Fehr, Ali Larter, Iain Glen, Ashanti. Musik: Charlie Clouser.

Patrick McGoohan er død

Skuespilleren Patrick McGoohan er død, 80 år gammel. Jeg har aldrig fået set de to klassiske tv-serier, han medvirkede i, nemlig DANGER MAN og THE PRISONER, men det skal jeg nok nå en dag. Horror nåede han ikke at medvirke så meget i, men jeg husker ham i høj grad fra rollen som dr. Paul Ruth i David Cronenbergs SCANNERS.

Priser til LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN

Det Svenske Filminstitut uddelte deres årlige priser - den såkaldte Guldbagge - mandag aften. Her var der en pæn håndfuld priser til vampyrfilmen LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN. Tomas Alfredson blev kåret som bedste instruktør, mens forfatteren John Ajvide Lindqvist fik en pris for sit manuskript. I de mere tekniske afdelinger var der priser til fotografen Hoyte van Hoytema, production designeren Eva Norén og lydfolkene Per Sundström, Jonas Jansson og Patrik Strömdahl.

Nyt gyser-soundtrack-label lanceret

Howlin' Wolf Records er et nyt soundtrack-label, der vil specialisere sig i at udgive musik fra gyserfilm. Det lyder virkelig cool. Den første titel kommer til februar. Det bliver Stevan Mena musik til MALEVOLENCE, en amerikansk slasherfilm fra 2004. Det er også Stevan Mena, der har instrueret filmen. Hans musik beskrives som værende i stil med John Carpenter og Charles Bernstein. Soundtracket bliver udgivet i et oplag på 1500 eksemplarer. Jeg glæder mig til at høre mere om de kommende udgivelser fra Howlin' Wolf Records.

Fuglene dræber i flok, når de er mange nok

- OK, hurtigt... Nævn den første fugle-gyser, du kan komme på!
- Alfred Hitchcocks THE BIRDS!
- Jep, og en til?
- Øhhh... THE BIRDS II, den der TV-gyser.
- Ja, udmærket forsøg, selv om jeg vil vædde med, at du aldrig har set den. Og en til?
- Der er sgu da ikke flere. Der var en masse fugle med i THE MESSENGERS, men fugle-gysere? Nix, der er nok ikke flere.

Det er korrekt, at der ikke findes ret mange fugle-gysere. En søgning på nettet giver en håndfuld mere så som den mexicanske EL ATAQUE DE LOS PÁJAROS (aka BIRDS OF PREY), den italienske KILLING BIRDS - UCCELLI ASSASSINI og den tyske DIE KRÄHEN. Eller hvad med en bizar TV-produktion som FLU BIRD HORROR? Men ellers er det ikke udbredt at skræmme livet af folk, der lider af ornithofobi - muligvis fordi alle vi andre ikke er særlig bange for fugle.

KAW er en film, der nok heller ikke vil øge din frygt for vores fjerede venner, men den byder på halvanden times solid underholdning. Sheriffen Wayne Hayborne (spillet af Sean Patrick Flanery) har sidste dag på jobbet i den lille by, hvor han arbejder. Han får rigeligt at se til på denne dag, for indbyggerne dør som fluer. Clyde, den lokale tørlagte alkoholiker, påstår, at det er ravne, der er skyld i dødsfaldene - og det er det sandelig også. Forklaringen på dette skal findes ude hos de lokale mennonitter (en religiøs gruppering) - og forklaringen er langt ude.

KAW er en typisk lavbudget-produktion til tv- og dvd-markedet, men den er noget bedre end så meget andet i denne genre. Selv om der ikke har været råd til mere end fire mennonit-kostumer (med grinagtigt falske skæg til mændene) og omkring 20 indbyggere i byen, er der masser af fremdrift i manuskriptet. Ravne-angrebene er lavet både med ægte fugle og computer-effekter og de er af meget varierende kvalitet - men det fungerer. Slutningen er lidt svag, men det er ikke så overraskende. KAW er ude på dansk dvd og anbefales til fans af billige dyregys og folk med ornithofobi.

KAW, USA-Canada, 2007. Instruktion: Sheldon Wilson. Medvirkende: Sean Patrick Flanery, Stephen McHattie, Kristin Booth, Rod Taylor, John Ralston. Musik: Steve London.

Goreology... det var et syret ord

Den 9. marts udsender Lionsgate Home Entertainment SAV V i England - både på dvd og Blu-Ray. Samme dag kommer en dvd-box med alle fem film. Den lanceres under titlen SAW GOREOLOGY. Det var godt nok et mærkeligt ord...

Leatherface som seriehelt

Gennem flere år har der været gjort forsøg på at få genrens største film til at leve deres eget liv i tegneseriernes verden. Det har ikke altid været lige vellykket. Også THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE er udkommet i flere tegneserie-udgaver, der har bygget videre på filmenes univers. Det seneste forsøg har været fra DC/Wildstorm. Serien er ikke helt død endnu, men en oplagt succes har det bestemt ikke været.

De første seks hæfter var en direkte fortsættelse til Marcus Nispels remake. Historien, Americarnivore, blev skrevet af Dan Abnett og Andy Lanning med tegninger af Wesley Craig. Her følger vi fire FBI-agenter, der et års tid efter begivenhederne i 2003-filmen tager til Fuller, Texas, for at få opklaret, hvorfor der tilsyneladende ikke har været noget gennembrud i sagen om den kannibalistiske Hewitt-familie. De opdager hurtigt, at der stadig myrdes mennesker i bunkevis i det lille samfund, og det får en af agenterne til at gå helt amok. Han er nemlig i familie med Pepper, der døde i 2003-filmen.

Det er en hæderlig historie, vi får serveret, og det er befriende at læse en tegneserie, der ikke er bundet af fine fornemmelser. Desværre handler den lidt for meget om agenternes interne stridigheder end den skøre Hewitt-familie. Kun i glimt lærer vi dem bedre at kende og selv om nogle af disse scener er ganske grumme, kunne der sagtens have været mere. Og Leatherface ser vi for lidt til, efter min mening. Personligt er jeg ikke vild med Wesley Craigs meget firkantede måde at tegne på, men der dog masser af dynamik på siderne.

Tegneserien er først og fremmest lavet til fans, og man vil være helt fortabt, hvis man ikke har set filmene. Americarnivore kan fås samlet i en trade paperback. I denne uge udkommer så endnu en trade paperback, der samler nogle af de andre Texas Chainsaw-historier fra DC/Wildstorm. Den kunne jeg nok også finde på at købe.

Kiefer kigger sig i spejlet

Alexandra Aja-gyseren MIRRORS med Kiefer Sutherland i hovedrollen udkommer på dvd i USA i dag. Jeg har bestilt et eksemplar og regner med, at det når frem engang i næste uge. MIRRORS kørte aldrig i de danske biografer, men svenskerne fik fornøjelsen (eller hvad man nu skal kalde det - filmen har fået en del lunkne anmeldelser). Den svenske bio-premiere var i september, og derfor kan man se frem til en dvd-udgivelse hinsidan allerede den 28. januar. Den er så den samme skive, der lander i de danske butikker den 10. marts. Hvilken udgave af filmen, vi så får her i Norden, er endnu uvist - men nu skulle der ikke være mere end 10 sekunders forskel på biografudgaven og den unratede version.

Giganternes kamp

En bus med en håndfuld passagerer bryder ned på en øde bjergvej. Stacia, en ung fraskilt kvinde, vælger at sætte kursen mod det nærmeste motel. To andre passagerer bliver samlet op af truckeren Wheeler. Tilbage er et ungt par og chaufføren. De har dog ikke mange chancer, da blafferen Walker kommer forbi. Han er omvandrende seriemorder. Det viser sig dog, at Wheeler heller ikke er helt normal, og så har vi balladen.

"Pick Me Up" er et MASTERS OF HORROR-afsnit instrueret af Larry Cohen efter en novelle af David J. Schow. Der er tale om et af de mere harmløse afsnit, der er holdt i Cohens typiske sorthumoristiske tone. Det er dog ganske muntert at se den aldersvækkede Michael Moriarty som bindegal morder. Mange af hans replikker er virkelig creepy. Warren Kole er solid i rollen som Walker, mens Fairuza Balk er eksplosiv i rollen som Stacia. Det er ren skæg og ballade og ikke udpræget uhyggeligt, men værd at se.

MASTERS OF HORROR: Pick Me Up, USA-Canada, 2006. Instruktion: Larry Cohen. Medvirkende: Fairuza Balk, Warren Kole, Michael Moriarty, Laurene Landon, Malcolm Kennard. Musik: Jay Chattaway.

THE OBLONG BOX genudgives

I dvd-serien Midnite Movies fra MGM er kommet en hel stribe af genrens store (og mindre) klassikere. Desværre er en række af de første udgivelser vanskelige at opdrive. Det gælder bl.a. dvd'en med THE OBLONG BOX og SCREAM AND SCREAM AGAIN (begge film på samme skive, hvilket har været standarden for mange af Midnite Movies-dvd'erne). Nu får man dog mulighed for at samle den ene af filmene op, nemlig THE OBLONG BOX. Den udkommer den 16, marts fra engelske Optimum Releasing. THE OBLONG BOX er en Edgar Allan Poe-film fra AIP, dog ikke instrueret af Roger Corman, men af Gordon Hessler. Vincent Price er selvfølgelig med.

Flotte gys på sofabordet

HORROR CINEMA er en ny udgivelse fra forlaget Taschen. Der er tale om en af disse store lækre hardcovers med masser af billeder, man typisk har liggende fremme på sofabordet, så man kan signalere hvad det er, man interesserer sig for. Bogen byder på en lynhurtig gennemgang af genrens historie i det indledende kapitel og så en stribe nedslag i diverse undergenrer, så som 'Slashers & Serial Killers', 'Ghosts & Haunted Houses' og 'Vampires & Werewolves'. Teksten er skrevet af Paul Duncan, Jonathan Penner og Steven Jay Schneider. Den er et lidt pudsigt mix af akademiske betragtninger og begejstrede fan-udgydelser. Det største problem er nok, at de tre skribenter er nødt til presse en masse information ind i en forholdsvis kompakt tekst. Det første kapital er tæt på at være ulæseligt, mens det fungerer lidt bedre i de tematiske kapitler.

Der er lidt sjusk undervejs. I omtalen af THE WICKER MAN skrives handlingsreferatet f.eks. ud fra Director's Cut i stedet for den noget mere udbredte standardudgave. En håndfuld faktuelle fejl fandt jeg også. Men HORROR CINEMA er først og fremmest en billedbog og det vrimler med sjældne og meget flotte stills. Der er virkelig mange, jeg aldrig har set før. Det gør bogen til en lækker oplevelse og bestemt værd at have stående (eller liggende på sofabordet, hvis man ikke er bange for kaffepletter). HORROR CINEMA skulle være til at bestille hjem fra de fleste boghandlere - det er jo en Taschen-bog - til en fornuftig pris. ISBN-nummeret er 978-3-8228-3152-6.

Dvd-gys uge 3 - 2009

Efter et par rolige uger sparkes året i gang med en håndfuld udgivelser:

• BLOODRAYNE II: DELIVERANCE (Vampyr-tju bang af Uwe Boll. Hedder BLOODRAYNE: THE VAMPIRE CHRONICLES på "dansk". Udgives af Midget Entertainment).
• GLI OCCHI FREDDI DELLA PAURA (Den 7. i AWE's giallo-serie, en spansk-italiensk produktion fra 1971 af Enzo G. Castellari. Også kendt som COLD EYES OF FEAR. Udgives af Another World Entertainment).
• PROM NIGHT (Det nye remake. Der skulle være tale om en unrated udgave, hvilket i det mindste er noget. Kommer også på Blu-ray. Udgives af Sony Pictures).
• LE SCOMUNICATE DI SAN VALENTINO (Italiensk erotisk nonne-horror fra 1974, instrueret af Sergio Grieco. Også kendt som THE SINFUL NUNS OF SAINT VALENTINE. Udgives af Another World Entertainment).
• SEED (Henrettet morder, der ikke er helt død, kravler ud af graven for at hævne sig. Instrueret af Uwe Boll. Den danske titel er SLAGTEREN. Udgives af Midget Entertainment).
• TRIGGER MAN (DELIVERANCE-inspireret amerikansk gyser af Ti West fra 2007. Udgives af Another World Entertainment).

THE GRUDGE kører i ring

Takashi Shimizu har lavet hele seks JU-ON og/eller THE GRUDGE-film, nemlig to TV-film, to japanske biograffilm og to amerikanske biograffilm. Rytmen i serien har været, at hver anden film har været væsentlig svagere end den foregående. Nr. 1, 3 og 5 er altså fremragende, mens nr. 2 og 4 ikke er noget særligt. Nu fik jeg mig endelig taget sammen til at se THE GRUDGE 2, den anden af de amerikanske produktioner, og jeg må desværre erkende, at Shimizus rytme holder. Det er nemlig ikke den store oplevelse.

Aubrey bliver sendt til Tokyo af sin mor for at hente Karen, den amerikanske pige fra den første film, der med nød og næppe overlevede den forfærdelige forbandelse. Aubrey får hjælp af den unge journalist Eason, der ved en masse om sagen - men ikke nok til at stoppe de onde ånder. Imens følger vi også de tre skolepiger Allison, Vanessa og Miyuki, der besøger det hjemsøgte hus. Og i Chigaco er en sammenbragt familie sandelig også påvirket af den mærkværdige forbandelse.

I typisk THE GRUDGE-stil hopper man frit rundt mellem de forskellige historier og fortid og nutid bliver blandet sammen. Desværre har vi set det hele før. Filmens største problem er, at den ikke er spor uhyggelig. Det kan godt være, at jeg er blevet for hærdet, men tidligere indslag i serien har i høj grad påvirket mig, ikke mindst den første af de amerikanske udgaver. Denne her fik mig på intet tidspunkt til at hoppe i sofaen - også selv om jeg så den sent på aftenen med fuld volumen på de trådløse hovedtelefoner. Stort set hvert eneste gys er så åbenlyst, at man præcis ved, hvornår det kommer. Samtidig er det som om, der ikke er noget plot. Der gøres et forsøg på at forklare baggrunden for forbandelsen, men det hænger ikke sammen. Her er filmen nok en anelse for amerikansk, hvor japansk horror normalt ikke forsøger at komme til bunds i den slags.

Jeg så filmen i det såkaldte 'Unrated Director's Cut' (på den ene af de to forskellige amerikanske dvd-udgivelser). Det mest spændende ved skiven er ekstramaterialet, hvor filmens skabelsesproces beskrives. Her afsløres det bl.a., at producenterne (og der er mange), instruktøren og manuskriptforfatteren holdt omkring 100 møder for at blive enige om det endelige manuskript. Man hører bl.a. den japanske producent Takashige Ichise sige, at en amerikansk film er som et skib med alt for mange kaptajner. Og i alt dette tror jeg, at man skal finde en forklaring på, at THE GRUDGE 2 ikke er en udpræget vellykket film. Efter min mening har Takashi Shimizu til sidst sagt "fuck det" (på japansk selvfølgelig) og har lavet en kommerciel sequel - lige efter bogen. Det fungerer som harmløs underholdning, men det er ikke skræmmende og det er ikke nyskabende. Og det overrasker mig ikke, at det ikke er Shimizu, der er manden bag THE GRUDGE 3.

THE GRUDGE 2, USA-Japan, 2006. Instruktion: Takashi Shimizu. Medvirkende: Sarah Michelle Gellar, Amber Tamblyn, Arielle Kebbel, Takako Fuji, Edison Chen. Musik: Christopher Young.

Nyt om BAY OF BLOOD fra AWE

Another World Entertainment har en del nye detaljer på deres blog om den kommende udgivelse af Mario Bavas REAZIONE A CATENA eller BAY OF BLOOD. Dvd'en kommer til marts, og vil bl.a. indeholde en unik dokumentar, som AWE er ved at få lavet i Italien. Det er ret cool med ekstramateriale, der ikke er kendt fra andre udgaver. Selve overførelsen bliver fra en ny PAL-udgave med det engelske lydspor. Filmen skulle være komplet og ucensureret. På forsiden får man endda den danske titel, nemlig DEN BLODIGE BUGT. Jeg glæder mig til at få denne dvd i hænderne.

En blodtørstig tosse langt ude i skoven

Ellen er en ung kvinde, der under en køretur på en øde bjergvej brager direkte ind i en anden bil. Et blodspor afslører, at den strandede bil ikke er strandet ved et uheld og Ellen står snart ansigt til ansigt med en skaldet galning. Ellen har i nogen grad held med at undslippe ham, men ender selvfølgelig i kløerne på ham til sidst. Han slæber hende hjem til sit hus ude i skoven, hvor grumme rædsler venter. Imens får vi nogle glimt af Ellens fortid sammen med sin mand Bruce, der er en rigtig survivalist-type. Ægteskabet er alt andet end harmonisk, men noget har Ellen dog lært, hvilket afsløres i episodens overraskende slutning.

MASTERS OF HORROR-afsnittet "Incident On and Off a Mountain Road" er instrueret af Don Coscarelli efter en novelle af Joe R. Lansdale. Der er på ingen måde tale om en banebrydende historie, men episoden fungerer fint. Især fordi klippene fra Ellens fortid er i perfekt balance med hendes aktuelle kamp mod den blodtørstige tosse. Og så kan jeg virkelig godt lide Bree Turner, der spiller rollen som Ellen. Angus Scrimm dukker sandelig også op i en sjov lille rolle. Alt i alt et af de bedre MASTERS OF HORROR-afsnit.

Opdatering: Jeg glemte helt at nævne den tekniske kvalitet af dvd'en fra Midget Entertainment. Kopien er helt ufattelig grim. Mange af nattescenerne ligner noget, der er filmet med en billig mobiltelefon. Jeg forstår ikke, hvorfor de danske MASTERS OF HORROR-udgivelser er så sjuskede. Det kan måske være en af forklaringerne på, at de tilsyneladende ikke har solgt så godt og nu kan købes for en slik.

MASTERS OF HORROR: Incident On and Off a Mountain Road, USA, 2005. Instruktion: Don Coscarelli. Medvirkende: Bree Turner, Angus Scrimm, John DeSantis, Ethan Embry, Heather Feeney. Musik: Christopher L. Stone.

Nu kommer TWILIGHT på dvd

Der er endnu en lille måneds tid, før vi kan se TWILIGHT i de danske biografer. Imens har filmen skovlet 177 millioner dollar ind på det amerikanske marked og 262 millioner dollar i resten af verden. Nu er det så blevet tid til at tjene endnu flere penge på hjemmebiograf-markedet. TWILIGHT udkommer på dvd og Blu-ray i USA den 21. marts. Der er tale om en dobbelt-disc-udgave, men ekstramaterialet er endnu ikke blevet annonceret. Bemærk: Dette er en amerikansk udgivelse og den vil formentlig ikke kunne afspilles i en standard europæisk dvd-afspiller. Ganske lækkert cover i øvrigt.

Cronenberg-nostalgi

Jeg har modtaget en af plakaterne og det øvrige materiale fra den oprindelige David Cronenberg-kavalkade i Det Danske Filmmuseum (mange tak for det, Peder). Jeg synes lige, I skulle se plakaten:

Tre nye særudgaver af FRIDAY THE 13TH

Shock Till You Drop har opsnuset, at Paramount nu har kastet sig over at lave special editions af endnu tre FRIDAY THE 13TH-film, nemlig FRIDAY THE 13TH Part IV: THE FINAL CHAPTER, FRIDAY THE 13TH PART V: A NEW BEGINNING og FRIDAY THE 13TH PART VI: JASON LIVES. De skulle udkomme senere i år.

101 gysere du skal se, før du dør

Et af de helt store fænomener i øjeblikket er bøger med ting og sager, man skal se, læse, smage, gøre eller besøge, før man dør. En gyser-version er selvfølgelig også på vej. Titlen er 101 HORROR MOVIES YOU MUST SEE BEFORE YOU DIE.

Redaktøren er Steven Jay Schneider, der har skrevet en del fagbøger. Blandt de titler, der bliver gennemgået i bogen, kan nævnes THE SIXTH SENSE, CAT PEOPLE, POLTERGEIST, DON'T LOOK NOW, ALIEN, JAWS, PEEPING TOM, THE SHINING, THE OMEN og THE EXORCIST. Der er altså ikke tale om de store overraskelser, men derfor kan sådan en bog sikkert være ganske underholdende. 101 HORROR MOVIES YOU MUST SEE BEFORE YOU DIE er på gaden til april.

De 10 bedste gysere: Remakes

Der er ingen tvivl om, at der bliver lavet for mange remakes i horror-genren. Det kommer lidt i bølger, men det har virkelig været slemt de senere år. De mange genindspilninger signalerer mangel på fantasi, forvirring, grådighed og stupiditet. Alligevel må man anerkende, at der også laves vellykkede remakes. Nogle af dem byder på friske og anderledes vinkler på historien, mens andre er visuelt opfindsomme. Her er mit bud på 10 remakes, der ikke stinker af daggamle lig: 10 THE OMEN (2006)

John Moores moderne version af Richard Donners original fra 1976 blev lavet for at udnytte den ultimative release-dato, nemlig den 6. juni 2006 (eller 666). Der er tale om en næsten nøjagtig kopi, men det bliver ikke så rædselsvækkende håbløst som i Gus Van Sants PSYCHO.



Der er masser af dynamik og effektive chokscener, og så kan man godt leve med, at Liev Schreiber og Julia Stiles er lidt for unge til de tunge roller, de spiller. Marco Beltramis musik er fremragende (naturligvis lavet i respekt for Jerry Goldsmiths skrækindjagende toner) og Pete Postlethwaite er sjov i rollen som præsten. Filmen kommer ikke op i nærheden af originalen, men det er bundsolid underholdning. 9 THE AMITYVILLE HORROR (2005)

Historien om det hjemsøgte hus i Amityville har været igennem Hollywood-kværnen mange gange, men det er ikke så underligt, at man på et tidspunkt besluttede sig for at vende tilbage til den originale historie - og det endda i en blankpoleret udgave fra Michael Bays Platinum Dunes-selskab.



Ryan Reynolds og Melissa George er virkelig gode som det unge ægtepar, der tror, at de har gjort deres livs hushandel. Filmen har en meget intens stemning og mange chokerende momenter. I slutningen falder det hele lidt fra hinanden, men samlet set er den nye version en positiv oplevelse. 8 NIGHT OF THE LIVING DEAD (1990)

Hvis man absolut skal pille ved George A. Romeros klassiker, er det OK, at manden selv er lidt med på sidelinien og det skader så ikke at have Tom Savini bag kameraet. Den moderniserede udgave er ikke så blodig som Romeros egne film, men den fungerer godt - især fordi den ikke prøver at erstatte originalen. Selve plottet er peppet lidt op og flere af personerne er blevet en anelse skarpere. Absolut værd at se. 7 THE BLOB (1988)

Det er ikke så underligt, at special effects-revolutionen har været drivkraften bag mange genindspilninger. Man har kastet et blik på f.eks. 50'ernes film og har sagt til sig selv, at det ville man kunne lave større og flottere. Der er 30 år mellem de to udgaver af THE BLOB, og den får ikke for lidt i Chuck Russell og Frank Darabonts nye version. Selve slimuhyret er blevet lynhurtigt og der er skruet godt op for splatter-effekterne. Et sikkert hit. 6 THE HILLS HAVE EYES (2006)

Den franske instruktør Alexandre Aja kører i den grad med klatten i sin nye udgave af Wes Cravens THE HILLS HAVE EYES. Første halvdel af filmen er meget tro mod originalen, men så skrues tempoet op på max. Mutanterne er grotesk ulækre og blodtørstige splatterfans har en masse at fryde sig over i denne flotte film. Et eksempel på et remake, der er monumentalt bedre end originalen.5 THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE (2003)

Marcus Nispel er inde og pille ved det helligste af det hellige i denne hyper-moderne version af Tobe Hoopers mesterværk - og han slipper godt fra det. Handlingen foregår stadig i 70'erne, men den er præget af vor tids gustne og makabre filmsprog. Den kannibalistiske og motorsavs-svingende familie er blevet udvidet - også med kvindelige medlemmer - og det er den sygeste flok skabninger, vi har med at gøre. Fuld knald på manuskriptet, masser af grum splatter og en stribe solide chok gør dette til en stor oplevelse. 4 THE RING (2002)

I vrimlen af amerikaniserede udgaver af asiatiske gys er kun en håndfuld værd at nævne som noget særligt. Gore Verbinskis THE RING er en af dem. Plottet fra den japanske udgave er intakt, men naturligvis tilsat en heftig dosis gys og gru for at kunne tilfredsstille et vestligt publikum. I dette tilfælde virker det optimalt. Filmen er nervepirrende fra start til slut, hvilket især skyldes de fremragende skuespillere og Hans Zimmers storslåede musik. 3 DAWN OF THE DEAD (2004)

Zombie-genren nægter at dø og især George A. Romeros film er bevis for, at reinkarnation findes - i det mindste i Hollywood. Zack Snyders eksplosive version byder på en af de bedste åbninger, jeg nogensinde har set i en film. Og så kører han ellers derfra. Selv om zombierne er af den nye slags, der løber som dopede OL-sprintere, er stemningen fra den originale film bevaret. Og så er den nye DAWN OF THE DEAD så ekstremt voldelig og blodig (ikke mindst i det unratede director's cut), at man føler sig helt beskidt efter at have set den. 2 THE FLY (1986)

David Cronenberg var det oplagte valg til at lave en opdateret version af historien om en videnskabsmand, der får sine gener blandet sammen med en flues. Kroppens forandring og kødets forfald er centrale emner i den canadiske instruktørs værker og her får vi lige præcis den rette dosis af hans evangelium. Jeff Goldblum er et hit som den energiske forsker, der bevæger sig frygtløst ind i det ukendte land - og det skader jo heller ikke at have Geena Davis med på rollelisten. 1 THE THING (1982)

Det bedste horror-remake nogensinde. Den gamle udgave er et mesterværk, men John Carpenters version er noget helt unikt - så unik, at mange ikke kunne følge med, da filmen i sin tid fik premiere. Men de har siden fået øjnene op for denne films storhed. Banebrydende special effects og en intens stemning af utryghed og paranoia gør dette til en oplevelse af de sjældne - og til et eksempel på, at remakes kan fungere, hvis man har respekt for grundmaterialet og har så meget nyt at fortælle, at det er besværet værd at lave ny udgave af en gammel film.