Hvis man har planer om at købe Steven R. Monroes I SPIT ON YOUR GRAVE 2, så skal man nok holde fingrene fra den engelske dvd- og Blu-ray-udgave, der udkommer den 7. oktober. Under klippearbejdet henvendte filmens distributør sig nemlig til den engelske censur-myndighed BBFC for at høre hvilke scener, der kunne være vanskelige at få godkendt. BBFC skriver følgende:
"During post-production, the distributor sought and was given advice on how to secure the desired classification. Following this advice, certain changes were made prior to submission. This film was originally seen for advice in an incomplete version. The company was informed that 27 cuts would be required across six scenes to remove various elements of sexual and sexualised violence. Without these cuts the work would have been refused a classification. When the completed version of the film was submitted for formal classification, all the requested cuts had been made, and the film was classified 18".
Det er altså en særlig nedtonet udgave, der kommer ud på det engelske marked - præcis som det skete med den første film. Den 24. september udkommer I SPIT ON YOUR GRAVE 2 på dvd og Blu-ray i USA, og her går jeg bestemt ud fra, at det er den ucensurerede version, man får. Der står i hvert fald "unrated" på omslaget.
Filmen udkommer i Danmark den 19. november fra Atlantic Film. Her burde det også være den komplette version, der ligger på skiven, men indtil videre er det sparsomt med oplysninger, og nedenstående dvd-forside er et foreløbigt udkast.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar