I aften tager den amerikanske kanal AMC hul på fjerde sæson af den populære zombie-TV-serie THE WALKING DEAD - baseret på tegneserien af Robert Kirkman. Der vil være 16 episoder i sæson 4. Det sidste afsnit i sæson 3 blev set af 12,4 millioner amerikanere, og mon ikke sæson-premieren også vil tiltrække et stort publikum?
Selv er jeg desværre kommet langt bagud med serien. Faktisk har jeg hverken set sæson 2 eller 3, men nu har jeg i det mindste fået dem købt på dvd. Skal dog nok lige have et gensyn med sæson 1 først. DR3 har i øvrigt planer om at sende sæson 4 fra januar.
Også når det gælder tegneserien er jeg kommet lidt bagud. Har bind 17, "Something to Fear", liggende i bunkerne, og jeg skal have købt bind 18, "What Comes After". Men allerede den 19. november er bind 19, "March to War", på gaden, så det kunne være, at jeg skulle få lidt fart på.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar