Nu falder jeg ikke bagover af forventning, fordi Guillermo del Toros navn dukker op i forbindelse med en film. Dels er han involveret i så utrolig mange ting - ofte kun i en eller anden producent-rolle - dels er det ikke alle hans egne film, der er mega-fantastiske. Men DON'T BE AFRAID OF THE DARK er nok værd at holde øje med. Her har del Toro nemlig selv været med til at skrive manuskriptet sammen med Matthew Robbins, der også var med på MIMIC.Filmen er et remake af en af de mest roste TV-gysere nogensinde, en ABC-produktion fra 1973. Troy Nixey instruerer og Katie Holmes og Guy Pearce topper rollelisten. Der har været en del forvirring omkring premieredatoen, men nu har Disney meldt ud, at den kommer op i de amerikanske biografer den 21. januar. Herhjemme lister Kino en dato, der hedder den 18. november, men den tror jeg ikke helt på. Kilde: Variety

Ingen kommentarer:
Send en kommentar