THE COLLECTOR er ikke værd at samle på

Håndværkeren Arkin arbejder for familien Chase, der er ved at få renoveret deres hus. Nu skal familien på ferie og det vil Arkin udnytte i kraft af sin mere skumle og kriminelle fortid. Han er nemlig indbrudstyv og hans ekskone har hårdt brug for penge, så hun kan betale nogle lånehajer. Arkin bryder ind i Chase-huset for at få fat i en stor juvel, der er gemt i et pengeskab. Mens han bakser med dette, opdager han, at der er en anden mand i huset. Denne har taget ægteparret Chase til fange og har fyldt hus med dødbringende fælder. Nu begynder et djævelsk spil.
THE COLLECTOR er lavet af Patrick Melton og Marcus Dunstan, manuskriptforfatterne på FEAST-trilogien og de seneste SAW-film. Duoen har haft meget travlt de seneste år, og det kan man desværre også mærke på THE COLLECTOR. Det ligner en film med en ambition om at introducere en ny horror-superskurk, nemlig The Collector, der elsker at tortere folk og slå dem ihjel, men som altid lader en overleve fra hvert gerningssted, som han så tager med sig. Det fungerer bare ikke - det er ikke andet end nogle tilfældige SAW-agtige idéer, der præsenteres i et overdrevet dynamisk billedsprog.
Nu er logiske historier ikke altid noget, der plager gysergenren, men den er helt gal i THE COLLECTOR. Her skal vi tro på, at The Collector i løbet af ganske få timer har nået at rigge hele familien Chases hus til med fælder. Nogle af dem er simple, mens andre er vanvittige Storm P.-konstruktioner. Det kan bare ikke lade sig gøre.

Og hvem er fælderne til, når han nu tilsyneladende har nogenlunde styr på familiens medlemmer? Og det er ikke det eneste... find selv flere plothuller, hvis du altså gider se filmen. Der er virkelig ikke meget at komme efter. En enkelt forholdsvis kreativ dødsscene er det hele - ellers er det en stribe hidsige scener, der prøver at signalere dynamik. Men det er bare tomme tønder, der buldrer.

THE COLLECTOR, USA, 2009. Instruktion: Marcus Dunstan. Medvirkende: Josh Stewart, Michael Reilly Burke, Andrea Roth, Juan Fernández, Karley Scott Collins. Musik: Jerome Dillon.