mandag den 5. marts 2012

NIGHT OF THE LIVING DEAD igen... igen... igen...

Jeg har ikke tal på hvor mange inkarnationer, der efterhånden findes af George A. Romeros klassiske NIGHT OF THE LIVING DEAD, men det er nogle stykker. En af disse er Jeff Broadstreets NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D fra 2006 med Sid Haig på rollelisten. Den har jeg aldrig set, og eftersom den i øjeblikket har en score på 3.4 ud af 10 på IMDb, så er jeg næppe gået glip af noget.

Filmen har dog tilsyneladende været succesfuld nok til, at Broadstreet også har fået lov til at lave en 2'er. Den hedder NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D: RE-ANIMATION, og her medvirker bl.a. Andrew Divoff og genre-veteranen Jeffrey Combs. Den kan man læse mere om på den officielle Facebook-side.

Another World Entertainment udgiver både NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D og NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D: RE-ANIMATION den 11. juni, mens de kommer fra svenske Njutafilms den 14. marts.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar