tirsdag den 13. marts 2012

Yikes ... slimede, kødædende orm!

I aftes så jeg Jeff Liebermans vidunderlige SQUIRM, som byder på nogle af de mest vanvittige scener, der nogensinde er set i en dyregyser. Det er ikke hver dag, man oplever en mand få sit ansigt gennemboret af kødædende orm! Eller et hus, der oversvømmes af en kaskade af de slimede kryb.

Jeg så filmen, der på dansk hedder ORMENES NAT, i dvd-udgaven fra svenske Studio S Entertainment. På svensk hedder filmen MASKARNA. Dvd'en har et rigtig flot billede og man får også instruktørens meget roste kommentarlydspor (det har jeg dog ikke hørt). Til gengæld er der kun svenske undertekster på, selv om enkelte online-forhandlere også anfører danske. Det er en fejl. Men da mange er på udkig efter ORMENES NAT, så er den svenske dvd et godt bud - især da alternativet er en amerikansk dvd-udgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar