onsdag den 21. juli 2010

Her er filmen til alle TWILIGHT-hadere

Her er filmen til dig, der hader TWILIGHT. VAMPIRES SUCK er en ny komedie, der tager pis på det hele med sin historie om teenageren Becca, der ikke kan finde ud af at vælge mellem to fyre - begge med overnaturlige egenskaber. Den er lavet af folkene bag film som DATE MOVIE, EPIC MOVIE og DISASTER MOVIE, der alle scorer meget lave karakterer på IMDb, så man skal nok ikke forvente humor i verdensklasse. Det er måske også en af forklaringerne på, at det ikke vrimler med materiale om den på nettet - også selv om der kun er en lille måneds tid til premieren - men her er den russiske plakat. VAMPIRES SUCK kommer op i de danske biografer den 19. august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar