tirsdag den 27. august 2013

FANGORIA hylder skræmmende forlystelser

Her er et fænomen, man ikke kender så meget til her fra Danmark (bortset fra enkeltstående events omkring Halloween), nemlig haunted houses-forlystelser. Dem har de bunker af i USA; ikke mindst op til Halloween. Nu hyldes disse skræmmende forlystelser i et særnummer af FANGORIA, der er produceret i samarbejde med foreningen America Haunts. I bladet går man tæt på 20 af de "hjemsøgte huse", og der er interview med bl.a. Tom Savini, Debbie Rochon og Elvira. 1500 eksemplarer af særnummeret sælges gennem FANGORIAs hjemmeside - ellers kan de købes, hvis man tilfældigvis besøger en af de amerikanske horror-forlystelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar