tirsdag den 20. august 2013

I dag er det H.P. Lovecrafts fødselsdag

I dag er det 123 år siden, at den amerikanske horror- og science fiction-forfatter H.P. Lovecraft blev født. Han er manden bag den såkaldte Cthulhu-mytologi, og det vrimler med alskens monstre og fantastiske væsener i hans sære og kringlede fortællinger. For ikke så længe siden udkom på dansk en nyoversat opsamling med nogle af hans historier, nemlig VED VANVIDDETS BJERGE, og Science Fiction Cirklen arbejder på en ny og udvidet udgave af en af deres tidligere udgivelser, nemlig FARVEN FRA RUMMET. Så selv på dansk er H.P. Lovecrafts værker stadig ganske meget i live. Den gamle gentleman fra Providence døde i øvrigt den 15. marts 1937, 46 år gammel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar